Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Grønne tage

FLL-test

Også kaldet rodfasthedstest, FLL-prøvning, Wurzelfestigkeitsprüfung

FLL-testen er en tysk prøvningsmetode, der viser, om planterødder kan vokse ind i eller gennem en tagmembran under et grønt tag. Membranen bygges ind i plantekasser, der tilplantes og passes i en fast periode, hvorefter banen tages op og undersøges for indvoksning. Består banen, kaldes den rodfast og rodskudsfast efter FLL, og resultatet kan overføres til den europæiske standard DS/EN 13948.

Hvad prøvningen går ud på

FLL er den tyske forskningsforening Forschungsgesellschaft Landschaftsentwicklung Landschaftsbau, og prøvningen hedder «Verfahren zur Untersuchung der Wurzelfestigkeit von Bahnen und Beschichtungen für Dachbegrünungen». Metoden blev udarbejdet i 1984 på grundlag af forsøg i Weihenstephan fra 1975 til 1980 og er senere revideret, senest i udgaven fra 2018.

Der findes to varianter, som FLL selv kalder ligeværdige. Toårsprøvningen foregår i klimastyret væksthus med ildtorn, Pyracantha coccinea, og kvikgræs, Agropyron repens. Fireårsprøvningen foregår udendørs med gråel, Alnus incana, og kvikgræs. Hvert produkt prøves i otte prøvekar plus kontrolkar uden bane. Planterne i prøvekarrene skal i gennemsnit nå mindst 80 procent af væksten i kontrolkarrene, ellers er forsøget ikke gyldigt, for så kan banen have afgivet stoffer, der hæmmer planterne. Prøvningen omfatter også banens samlinger, men den kan ikke prøve et helt tagdækningssystem i flere lag. Kun den enkelte bane eller væskemembran vurderes.

Forskellen på FLL og DS/EN 13948

Den europæiske standard DS/EN 13948 er udsprunget af FLL-metoden og trådte i kraft i begyndelsen af 2008. Forskellene er reelle. FLL bruger otte prøvekar mod standardens seks, og FLL bruger kvikgræs som ekstra prøveplante, så også rodskud, altså rhizomer, indgår i bedømmelsen. DS/EN 13948 bruger kun ildtorn og bedømmer kun rødder. Derfor regnes en bestået FLL-prøvning for at dække standardens krav, mens det ikke gælder den anden vej. Phønix Tag Materialers anvisning om grønne tage beskriver FLL-testen som en test, der kan tage op til fire år, hvilket er rigtigt for den udendørs variant, men længden er ikke det, der gør FLL strengere. Det er prøveplanterne, antallet af kar og bedømmelsen af rodskud.

Hvem der forlanger hvad

I Danmark er det ikke FLL, der er dokumentationskravet. Ydeevnen mod rodgennemtrængning deklareres efter DS/EN 13948 og skal fremgå af byggevarens ydeevnedeklaration. Phønix Tag Materialers anvisning kræver rodhæmmende overpap eller en rodspærre på intensive grønne tage, men tillader, at det udelades på ekstensive tage, hvis der foreligger en vedligeholdelsesplan med fjernelse af uønsket vækst. Den tyske praksis er strammere. Bundesverband GebäudeGrün skriver, at rodfast tagdækning eller en ekstra rodbeskyttelse hører til de anerkendte regler under alle former for grønt tag, også det ekstensive. Dansk faglitteratur om grønne tage er begrænset, og derfor henviser danske rådgivere ofte til de tyske FLL-retningslinjer, selv om de ikke gælder her.

Det skal du være opmærksom på

  • En FLL-attest er ikke evig. Siden FLL-retningslinjerne fra 2002 udstedes attesterne med ti års gyldighed og kan forlænges i perioder på fem år. Bed om selve prøvningsrapporten med dato, ikke om et markedsføringsudsagn om, at produktet «er FLL-testet».
  • Resultatet gælder ikke planter med kraftig rodskudsvækst. FLL skriver selv, at rodskudsfasthed over for kvikgræs ikke kan overføres til for eksempel bambus og kinaskræppe. Skal den slags plantes, kræver det ekstra bygningsmæssige tiltag.
  • Prøvningen siger intet om miljø. FLL-metoden vurderer ikke, om membranens rodhæmmende additiv kan vaskes ud i afstrømningsvandet. Det er et selvstændigt spørgsmål, som Phønix Tag Materialer behandler for sig.

Se også

Kilder