Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Grønne tage Tagafvanding

LAR

Også kaldet lokal afledning af regnvand, lokal håndtering af regnvand, regnvandshåndtering på egen grund

LAR står for lokal afledning af regnvand og dækker alle de løsninger, der holder regn- og tagvand på grunden i stedet for at sende det i kloakken. Vandet siver ned, forsinkes, fordamper eller genbruges. På et hus betyder det i praksis, at tagnedløbet ender i en faskine, et regnbed, på græsplænen eller i en regnvandsbeholder, eller at taget selv holder på noget af vandet.

Hvad bogstaverne dækker over

Teknologisk Institut definerer LAR som ethvert tiltag, der har til formål at begrænse eller forsinke regnvandsstrømmen fra et område, og opdeler elementerne i nedsivning, forsinkelse, magasinering og fordampning. Portalen LAR i Danmark, som Teknologisk Institut står bag, skriver at begrebet har været kendt i Danmark siden starten af 1990'erne, og at det dækker et princip, hvor de traditionelle lukkede rørsystemer suppleres med eller erstattes af teknikker til lokal afledning.

Ordet er ikke helt fast. Aarhus Kommune skriver på sin egen borgerside «lokal afledning/anvendelse af regnvand (LAR)», fordi opsamling til havevanding og wc-skyl er anvendelse og ikke afledning. Forsyningsselskaber og rådgivere bruger tit ordene regnvandshåndtering og klimatilpasning om det samme, mens husejeren typisk møder ordet i kommunens spildevandsplan eller i et brev om separatkloakering.

Taget er den flade, det handler om

Tagfladen er som regel husets største tætte overflade, og derfor er det tagnedløbene, en LAR-løsning tager fat i. Rørcenter-anvisning 016 fra Teknologisk Institut, Rørcentret beskriver de tre løsninger til enfamiliehuse som faskine, regnbed og afledning til græsplæne, og anvisningen gengiver de betingelser, kommunerne normalt stiller. Afstanden til vandindvindingsanlæg samt sø, hav eller vandløb skal være mindst 25 meter, afstanden til bygning med beboelse mindst 5 meter, til bygning uden beboelse mindst 2 meter og til skel mindst 2 meter.

Tagmaterialet kan i sig selv spærre for løsningen. Samme anvisning skriver, at kommunen normalt ikke tillader nedsivning af vand fra bly-, kobber- eller zinktage, fordi tungmetallerne følger med vandet ned mod grundvandet. Aarhus Kommune beder derfor også om oplysning om materialet på tagrender og nedløbsrør, når et eksisterende anlæg skal lovliggøres.

Uenigheden om, hvor meget et grønt tag tæller

Grønne tage sælges som LAR, og tallet, der går igen, er omkring halvdelen. Rørcenter-anvisning 016 skriver, at grønne tage årligt fordamper cirka 50 procent af nedbøren på tagfladen, og at et grønt tag derfor ikke kan stå alene som regnvandsløsning. Aarhus Kommunes metodeblad om grønne tage fra 2011 opgør fordelen som en reduktion af vandmængden til afløbssystemet på cirka 50 procent, men vurderer i samme skema reduktionen af intens regn som lav til middel og noterer, at op til 50 til 60 procent af årsnedbøren stadig skal afledes på anden vis.

LAR i Danmark er skarpere. Portalen skriver, at fordampning foregår for langsomt til at spille nogen rolle for håndteringen af de dimensionsgivende regn, og at LAR-elementer alene dimensioneres efter forsinkelse og nedsivning. Et årsgennemsnit og en skybrudsberegning er altså to forskellige ting, og det er den sondring, der forsvinder i markedsføringen. Aarhus-metodebladet lister desuden som fordel, at det grønne tag beskytter de underliggende materialer, men hæftet dokumenterer ikke den påstand.

Det skal du være opmærksom på

  • Kravene er kommunale og ikke ens. Aarhus Kommune kræver, at faskiner og regnbede kan håndtere ti års regn med en sikkerhedsfaktor på 1,2, og sætter tømmetiden til højst 144 timer for faskiner og 72 timer for regnbede. Kommunen har en anmeldeordning for arealer op til 150 kvadratmeter, men inden for boringsnære beskyttelsesområder skal der altid søges. Andre kommuner regner med andre tal og andre zoner.
  • Pengene tilbage er ikke en ret. Høje-Taastrup Kommune skriver, at der kan tilbagebetales op til 40 procent af tilslutningsbidraget ved udtræden for regnvand, at beløbet fastlægges fra sag til sag, og at det kræver enighed med kommunen, tilladelse til alternativ bortskaffelse og at forsyningens økonomi og drift ikke forringes væsentligt. Afklar det før arbejdet, ikke efter.
  • Nedsivningen skal søges, uanset hvor lille anlægget er. Tag- og overfladevand er spildevand i miljøbeskyttelseslovens forstand, og nedsivning kræver tilladelse efter lovens § 19, mens overløb til kloak kræver tilslutningstilladelse efter § 28.

Se også

  • faskine. Det hulrum i jorden, der oftest bliver husets LAR-løsning.
  • regnbed. Den beplantede fordybning, hvor tagvandet nedsives i overfladen i stedet for under jorden.
  • nedsivningstilladelse. Den tilladelse fra kommunen, som al nedsivning af tagvand forudsætter.
  • grønt tag. Det tag, der forsinker og fordamper en del af nedbøren, men sjældent kan stå alene.
  • permeabel belægning. LAR på terræn, hvor indkørslen selv aftager vandet.
  • befæstelsesgrad. Målet for, hvor stor en del af grunden der er tæt, og som LAR skal trække ned.

Kilder