Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

nedløbsbrønd

Også kaldet tagbrønd i terræn, rendestensbrønd

En nedløbsbrønd er brønden i jorden, som et tagnedløb ender i. Vandet fra taget løber gennem tagrende og nedløbsrør ned i brønden, hvor sand, blade og grus bundfældes i et sandfang, før det rene vand føres videre til kloak, en regnvandsledning eller en faskine. Brønden er udført i beton eller i plast, og hvilket materiale der er brugt, afhænger typisk af, hvor gammelt huset er.

Beton eller plast, og hvilken størrelse

Ældre huse har ofte en brøndkarm støbt i beton, mens nyere installationer som regel bruger en fabriksfremstillet plastbrønd. Uponors produktkatalog over regnvandsbrønde sætter tagnedløbsbrønde i polypropylen til 200 eller 315 mm i diameter med en slamvolumen, altså plads i sandfanget, på 3,5, 15 eller 35 liter. Wavins system til rendestens- og tagnedløbsbrønde bygger på korrugerede opføringsrør i 315 eller 425 mm, med tilslutninger i 110, 160 eller 200 mm og en samlet brøndvolumen på 35 eller 70 liter. Begge producenter fremhæver, at en brønd med for lille sandfang stopper til oftere, uanset materiale.

Er en rendestensbrønd det samme

Termlisten har rendestensbrønd med som et af de ord, folk bruger om nedløbsbrønden, men producenternes egne kataloger holder de to fra hinanden. Uponor sælger rendestensbrønde som en selvstændig produktgruppe i 315 eller 425 mm med en slamvolumen på 35 eller 70 liter, hvor vandet løber ind gennem en rist i toppen fra en vej eller en belægning, og adskiller dem fra tagnedløbsbrøndene, der er mindre og tilsluttes direkte til nedløbsrøret. Oldebjerg beskriver på samme måde rendestensbrønden som brønden, der opsamler sand og blade fra vejvand, ikke som betegnelsen for brønden under et tagnedløb. I daglig tale bliver ordene brugt i flæng, men bestiller man en erstatningsbrønd efter mål, er det værd at vide, at en rendestensbrønd er dimensioneret til overfladevand, ikke nødvendigvis til det samme tagareal som den brønd, den skal erstatte.

Hvad brønden gør, og hvornår den svigter

Nedløbsbrønden virker, så længe sandfanget kan bundfælde det, der kommer med vandet. Stopper sandfanget til, bliver vandet stående i brønden, og i kraftig regn kan det løbe over kanten i stedet for at forsvinde. Typiske tegn er vand, der bliver stående omkring risten eller dækslet efter regnvejr, og lugtgener fra stillestående vand i brønden. Et forsømt overløb ender i sidste ende i fugt ved soklen eller i kælderen. De fulde regler for rensning, sandfang og tilslutning til kloak hører til under tagnedløbsbrønd, hvor både Bolius' og bygningsreglementets krav er gennemgået.

Det skal du være opmærksom på

  • Rendestensbrønd og nedløbsbrønd er ikke automatisk samme vare. Tjek diameter, tilslutningsmål og slamvolumen, før du bestiller en erstatning, for producenternes egne kataloger sælger dem som to forskellige produkter.
  • En gammel betonbrønd kan være revnet eller smuldret, uden at det ses udefra. Se efter skader på selve brøndsiderne, ikke kun i sandfanget, når brønden alligevel er åben.
  • Vand, der bliver stående om risten efter regn, er første tegn på et stoppet sandfang. Vent ikke til der lugter, eller til der kommer vand indenfor.

Se også

  • tagnedløbsbrønd. Opslaget med den fulde gennemgang af regler, rensning og de to betydninger, ordet også dækker.
  • tagbrønd. Afløbet i det flade tags laveste punkt, som ikke sidder i terræn.
  • broendkrave. Overgangen mellem nedløbsrøret og brønden.
  • nedloebsroer. Røret, der leverer vandet til brønden.
  • sandfang. Bundfældningsdelen inde i brønden, som skal tømmes.
  • faskine. Et af de steder, brønden kan lede det rensede vand videre til.

Kilder