Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Grønne tage Tagafvanding

grønt tag

Også kaldet levende tag, beplantet tag, sedumtag, vegetationstag

Et grønt tag er et tag, hvor der ligger levende planter oven på den vandtætte tagdækning. Vegetationen er ikke selve tætningen. Under planterne ligger en almindelig tagkonstruktion med dampspærre, isolering og membran, og det er stadig membranen, der holder vandet ude. Planterne optager og fordamper en del af nedbøren, og resten løber videre til tagrende eller tagbrønd som på ethvert andet tag.

Tre typer og de ord, der bruges om dem

Grønt tag er et overordnet begreb, skriver PTM-anvisning 10, og der findes ingen fælles definition af de tre undertyper. Anvisningen skelner efter tykkelsen af vækstmediet uden det vandregulerende lag. Ekstensive tage har højst 60 mm og kun mos og sedum, semi-intensive ligger mellem 60 og 150 mm, og intensive har 150 til 400 mm og kan bruges som taghave. Kommunernes LAR-kataloger deler op på en anden måde. Aarhus og København beskriver kun to typer i deres datablade fra 2011 og kalder allerede et vækstlag på 80 til 150 mm intensivt. Det samme tag kan altså skifte navn, alt efter hvem der beskriver det, og navnet er ikke ligegyldigt, for kravet om rodhæmmer og afstanden mellem afløb følger typen.

Ordvalget skifter også med afsenderen. Kommuner og forsyninger skriver grønt tag, tagpapbranchen skriver grønt tag eller vegetationstag, og markedet sælger sedumtag, fordi sedum er den plante, der ligger på langt de fleste af dem. Levende tag er et salgsord uden fagligt indhold. Bygningsreglementet bruger ingen af delene og nævner slet ikke grønne tage.

Vandet forsvinder ikke, det bliver forsinket

Grønne tage regnes som en LAR-metode, og det er den funktion, kommunerne skriver dem ind i lokalplaner for. Vandtilbageholdelsen angives ofte til omkring halvdelen af årsnedbøren, men tallet gælder året som helhed og ikke det enkelte skybrud. PTM oplyser, at et ekstensivt tag normalt kun kan optage op til cirka 25 l/m2, mens ekstrem regn kan give op til 100 l/m2 på få timer. Københavns Kommunes datablad regner derfor stadig med en afløbskoefficient, altså den del af regnvandet, der strømmer videre fra taget. Den sættes til 0,60 for mos og stenurt i 20 til 40 mm og falder til 0,10 for egentlige taghaver over 500 mm. Forsyningernes pjecer til husejere, for eksempel Billund Vands, nøjes med at skrive, at der bør laves et overløb til tagrenden. Det er samme pointe i kortform. Afvandingen skal dimensioneres, som om vegetationen ikke lå der.

Hvad der er dokumenteret, og hvad der ikke er

PTM-anvisningen oplister selv de effekter, grønne tage promoveres på. Tilbageholdt nedbør, mindre byopvarmning, lavere energiforbrug, opsuget støv og CO2 og bedre biodiversitet. Og tilføjer, at effekten af nogle af dem endnu ikke er fuldt videnskabeligt dokumenteret. Da Ingeniøren i februar 2017 gjorde status, sagde lektor Jesper Molin fra DTU Diplom lige ud, at argumenterne er spinkle, at det er svært at opgøre, hvor meget vand tagene tilbageholder, og at de hverken isolerer eller magasinerer noget, når de er vandmættede. Samme artikel opgør efter tal fra Danmarks Statistik, at arealet af grønne tage i Danmark firedobledes fra 39.000 til 162.000 m2 mellem 2013 og 2016. Skarpest er Byggeskadefonden, hvis tekniske chef Jens Dons i artiklen siger, at fonden har haft store skadessager, at fejlene er svære at opdage og dyre at udbedre, fordi vækstlaget skal af og på igen, og at fonden derfor anbefaler at vælge andre tagløsninger. Det står i skarp kontrast til leverandørernes materiale.

Det skal du være opmærksom på

  • Vægten afgør, om det kan lade sig gøre på et eksisterende tag. PTM skriver, at der ikke bør bruges løsninger med en fladevægt under 50 kg/m2 i vandmættet tilstand af hensyn til vindsug, og Bolius oplyser, at vegetationsmåtter vejer fra omkring 50 til omkring 120 kg pr. kvadratmeter. Der skal en statisk vurdering til hver gang.
  • Kilderne er uenige om hældningen. Aarhus Kommunes datablad skriver, at grønne tage ikke kan bruges over 15 til 20 grader uden ekstra opbygning, Bolius angiver maksimalt 30 til 32 grader, og PTM sætter ingen øvre grænse, men kræver sikring mod nedskridning ved hældning over 1:5.
  • Græs og sedum er ikke det samme brandmæssigt. Tage med mos og stenurt kan klassificeres BROOF(t2), mens tage med græs af de kommunale datablade behandles efter samme regler som stråtag med 10 m til naboskel.

Se også

Kilder