Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

faskine

Også kaldet nedsivningsanlæg

En faskine er et hulrum i jorden, som tagvandet ledes ned i, og hvorfra det siver ud gennem bund og sider til den omgivende jord. Hulrummet skabes med singels, letklinker eller plastkassetter, og faskinen skal kunne rumme vandet, mens det står og venter på at sive væk. Løsningen bruges, når tagvandet skal blive på egen grund i stedet for at gå i kloakken.

Ordet har skiftet betydning

Oprindeligt betød faskine noget helt andet end et hulrum. Den Store Danske beskriver en faskine som fletværk af bøjelige, slanke grene, for eksempel pilekviste, brugt som underlag i vandbygning og til sikring af brinker og skråninger, og ordet kommer af latin fascina, risknippe. I nutidens afløbssprog er faskine derimod navnet på selve nedsivningsdelen af et regnvandsanlæg, uanset om hulrummet er lavet af sten eller plast. Kommunerne og Miljøministeriet bruger det bredere ord nedsivningsanlæg, mens byggemarkederne og producenterne markedsfører produkterne som faskinekassetter.

Hvad reglerne siger

Nedsivning af tagvand kræver tilladelse fra kommunen efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Betingelserne står i bekendtgørelse nr. 1446 af 27. november 2025 om spildevandsplanen og spildevandstilladelser, som trådte i kraft 1. januar 2026. Efter § 41 kan tilladelsen gives, når afstanden til et vandindvindingsanlæg med krav om drikkevandskvalitet er mindst 25 meter, afstanden til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter, anlægget er dimensioneret og placeret, så der ikke opstår overfladisk afstrømning eller gener, og vandet ikke kommer fra offentlige veje, jernbaner eller parkeringsarealer til mere end 20 biler.

Bemærk, at § 41 ikke indeholder afstandskrav til bolig eller skel. De tal, husejere møder, er vejledende og stammer fra SBi-anvisning 185 og DS 440, som kommunerne gengiver i deres egne vejledninger. Greve og Varde kommuner opgiver samme tabel med 5 meter til beboelseshus, 2 meter til hus uden beboelse og 2 meter til skel, og de skriver udtrykkeligt, at afstandene er vejledende og beror på en konkret vurdering. Odense Kommunes vejledning gengiver tabellen med 5 meter også til hus uden beboelse med kælder, hvor de to andre skriver 2 meter. Bindende bliver de 5 og 2 meter kun i frikommuneforsøget efter § 44, hvor grundejere i udpegede områder i Gentofte, Gladsaxe og Viborg kan nedsive uden forudgående tilladelse, men til gengæld skal overholde afstandene præcist. Samme paragraf slår fast, at tagvand fra zink- og kobbertage ikke må nedsives uden tilladelse, og Greve Kommune tillader slet ikke nedsivning fra tage af bly, kobber eller zink.

Det, der får faskiner til at holde op med at virke

Jordbunden afgør alt. Odense Kommune skriver, at jord med en hydraulisk ledningsevne under 10⁻⁷ m/s, altså ler og silt, som hovedregel ikke egner sig til nedsivning, og både Greve og Varde henviser til den simple infiltrationstest i Rørcenter-anvisning 016 fra Teknologisk Institut. Fyldmaterialet afgør størrelsen. Kloakviden.dk regner med en hulrumsprocent på 95 for plastkassetter mod 25 for singels, så en stenfaskine skal være markant større end en kassettefaskine for samme tagflade. Den anden hyppige fejl er tilstopning, og derfor skal der sidde en brønd med sandfang foran faskinen. Endelig tæller kun den del af faskinen, der ligger over grundvandsspejlet, for der sker ingen udsivning fra flader under vandspejlet, og Varde Kommune gør opmærksom på, at grundvandet som regel står højest i det tidlige forår.

Det skal du være opmærksom på

  • Varde Kommune advarer direkte mod producenternes egne dimensioneringseksempler. Kommunen skriver, at eksemplerne er meget unøjagtige og giver for små faskiner, og henviser i stedet til Spildevandskomiteens regneark og en dimensionering efter mindst en 5-års regnhændelse.
  • Kilderne er uenige om, hvornår man må undlade at søge. Varde og Greve kræver tilladelse i alle tilfælde, mens Odense Kommune skriver, at man ikke behøver søge til faskiner ved garager, carporte, overdækkede terrasser og udestuer. Spørg din egen kommune, for det er den, der giver tilladelsen.
  • Du må selv grave og lægge ledninger til en faskine ved et parcelhus, men til- og frakobling til det eksisterende kloaksystem, herunder afpropning, skal udføres af en autoriseret kloakmester. Det samme gælder et nødoverløb fra faskinen til kloak, dræn eller vandløb.

Se også

  • nedsivningstilladelse. Den tilladelse fra kommunen, som faskinen forudsætter.
  • sandfangsbrønd før faskine. Brønden, der fanger blade og sand, så faskinen ikke stopper til.
  • nedsivningstest. Den simple måling af, om jorden overhovedet kan aftage vandet.
  • hydraulisk ledningsevne. Tallet for jordens nedsivningsevne, som dimensioneringen bygger på.
  • LAR. Den samlede betegnelse for lokal afledning af regnvand, som faskinen er ét element i.
  • regnbed. Alternativet, hvor vandet nedsives i en beplantet fordybning frem for under jorden.

Kilder