Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

isdannelse i tagrender

Også kaldet tagrendeis

Isdannelse i tagrender opstår, når sne på tagfladen smelter og smeltevandet fryser igen, så snart det når den kolde rende og det kolde nedløb. Isen lukker afløbsvejen, så vandet stuver op og løber over rendens for eller bagkant, og den vokser videre til istapper på forkanten. Det er navnet på hele forløbet, mens selve isvolden hedder en isdæmning. Fænomenet kræver både sne og frost, men det er husets egen varme, der leverer vandet.

Hvorfor sneen smelter, mens det fryser

BYG-ERFA beskriver mekanismen i erfaringsbladet Isdannelser i tagrender, blad (37) 09 08 07. Nyfalden, løs sne isolerer godt, og derfor kan temperaturen på tagfladens overside nemt komme over 0 °C på grund af varme indefra, selv i kraftigt frostvejr. Snelaget smelter altså nedefra. Bladet peger på tre konstruktioner, hvor det sker. Tage med lav konstruktionshøjde, for eksempel bjælkespær, tage med ringe varmeisolering mod tagrummet, og tage hvor tagrummet over isoleringen er mangelfuldt ventileret med udeluft. Den manglende ventilation kan skyldes åbningernes størrelse og placering, men den kan også skyldes fygesne, der har lagt sig og blokerer den frie passage.

To detaljer i bladet er værd at hæfte sig ved, fordi de sjældent står i markedsføringen. Problemet er ikke forbeholdt dårligt isolerede enfamiliehuse, men optræder ofte i etageejendomme i tætte byområder. Og risikoen for, at netop nedløbet stopper til, er størst, når tagfladen står i sol, mens nedløbsrøret ligger i skygge. Så bliver der ved med at komme vand ned i et rør, der aldrig tør op.

Hvad isen ødelægger

Når renden er fyldt, løber vandet over kanten, og BYG-ERFA nævner, at murværkets øverste del kan blive vandmættet og frostsprængt. Ophobningen af sne og is kan desuden blive så tung, at både tagrender og nedløbsrør deformeres af vægten. Istapperne er den tredje skadevej, og den er juridisk. Efter ordensbekendtgørelsens § 13, stk. 2, skal ejeren straks advare forbipasserende med forsvarlige afspærringer, hvis der er fare for, at tagsten, sne, istapper eller lignende vil styrte ned, og snarest muligt sørge for reparation eller fjernelse.

Forsikringsdækningen er ikke et entydigt svar. Forsikring & Pension skriver selv, at voldsomt tøbrud defineres forskelligt af selskaberne, og at det vurderes fra sag til sag ud fra temperaturstigning, snemængde, nedbør og kloak. Gjensidige oplyser en særlig selvrisiko på mindst 4.271 kr. ved tøbrudsskader i kælder. Vand, der siver ind gennem utætheder i en bygning, der ikke er vedligeholdt, ligger et andet sted end en pludselig oversvømmelse, og det er dér, sagerne bliver til diskussion.

Kabel, skovl eller isolering

BYG-ERFA sidestiller tre veje i sit resumé, nemlig manuel fjernelse, montering af varmekabler og efterisolering, og bladet har et selvstændigt afsnit om driftsudgifter og energiforbrug. Producenterne er mere kontante. DEVI skriver, at området holdes fri for is og sne 24/7, og giver 20 års fuld garanti på kablerne, hvilket er en garanti og ikke en oplysning om, hvor længe anlægget holder.

Monteringsvejledningerne er den mest brugbare læsning. Heatcom oplyser 25 W pr. meter for sit tagrendekabel, at kablet aldrig må krydse eller røre sig selv, fordi det overopheder, at installationen skal have jord og fejlstrømsrelæ på højst 30 mA, og at én kabelstreng holder cirka 10 til 15 cm rende åben, så brede render og skotrender kræver flere strenge. Kablet skal desuden gå et stykke ud af nedløbsrøret, fordi der ellers kan danne sig en isprop i bunden. Termostaten er en bimetaltermostat, der slutter ved cirka 5 grader og slukker ved cirka 15 grader, altså en ren temperaturstyring, der også varmer, når renden er tør. DEVI markedsfører til sammenligning termostater med fugtføler til større anlæg.

Det skal du være opmærksom på

  • Et varmekabel fjerner isen, ikke årsagen. Varmetabet gennem tagfladen, der laver smeltevandet, er det samme dagen efter, og kablet virker kun, mens der er strøm på. BYG-ERFA annullerede sit gamle blad om varmekabler og erstattede det med bladet om isdannelser, hvor kabler er ét middel blandt tre.
  • Hak ikke isen løs. Slots- og Kulturstyrelsen skriver i hæftet om metaltage, at fjernelse af is og sne skal ske med forsigtighed for ikke at skade taget, og at vinterens mange skift mellem frost og tø i sig selv kan ødelægge samlingerne.
  • Fagfolk og handel bruger hver sit ord. BYG-ERFA skriver isdannelser i tagrender, producenterne sælger frostsikring og tagrendevarme, og husejeren og pressen taler om istapper. Det er det samme fænomen.

Se også

  • isdæmning. Selve isvolden, der spærrer for vandet, og den skade den laver indefter.
  • istapper. Den synlige forkant og den del, der udløser ansvar for personskade.
  • smeltevand. Vandet, der både kommer fra sol ovenfra og varmetab nedefra.
  • fygesne. Sneen, der blokerer tagfodens ventilation og dermed er med til at starte det hele.
  • varmekabel til tagrende. Den løsning, kilderne vægter mest forskelligt.
  • nedløbsrør. Det sted, hvor isproppen oftest sidder, når tagfladen står i sol.

Kilder