Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

sandfangsbrønd før faskine

En sandfangsbrønd før faskinen er den brønd i jorden, hvor tagvandet bremses, så sand, grus og blade bundfælder sig, inden vandet løber videre ud i nedsivningsanlægget. Den sidder mellem tagnedløbet og faskinen og er den eneste del af anlægget, du kan komme til at rense. Ved parcelhuse er det som regel selve tagnedløbsbrønden, der gør arbejdet.

Hvorfor tagvand ikke er rent nok til at gå direkte i faskinen

Et tag afgiver mere end vand. BYG-ERFA's erfaringsblad om nedsivning af regnvand i faskiner, blad (50) 22 12 19, skrevet af Inge Faldager fra Teknologisk Institut, nævner betontagsten som eksempel på en tagflade, der afgiver en del sand og støv. Dertil kommer blade, kviste, mos og det, der skyller ned fra tagrenden. Kommer materialet ind i faskinen, sætter det sig i hulrummene og i fiberdugen, og en faskine kan hverken fejes eller spules ordentligt. Derfor skriver både Aarhus Kommunes LAR-metodekatalog og Billund Vands LAR-katalog kort og godt, at vandet skal passere et sandfang, før det ledes til faskinen.

Bemærk, hvad kilderne ikke lover. BYG-ERFA-bladet beskriver, at vandet i en faskine især siver ud gennem siderne, fordi bunden hurtigt slammer til, og Aarhus-kataloget skriver, at faskinens bund normalt stopper til efter nogen tid på trods af forrensningen. Sandfanget udskyder altså tilslamningen, men afskaffer den ikke. Handelsleddet formulerer det anderledes. Kloakgods skriver, at sandfangsbrønden er det, der holder faskinen ren og dermed levetiden lang, og at man aldrig må springe den over.

Én brønd eller to, og hvor stor den skal være

Her taler myndigheder og byggemarked forbi hinanden. Københavns Kommunes metodebeskrivelse om sandfang og Aarhus-kataloget beskriver en tagnedløbsbrønd med sandfang og vandlås som selve sandfanget ved mindre faskiner, eventuelt med to tagnedløb samlet i én brønd i ø315 mm. Dele af handelsleddet beskriver derimod en tagnedløbsbrønd og en sandfangsbrønd som to brønde efter hinanden. Det er samme funktion beskrevet med to ord.

Størrelsen er der ikke enighed om. Københavns metodebeskrivelse stiller kilderne op ved siden af hinanden. SBi-anvisning 185 lægger op til 1,4 liter pr. m² tilsluttet areal og mindst 550 liter, mens Rørcenter-anvisning 009 accepterer en almindelig tagnedløbsbrønd før faskiner under 150 m² tagareal og anbefaler 70 liter. Kommunen regner selv med 70 liter til et parcelhus på 140 m². Frederikssund Kommune kræver mindst 70 liter før indløbet til faskinen. Er tagfladen større end 150 m², peger kilderne på et traditionelt sandfang med prelplade foran indløbet.

Dybde, fald og det uenige punkt om placeringen

Vandspejlet skal ligge 0,75 meter under terræn af hensyn til frost, og afløbsledningen fra brønden til faskinen skal have mindst 10 promille fald og en diameter på mindst 110 mm. Før sandfanget kræver DS 432 mindst 20 promille. Udløbet mod faskinen udføres dykket, så blade og flydestoffer bliver holdt tilbage i brønden.

Om placeringen er kilderne uenige. Aarhus-kataloget skriver, at brønden ved parcelhuse anbringes lige under tagnedløbet. BYG-ERFA anbefaler gennem Inge Faldager, at sandfanget sættes helst væk fra bygninger, så man undgår fugtskader, hvis anlægget bliver overbelastet. Det første er nemmest at grave, det andet tager højde for den dag, faskinen ikke kan følge med.

Det skal du være opmærksom på

  • Brønden er dit varslingspunkt. BYG-ERFA-bladets forsidefoto viser overløb fra en sandfangsbrønd på grund af en tilstoppet faskine. Står der vand i brønden i tørvejr, er det ikke brønden, der er noget galt med.
  • Tømningskravet svinger. Aarhus-kataloget anbefaler oprensning mindst en gang årligt efter løvfald og tilsyn to gange årligt, Frederikssund kræver tømning før sandfanget er halvt fyldt og mindst to gange om året, mens Bolius nøjes med mindst en gang om året. Står der træer omkring huset, er det hyppigste tal det rigtige.
  • Læg ikke dæksel og brønd under en terrasse eller en flisegang. En brønd, du ikke kan komme til, bliver ikke tømt, og så er sandfanget kun en forsinkelse af tilstopningen.

Se også

Kilder