Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Grønne tage

nedskridning af vækstlag

Nedskridning af vækstlag er, når substratet og beplantningen på et grønt tag glider nedad ad tagfladen i stedet for at blive liggende. Jo mere hældning taget har, og jo tykkere og tungere vækstlaget er, desto større er trækket nedad. Derfor sikres grønne tage på skrå flader med skinner, profiler, geoceller eller net, og på de mest hældende tage bruges kun tynde vækstlag med mos og stenurt.

Hvad der får laget til at skride

Et grønt tag ligger ikke fast på underlaget. Vækstlag, filterlag og drænlag ligger løst oven på en glat membran, og det er friktionen mellem lagene, der holder opbygningen på plads. Membranen er netop valgt, fordi den er glat og tæt, og en fuldsvejst tagpap eller en PE-folie giver ikke meget at gribe fat i. Aarhus Kommunes LAR-metodeblad om grønne tage, udarbejdet af Rambøll, formulerer det som et valg mellem tre veje. Enten bruges tynde vækstlag alene med stenurt og mosser, eller også skal der være tilstrækkelig friktion mellem tagkonstruktionen og vækstlaget, eller også må der etableres særlige befæstelser.

Vand og vægt gør det værre. Et vandmættet vækstlag vejer betydeligt mere end et tørt, og det er den vandmættede tilstand, konstruktionen skal kunne holde. Risikoen er størst i etableringsfasen, hvor rødderne endnu ikke har bundet substratet sammen, og i randzonerne, hvor vindsug og nedskridning trækker i hver sin retning.

Grænsen afhænger af hvem du spørger

Her er kilderne ikke enige, og forskellen er stor nok til at få betydning i praksis.

PTM-anvisning nr. 10 om udførelse af grønne tage sætter grænsen lavest. Ved tage med hældning over 1:5, altså 11 grader, skal grønne tage ifølge anvisningen sikres mod at skride ned med vinkelskinner fastholdt med svejst tagpapstrimmel eller tilsvarende. Phønix Tag Materialers egen vejledningsside om grønne tage, tagterrasser og solceller nævner derimod 27 til 30 grader som den hældning, hvor der bør erosionssikres. De to tal kommer fra samme hus og handler om beslægtede, men ikke identiske forhold, nedskridning af hele opbygningen og erosion af substratet.

Aarhus Kommunes metodeblad modsiger sig selv internt. I dimensioneringsafsnittet står 10 til 15 grader som den hældning, hvor der skal gøres noget. I afsnittet om begrænsninger står, at hældninger på op til 15 til 20 grader er uproblematiske, og i oversigtstabellen står, at grønne tage ikke kan anvendes over 15 til 20 grader uden ekstra opbygning.

Leverandørerne opdeler i stedet efter system. Growtek angiver 0 til 15 grader for det tyndeste system, 15 til 25 grader med kantskinne monteret for hver 2,4 meter og 25 til 35 grader med kantskinne for hver 1,2 meter. VegTech anbefaler sin sedummåtte til 1 til 27 grader, mens sedumbakkerne angives til 0 til 14 grader, hvorover der kan anvendes støtteskinner. Byggros angiver sit geocellesystem til 10 til 45 grader, hvor cellerne og geonettet selv fungerer som friktionslag.

Sådan holdes laget fast

Løsningerne falder i tre grupper. Vandrette profiler eller vinkelskinner deler tagfladen op i felter, så vægten ikke samler sig forneden. Geoceller og erosionsnet binder substratet, så det enkelte korn ikke kan vandre. Og valget af tyndt vækstlag med sedum og mos fjerner en del af problemet ved at fjerne vægten.

Fastgørelsen er det kritiske punkt. PTM-anvisningen foreskriver svejst tagpapstrimmel og skriver om afgrænsningsskinner ved skotrender, at de ikke må fastgøres med skruer eller lignende, fordi det giver risiko for utætheder. Samme anvisning beskriver i afsnittet om vind, at et stålnet fastgøres til vandret liggende profiler monteret pr. cirka 2 meter, som skal sikre det grønne tag mod nedskridning. Sikring mod vindsug og sikring mod nedskridning løses altså ofte i samme konstruktion.

Det skal du være opmærksom på

  • En skrue gennem membranen for at holde en skinne på plads er en utæthed, ikke en løsning. PTM-anvisningen henviser til svejst tagpapstrimmel. Utætheden opdages først, når vækstlaget ligger ovenpå og skjuler den.
  • Producentens hældningsangivelse gælder producentens egen opbygning. Blander man en måtte fra ét system med et drænlag fra et andet, gælder tallet ikke længere, og ingen af leverandørerne står inde for friktionen i samlingen.
  • Nedskridning ses sjældent som en pludselig hændelse. Det ses som en pude af substrat ved tagfoden og bar membran ved kippen, og på det tidspunkt er sikringen som regel allerede utilstrækkelig.

Se også

  • vaekstlag. Selve laget, planterne gror i, og det der kan skride.
  • taghaeldning. Den ene faktor alle kilderne regner ud fra.
  • vegetationsmaatte. Præfabrikeret måtte, hvor rodnettet i sig selv virker armerende.
  • ekstensivt-groent-tag. Den tynde opbygning, der kan bruges på stejlere tage.
  • vindsug. Den modsatrettede påvirkning, som ofte sikres med samme profiler.
  • rodfast-membran. Det glatte underlag, som friktionen skal etableres mod.

Kilder