Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag Tagafvanding

nedløbsrør

Også kaldet nedløb, tagnedløb

Nedløbsrøret er det lodrette rør, der fører vandet fra tagrenden ned til en brønd, en faskine eller ud på terræn. Det hænger på facaden i rørholdere og sluttes til renden gennem et tudstykke og som regel to bøjninger. Størrelsen angives som rørets diameter i millimeter, og den skal passe til både tagrendens størrelse og til tudstykket i samme system.

Tallet på tilbuddet er rørets diameter

Skriver et tilbud «nedløb 75 mm», er det rørets diameter, og hvilke tal der findes, afhænger af materialet. Plastmo leverer plastnedløb i Ø75, Ø90 og Ø110 mm, mens aluzink, stål og zink i samme program findes i Ø75, Ø80 og Ø90 mm. VMZINC har runde zinknedløb i 60, 76, 87 og 100 mm, den prepatinerede ANTHRA-ZINC kun i 80 og 100 mm, og firkantede i 80 x 80 og 100 x 100 mm. Lindab oplyser stålrør i Ø75, Ø87, Ø100, Ø111 og Ø120 mm. RHEINZINK skriver i temablad TAG 06/13, at 76 mm og 87 mm i prePATINA blaugrau er udgået, og at der nu kun forhandles 80 mm. 75 og 76 er altså ikke det samme tal, og forskellen betyder noget, når dele fra flere systemer blandes. Tudstykket bærer begge mål, hos Plastmo for eksempel 11/75, altså rende str. 11 til nedløb Ø75.

Hvor meget tag ét nedløb kan tage

Her går kilderne fra hinanden, fordi de regner med hver sin regnmængde og hver sin begrænsning. Plastmos brochure sætter et Ø75-nedløb til 180 m2 tagflade, når det sidder midt på tagfladen, 150 m2 lidt inde og 126 m2 helt ude i enden. Ø90 klarer 289, 235 og 200 m2, og tallene er beregnet ud fra den forventede regnintensitet i 2030. RHEINZINKs skema regner med 258 liter pr. sekund pr. hektar og lander langt lavere. Et hus med ét nedløb og en 250 mm rende med 76 mm nedløb sættes til 39 m2, en 333 mm rende med 76, 87 eller 100 mm nedløb til 103 m2. Med to nedløb bliver tallene 92 og 228 m2. Læg mærke til, at det maksimale tagareal i RHEINZINKs skema ikke ændrer sig, når man går fra 76 til 100 mm inden for samme rendestørrelse. Det er renden, ikke røret, der sætter grænsen der. VMZINC oplyser en normalnedbør på 140 liter pr. hektar pr. sekund efter DS 432.3 og skriver, at man accepterer, at rende og nedløb overbelastes et par gange om året. Lindab regner efter SBi-anvisning 255. Bygningsreglementets § 77 sætter ingen tal, men kræver, at afløb for regnvand udføres, så bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke giver risiko for skader, og at tagvand holdes på egen grund. Vejledningen henviser til DS 432 og til, at regnintensitet og overbelastningshyppighed fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Sådan sidder røret på huset

Plastmos vejledning sætter første bøjning på tudstykket, måler mellemstykket til næste bøjning (mindst 60 mm) og vender bøjningerne, så der bliver medløb. Ved udhæng over 600 mm limes den øverste bøjning fast. Øverste rørholder sidder lige under bøjningerne, og her spænder rørringen om røret, mens den nederste ring bevidst ikke spænder, så røret kan bevæge sig. Afstanden er ca. 2 meter, hvilket RHEINZINK også angiver. To længder samles med en rørsamlemuffe med mindst 20 mm luft i bunden, og zinknedløb har indbygget muffeende. Forneden føres røret 100 mm ned i nedførslen og videre i brøndkraven, eller det afsluttes med en udkaster, hvor der ikke er kloak. Plastmo advarer om, at plastrørholdere ikke må sættes i fugerne, men i selve murstenen. RHEINZINK oplyser, at standardrørholdere giver 3 til 4 cm mellem rør og bagvæg.

I blikkenslagerfaget er nedløbet stadig et stykke pladearbejde. Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde måler nedløbsrør i løbende meter efter pladens tilskårne bredde, for eksempel «indtil og med 40 cm tilskåret», og forudsætter én vulst og én hængselsstift pr. 2 meter rør. Knærør, svanehalse, nedførsler og selve tilslutningen til tagrenden afregnes derimod pr. styk. Det er derfor, tilbud opgør nedløb i meter og tilslutninger i stykker.

Det skal du være opmærksom på

  • Kobber og zink må ikke blandes. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at et kobbertag ikke må afvandes til zinktagrende, og at kobbernedløb, der holdes af hængselstifter af jern, skal isoleres fra dem med en blyforing. Søren Vadstrups håndbog udvider det til jernpladetage og skotrender, fordi zinken tæres af kobber- og jernionerne i vandet.
  • Alt over jorden må du selv lave, men ikke det, der ligger i jorden. Bolius skriver, at tilslutning, ændring og reparation af afløbsinstallationer i jorden kun må udføres af en autoriseret kloakmester, at en faskine kræver tilladelse fra kommunen, og at regnvandsledninger i jord skal have mindst 75 mm indvendig diameter.
  • Bevaringsfaget og byggemarkedet taler forbi hinanden her. Vadstrup skriver, at nye nedløb på bevaringsværdige bygninger bør udføres i zink og ikke i plast, stål eller aluminium, at de skarpt falsede knæk ikke bør erstattes af runde maskinbøjninger, og at skydestykket ned til brønden skal forme en omvendt, let asymmetrisk tragt. Han nævner også en detalje, der sjældent kommer med i et tilbud, nemlig en lille vulst loddet lige over hængselsstiften, så røret ikke glider ned og slipper tudstykket.

Se også

  • tagrende. Renden, nedløbet henter sit vand fra.
  • tudstykke. Hullet i rendens bund, hvor overgangen til nedløbet sker.
  • rørholder. Beslaget, røret hænger i, med ca. 2 meters afstand.
  • udkaster. Afslutningen forneden, hvor vandet kastes ud på terræn.
  • nedløbsbrønd. Brønden i terræn, som nedløbet ender i.
  • svanehals. Blikkenslagerens bøjede overgang, brugt hvor udhænget kræver det.

Kilder