Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Grønne tage

græstørvstag

Også kaldet tørvetag

Et græstørvstag er et tag, hvor det yderste lag er græstørv. Det historiske tørvetag bestod af tykke tørv lagt på et vandtæt underlag af birkebark oven på en bærende trækonstruktion. Det moderne danske græstørvstag er noget andet, nemlig et tagpaptag, hvor tørven ligger på en vandtæt og rodfast membran. Ordet dækker to konstruktioner, der kun deler det øverste lag.

Hvor det historiske tørvetag hørte hjemme

Kilderne er værd at læse langsomt her. Aarhus Kommunes LAR-katalog, skrevet af Rambøll i 2011, formulerer det sådan, at grønne tage kendes tilbage i bronzealderen, og at det i 1600-tallet var den mest anvendte tagtype. Bolius skriver noget andet, nemlig at græstage var det mest udbredte tagdækningsmateriale i Skandinavien frem til 1600-tallet. Den ene lægger tyngdepunktet i 1600-tallet, den anden lader det slutte der.

Ingen af dem skriver Danmark. Grundejernes Investeringsfonds gennemgang af traditionelle bygningsmaterialer omtaler tørv på danske tage som mønningsmateriale, altså græstørv eller lyngtørv fastholdt med træpløkke øverst på et stråtag, med rygningstørv vest for Lillebælt og rygningstræer øst for. Det fulde tørvetag på birkebark hører derimod sammen med laftetraditionen i Norge, Sverige og Finland. Læs derfor sætningen om 1600-tallet som en oplysning om Skandinavien, ikke om Danmark.

Sådan bygges et græstørvstag i dag

BYG-ERFA definerer i sin ordbog et græstag som et tagpaptag, der er suppleret med grundmursplade og et afsluttende lag græstørv. Birkebarken er afløst af en bitumenmembran, og grundmurspladen fungerer som dræn- og beskyttelseslag. Tørven kræver et tykt vækstmedie, og taget regnes derfor ikke som et ekstensivt grønt tag. PTM-anvisning 10 skriver direkte, at græstørvstage ligestilles med semi-intensive og intensive grønne tage, at de har tradition for at blive etableret på træbaserede materialer, og at anvisningen ikke behandler dem. Den ledende danske anvisning om grønne tage på tagpap holder altså tagtypen uden for sit eget område.

Rodhæmmer er ikke til diskussion her. PTM kræver på intensive opbygninger enten tagpap med rodhæmmet bitumen eller en sammensvejst rodspærre af folie, og kvikgræs nævnes udtrykkeligt som en rod, der vokser ind i tagpappens overlæg.

Om hældningen er kilderne uenige. PTM sætter grænsen ved 1:5, svarende til 11 grader, hvorover opbygningen skal sikres mod nedskridning med vinkelskinner fastholdt af en påsvejst tagpapstrimmel. Bolius anbefaler for græstage højst 14 grader. Aarhus Kommunes katalog kalder hældninger op til 15 til 20 grader uproblematiske. Tre tal for samme problem, og BYG-ERFA-bladet illustreres netop med tørv, der er skredet ned ad tagfladen på grund af for stor hældning eller dårlig fastgørelse.

Brand, skel og det tal, alle gentager

Brandmæssigt behandles græs som strå. Bygningsreglementets præaccepterede løsninger for enfamiliehuse siger, at bygninger med stråtag eller anden tagdækning, som ikke er tagdækning klasse BROOF(t2), skal placeres mindst 10 m fra naboskel, vej- og stimidte. Lempelsen til 5 m forudsætter et brandsikret stråtag af traditionelle tagrør på en bygningsdel klasse EI 30 og gælder ikke et græstørvstag.

Flere leverandører af ekstensive sedumsystemer har dokumentation for BROOF(t2) efter prøvemetoden i CEN/TS 1187. Samme anvisning tilføjer, at der kan være formelle problemer med at udstede sådanne klassifikationer, fordi grønne tage ændrer sig med vejrlig, årstid og planternes alder, og Københavns Universitets videnblad gengiver DBI's vurdering af, at variationen gør det umuligt at godkende statiske produkter. En sedumgodkendelse er under alle omstændigheder ikke en godkendelse af et græstørvstag.

Det skal du være opmærksom på

  • Utætheder i et græstørvstag er svære at finde. BYG-ERFA fremhæver, at skaden ofte først opdages, når udbedringen er blevet dyr. Tæthedsprøve, før tørven lægges på, er billigere end eftersøgningen bagefter.
  • Vægten skal regnes efter, ikke skønnes. Den danske Wikipedia-artikel om tørvetag angiver en fladevægt i størrelsesordenen 250 kg pr. kvadratmeter, stigende med sne, mens PTM kræver en statisk vurdering i alle tilfælde.
  • Forsikringen kan blive dyrere. Bolius peger på øgede forsikringsomkostninger på grund af brandrisikoen ved tørt græs. Det er en anden mekanisme end afstandskravene, og den forsvinder ikke, fordi afstanden er overholdt.

Se også

Kilder