Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Grønne tage Tagafvanding

afløbskoefficient

Også kaldet afledningskoefficient, afvandingskoefficient, φ

Afløbskoefficienten, ofte skrevet φ, fortæller hvor stor en del af regnen på en flade der løber videre til afløbssystemet. Resten fordamper, nedsiver eller bliver hængende i belægningen og planterne. En helt tæt flade har koefficienten 1,0, og en græsplæne ligger i den anden ende af skalaen. Tallet ganges på arealet og på regnintensiteten, når et nedløb, en ledning eller et LAR-anlæg skal dimensioneres.

Sådan bruges tallet i en beregning

Den dimensionsgivende vandmængde findes som regnintensiteten gange koefficienten gange arealet, altså Qdim = idim x φ x Atag, sådan som Aarhus Kommunes LAR-metodekatalog skriver formlen op. Bygningsreglementet stiller selv kun det overordnede krav. Efter BR18 § 70, stk. 2, skal afløbsinstallationer dimensioneres som anvist i DS 432 Afløbsinstallationer, afsnit 6, eller på en måde, der på tilsvarende vis sikrer en tilfredsstillende bortledning. Selve tabellen med koefficienter ligger i standarden, som er betalingsbelagt, men kommunerne gengiver den samstemmende. Egedal og Rudersdal henviser til DS 432, afsnit 3.2.2, Vejle gengiver de samme værdier, og alle tre angiver 1,0 for tagflader og tætte belægninger, 0,8 for belægning med grus- eller græsfuger, 0,6 for grus og 0,1 for grønne arealer uden belægning. Et tag regnes altså som udgangspunkt for at aflede alt det vand, der falder på det.

Afledningsretten på grunden

I byggesagen bruges ordet også om hele grunden under ét, og der falder det sammen med befæstelsesgraden. Kommunen fastsætter en maksimal afløbskoefficient, som bestemmer hvor meget vand ejendommen må sende i kloakken. Her er kommunerne ikke enige. Egedal og Holbæk regner med 0,25 for parcelhuse, mens Vejle bruger 0,35 for åben-lav bebyggelse. For erhverv skriver Egedal og Vejle 0,6, mens Holbæk skriver 0,7. Også værdierne for de enkelte belægninger varierer. Holbæks bilag sætter fliser til 0,7, græsarmering til 0,4 og grus til 0,3, hvor DS 432-tabellen hos de øvrige kommuner lander på 0,8 og 0,6. Overskrides den maksimale koefficient, skal det overskydende vand nedsives eller forsinkes på grunden, for eksempel i en faskine eller et regnbed. Slå derfor altid op i din egen kommunes spildevandsplan frem for at regne på et tal fra en nabokommune.

Grønne tage er tallet, kilderne slås om

Aarhus Kommunes metodekatalog for grønne tage fra 2011 gengiver en tabel med 0,60 ved 20 til 40 mm vækstlag, 0,50 ved 60 til 100 mm, 0,40 ved 150 til 200 mm og 0,10 over 500 mm, og beskriver koefficienten som den del af regnvandet, der strømmer videre fra taget på årsbasis. Kilden er de tyske FLL-retningslinjer, men FLL's egen tabel, som AgroTech gengiver fra 2008-udgaven, siger noget andet. Den giver C = 0,7 ved 2 til 4 cm lag, 0,6 ved 4 til 6 cm og 0,3 ved 15 til 25 cm, og den er ikke et årsmiddel. Den måles i en standardtest med en regn på 300 l/s pr. ha i 15 minutter på en flade, der er drænet af til markkapacitet. Det er altså en spidsværdi for én regnhændelse, ikke et årsregnskab, og de to ting kan ikke bruges i samme beregning. AgroTech skrev allerede i 2013, at FLL-tallene ikke godkendes i Danmark, fordi klimaet og de dimensionsgivende regnintensiteter er andre, og at der ikke findes en dansk standardmetode, hvorfor effekten slet ikke medregnes ved dimensionering.

Ti år senere skrev udviklingschef Søren Storm fra BG Byggros det samme, og tilføjede en indvending mod selve begrebet. En afløbskoefficient bygger på, at vandet forsvinder ved nedsivning, men et grønt tag har en tæt membran, så vandet forsinkes og løber af alligevel. Tallet siger kun noget om de første minutter og om status et døgn efter, ikke om forløbet derimellem. Samme firmas salgsmateriale angiver 0,30 til 0,35 for almindelige opbygninger og helt ned til 0,11 for en magasinerende opbygning, målt ved 230 l/s pr. ha, altså ved en anden prøveregn end den FLL bruger. Marina Bergen Jensen og Lotte Fjendbo Møller fra Københavns Universitet skrev i 2014, at et ekstensivt tag holder omkring 50 procent af årsnedbøren tilbage, men at grønne tage spiller en ubetydelig rolle ved de sjældne hændelser som 50 og 100 års regn.

Det skal du være opmærksom på

  • En koefficient opgjort som årsmiddel må ikke bruges til at dimensionere et nedløb eller en ledning. Aarhus Kommunes eget katalog anbefaler da også, at ledninger efter grønne tage dimensioneres for 140 l/s pr. ha ved parcelhuse og 172 l/s pr. ha ved andre bebyggelser, altså uden rabat for det grønne tag.
  • Et grønt tag giver ikke automatisk en lavere koefficient i byggesagen. Kommunernes tabeller sætter tagflader til 1,0 og nævner ikke grønne tage som egen kategori, og reduktionen skal dokumenteres, før den tælles med.
  • Producenttal for grønne tage er målt efter forskellige prøveregn. Spørg altid hvilken intensitet og varighed tallet gælder for, før du sammenligner to systemer.

Se også

  • befæstelsesgrad. Det samme tal set fra grunden i stedet for fra fladen.
  • regnintensitet. Den anden faktor i beregningen, målt i l/s pr. ha.
  • klimafaktor. Tillægget, der lægges oven på regnintensiteten for fremtidens regn.
  • afvandingsareal. Det areal, koefficienten ganges på.
  • LAR. Den lokale håndtering, koefficienten bruges til at dimensionere.
  • ekstensivt grønt tag. Den tagtype, uenigheden om koefficienten handler om.
  • faskine. Løsningen, når den maksimale afløbskoefficient er overskredet.

Kilder