Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

fælleskloakeret område

Også kaldet fælleskloak

Et fælleskloakeret område er et kloakopland, hvor husspildevand og regnvand løber i den samme ledning ud til renseanlægget. Tagvandet fra nedløbsrørene ender altså sammen med vandet fra toilet og køkken. Når det regner kraftigt, kan systemet ikke rumme det hele, og så løber blandingen ud i vandløb, søer eller havet gennem et overløbsbygværk.

Ét rør til det hele

Fælleskloakken er den ældste danske kloakform, og den er bygget som én streng, der både tog spildevand og regnvand med til renseanlægget. Fordi den blev dimensioneret til datidens byer og datidens regn, er den forsynet med overløbsbygværker, som DANVA kalder sikkerhedsventiler. Alternativet til overløb er tilbageløb op i kældre og toiletter, og systemet er designet til at løbe over i stedet.

Hvor stor en del af landet der stadig er fælleskloakeret, opgøres forskelligt. Miljøstyrelsen skriver, at cirka en tredjedel af det danske kloaksystem stadig er fælleskloakeret. DANVA opgør det på areal og når frem til, at 71,9 procent af det kloakerede areal var separatkloakeret i 2024, målt som simpelt gennemsnit for 41 selskaber. De to tal måler ikke det samme, og forskellen mellem selskaberne er stor. DANVA registrerede 4.298 overløbsbygværker i 2023 og bemærker selv, at tallet burde falde, men stiger lidt, fordi bygværker tilføjes databasen bagud.

Tagvandet må løbe i kloakken, og det må det ikke bare lade være med

Ligger ejendommen i kloakopland, og er stikledningen ført frem til grundgrænsen, er der både ret og pligt til at aflede spildevandet til forsyningens anlæg efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4. Retten er værd at kende, men pligten overrasker flere. Man kan ikke bare koble tagnedløbet fra og lede vandet ud i haven. Kommunalbestyrelsen kan efter spildevandsbekendtgørelsens § 18 give tilladelse til hel eller delvis udtræden, men kun hvis ejendommen ligger i et område, hvor kommunen i spildevandsplanen har erklæret sig indstillet på at ophæve tilslutningsretten og pligten, hvis grundejer og kommune er enige, hvis forsyningens økonomi ikke forringes væsentligt, og hvis anlægget fortsat kan fungere teknisk forsvarligt.

Dertil skal der være tilladelse til den alternative afledning. Nedsivning af tagvand kan tillades, når afstanden til drikkevandsindvinding er mindst 25 meter, afstanden til vandløb, søer og havet mindst 25 meter, og anlægget ikke giver overfladisk afstrømning. En detalje, der rammer tagvalget direkte, står i bekendtgørelsens § 44, stk. 3. Tagvand fra zink og kobbertage må ikke nedsives uden tilladelse, heller ikke i de tre forsøgskommuner Gentofte, Gladsaxe og Viborg, hvor nedsivning fra almindelige enfamiliehuse ellers kan ske uden forudgående tilladelse. Udtræder ejendommen alene for tag og overfladevand, kan forsyningen efter betalingslovens § 4 a tilbagebetale højst 40 procent af tilslutningsbidraget. Kan, ikke skal.

Når området skal separatkloakeres

Mange fælleskloakerede områder står til at blive separatkloakeret, og det sker som regel ved, at kommunen varsler og derefter påbyder. Arbejdsdelingen er den samme hos de forsyninger, ordbogen har set på. Forsyningen etablerer og betaler den nye kloak i vejen, grundejeren betaler for at adskille regnvand og spildevand inde på egen grund. Bolius oplyser erfaringspriser fra 10.000 til 105.000 kroner for arbejdet på grunden, og spændet er så bredt, fordi det afhænger af rørenes tilstand og af, hvor langt der er til skel.

Vær opmærksom på, at Miljøstyrelsens hjælpeordning for økonomisk trængte grundejere udtrykkeligt ikke omfatter påbud om separering af eksisterende fælleskloak. Den gælder tilslutningspåbud og påbud om forbedret rensning i det åbne land.

Det skal du være opmærksom på

  • BBR beskriver forholdene på din grund, ikke i vejen. Afløbskode 1 til 4 er fælleskloakeret, 5 til 8 separatkloakeret. Er der separeret på grunden, men fælleskloak i gaden, skal ejendommen registreres som separatkloakeret. Din BBR-meddelelse er derfor ikke et svar på, om du bor i et fælleskloakeret område.
  • Afkobling af tagnedløb til faskine eller regnbed i fælleskloak er ikke et frit valg. Der skal både være hjemmel i spildevandsplanen og en tilladelse, og en autoriseret kloakmester skal proppe den gamle tilslutning af.
  • Miljøstyrelsens spildevandsvejledning er fra 2018 og henviser til § 16 og § 38. De regler står i dag i § 18 og § 41 i bekendtgørelse nr. 1446 af 27. november 2025. Indholdet er stort set uændret, men paragrafhenvisninger fra ældre kommunale sider kan være forældede.

Se også

  • separatkloakeret område. Modstykket, hvor tagvand og spildevand har hver sin ledning.
  • nedsivningstilladelse. Den tilladelse, der skal til, før tagvandet må sive ned på grunden.
  • faskine. Den løsning, tagvandet oftest ledes til, når det kobles af kloakken.
  • LAR. Samlebetegnelsen for lokal håndtering af regnvand, som kommunerne bruger i planerne.
  • autoriseret kloakmester. Skal udføre både tilslutning og afpropning på grunden.
  • nedløbsbrønd. Brønden for enden af nedløbsrøret, hvorfra tagvandet føres til kloakken.

Kilder