Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Grønne tage

brandhæmmende plantevalg

Brandhæmmende plantevalg betyder, at man på et grønt tag vælger lave, tørketolerante planter med højt vandindhold, typisk sedum og mos, frem for græs, urter og buske, der tørrer ind og bliver til brændbart materiale. Udtrykket bruges af leverandører af grønne tage. Hverken bygningsreglementet eller tagbranchens anvisninger opererer med brandhæmmende planter som en selvstændig kategori, for det er hele tagopbygningen og ikke plantearten, der klassificeres.

Hvorfor sedum og ikke græs

Phønix Tag Materialers anvisning om grønne tage definerer ekstensive grønne tage som tage med et vækstmedie på højst 60 mm, hvor vegetationen udelukkende består af robuste og tørketolerante arter, mos og sedum. Sedum lagrer vand i bladene og bliver ikke til tørt strå, og det er den egenskab, argumentet om brandhæmmende planter hviler på. Videncentret Bolius skelner i et brevkassesvar fra 2019 mellem gammeldags græstørvtage, der kan brænde ligesom stråtag, og moderne sedumtage, hvor vegetationsmåtten er bygget på ubrændbar mineraljord med meget lidt organisk materiale. Bolius' svar bruger den historiske betegnelse tagdækning klasse T, som i BR18 hedder BROOF(t2).

Videnbladet om brandsikring af grønne tage fra Københavns Universitet peger på den anden side af sagen. Den største udfordring er, at planterne ændrer sig over tid, og at årstid og pleje betyder, at de i perioder tørrer helt ud og dermed er lettere antændelige. BYG-ERFA-bladet om grønne tage og vægge beskriver det samme for sensommeren, hvor både planter og vækstlag udtørrer.

Plantevalget klassificeres ikke, det gør systemet

En BROOF(t2)-klassifikation er en prøvning af en samlet opbygning efter CEN/TS 1187 test 2 og en klassifikation efter EN 13501-5, ikke en godkendelse af en planteart. Klassifikationsrapporten for Nature Impacts 60 mm sedumtag er udstedt af RISE i Sverige i 2019 og beskriver produktet som en sammensætning af sedumplanter i et substrat af mineralsk stenmateriale med højst 8 vægtprocent organisk indhold efter FLL's retningslinjer, udlagt i en særligt udformet APET-bakke. Rapporten skriver selv, at dokumentet ikke er en typegodkendelse eller certificering af produktet. Den danske produktside kalder den samme dokumentation en brandgodkendelse og fremhæver brandhæmmende plastikbakker. Det er to forskellige måder at omtale det samme papir på.

Videnbladet fra Københavns Universitet oplyser, at grønne tage kan prøves efter t2 i de øvrige nordiske lande, mens DBI vurderer, at grønne tages brandegenskaber varierer så meget med årstid og bygningens levetid, at statiske produkter ikke kan godkendes. Videnbladet er fra 2014 og henviser til BR10, så vurderingen bør efterprøves hos DBI i en konkret sag. Prøveemnet konditioneres i øvrigt til lav fugtighed før prøvningen, og metoden er oprindeligt udviklet til tagpaptage.

Hvad reglerne siger, og hvor de tier

BR18 kræver i § 5.5.2, at udvendige overflader og tage ikke giver et væsentligt bidrag til brandspredning, og de præaccepterede løsninger gør det praktisk anvendeligt ved at kræve tagdækning mindst BROOF(t2). Vejledningen til kapitel 5 nævner kun grønne tage under sekundær bebyggelse, hvor klassificerede grønne tage skal vedligeholdes, så brandsikkerheden opretholdes, mens ikke klassificerede grønne tage skal følge afstandsreglerne for anden tagdækning. PTM-anvisningen om brand skriver rent ud, at der ikke findes specifikke regler for ekstensive grønne tage, og at de lokale bygningsmyndigheder må kontaktes, fordi reglerne ikke er klare.

Det skal du være opmærksom på

  • Et grønt tag, der er klassificeret BROOF(t2), skal vedligeholdes for at beholde sin brandsikkerhed. PTM anbefaler eftersyn mindst to gange årligt af vegetation, stenrender, brandbælter og afløb, og at der foreligger en vedligeholdelsesplan med instruks for fjernelse af utilsigtet plantevækst. Det er netop den utilsigtede vækst, ofte græs og selvsåede urter, der ændrer plantevalget over tid.
  • Plantevalg erstatter ikke brandbælter. DBI anbefaler ifølge videnbladet en beplantningsfri zone på 0,5 m omkring ovenlys og åbninger i facader ud til taget og 0,3 m langs lukkede facader, samt et 1 m bredt bælte af ubrændbart materiale for hver 40 m sammenhængende tagflade. PTM viser de samme bælter og øger bredden langs facaden til 0,5 m, hvis ydervæggens overflade er ringere end beklædningsklasse K1 10 B-s1,d0. PTM skriver, at bælterne pr. 40 m eventuelt kan udelades, hvis systemet har BROOF(t2)-dokumentation, men holder ikke ovenlys og tilstødende bygninger uden for.
  • Er produktet ikke klassificeret, angiver videnbladet et vækstlag på mindst 30 mm med under 20 procent organisk materiale som en måde at mindske risikoen på. Det er en anbefaling, ikke en klassifikation, og den fjerner ikke kravet om at afklare sagen med kommunen.

Se også

Kilder