Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

klimafaktor

En klimafaktor er et tal, der ganges på den regn, et anlæg dimensioneres efter, fordi regnen forventes at blive kraftigere. Faktoren er ikke ét fast tal. Den afhænger af, hvor sjælden en regnhændelse man regner med, og hvor mange år frem man planlægger. Ordet står ikke i bygningsreglementet, men i Spildevandskomiteens skrifter, og det er derfra kommunerne og rådgiverne henter deres værdier.

Hvor tallene kommer fra

Spildevandskomiteen under Ingeniørforeningen gav de første egentlige anbefalinger i Skrift 29 fra 2008. Skrift 30 fra 2014 fastholdt dem. Standardklimafaktorerne er 1,2, 1,3 og 1,4 for gentagelsesperioder på henholdsvis 2, 10 og 100 år, og de gælder for en planlægningshorisont på 100 år. Skrift 30 tilføjede desuden et sæt høje faktorer på 1,45, 1,70 og 2,0 til beredskabsplanlægning, worst case-beregninger og test af, om et projektforslag er robust.

Skrift 32 fra 2023 ændrer ikke selve anbefalingen, men skriver den om til en formel, så faktoren kan beregnes for en vilkårlig gentagelsesperiode og en vilkårlig årrække frem. Samtidig flytter skriftet nulpunktet. Den regionale regnrække i Skrift 32 repræsenterer år 2000, og skal man have et tal, der passer på i dag, skal der altså også ganges en klimafaktor på. Skriftet angiver som eksempel 1,066 for en 10 års hændelse i 2023 og 1,29 for samme hændelse i 2100. Klimafaktoren er med andre ord ikke kun et fremtidstillæg. Den er en fremskrivning fra et bestemt år til et andet bestemt år.

Hvorfor husejerens faskine regnes med 1,1

Spildevandskomiteens notat om dimensionering af LAR-anlæg fra april 2015 bruger et regneark, hvor klimafaktoren indgår i en samlet sikkerhedsfaktor. Notatet sætter klimafaktoren til 1,1 og begrunder det med, at regnen forventes 30 procent kraftigere over 100 år, og at et anlæg med en levetid på 30 år derfor kun skal bære en tredjedel af stigningen. Modelusikkerhed og øget befæstelsesgrad sættes begge til 1,0, så den samlede sikkerhedsfaktor bliver 1,1. Nyborg og Frederikssund kommuner skriver samme tal i deres vejledninger til borgere.

Her er kilderne uenige. Teknologisk Institut regner i sit oplæg om LAR-dimensionering med 1,2 for klima ganget med 1,1 for øget befæstelse, altså 1,32 i alt. Det er samme regneark og samme felt, men resultatet bliver en faskine, der er godt en femtedel større. Spørg derfor kommunen, hvilken værdi de forventer, før faskinen bestilles.

På selve taget bruges ordet sjældent

Bygningsreglementets vejledning om afløb nøjes med at sige, at regnvandsinstallationer skal dimensioneres ved den dimensionsgivende regnintensitet og med den overbelastningshyppighed, kommunalbestyrelsen fastsætter, og at DS 432 kan følges. Ordet klimafaktor optræder ikke. I tagbranchen lægges klimatillægget i stedet ind i selve intensiteten, og der er stor forskel på tallene. PTM-anvisningen om fugt regner for flade tage med 230 liter i sekundet pr. hektar og skriver, at bygninger, hvor konsekvenserne af skader er store, bør dimensioneres med 20 procent større regnintensitet. BMI's Icopal-håndbog skriver 13 liter i sekundet pr. 1.000 kvadratmeter, altså 130 pr. hektar. Forskellen er ikke først og fremmest klima, men valg af gentagelsesperiode, for 230 svarer til en 10 års hændelse, mens 120 til 150 svarer til en hændelse hvert eller hvert andet år.

Det skal du være opmærksom på

  • En klimafaktor uden angivelse af gentagelsesperiode og planlægningshorisont betyder ingenting. Både 1,1 og 1,4 er rigtige svar på hver sit spørgsmål, og det er de to oplysninger, der afgør hvilket.
  • Pas på dobbelttælling. Nogle vejledninger holder klimafaktor og sikkerhedsfaktor adskilt, andre ganger dem sammen til ét tal. Find ud af, hvad der allerede ligger i den værdi, du får udleveret.
  • DMI's Klimaatlas offentliggør klimafaktorer helt ned på kommuneniveau, men det fælles notat fra Spildevandskomiteen og DMI fra 2021 anbefaler, at man ved dimensionering af afløbssystemer bliver ved de landsdækkende tal fra skrifterne, også i lokale projekter. Et kommunetal fra Klimaatlas er altså ikke automatisk det, der skal regnes med.

Se også

  • regnintensitet. Det tal, klimafaktoren ganges på.
  • gentagelsesperiode. Afgør hvilken klimafaktor der gælder, for sjælden regn får den højeste.
  • sikkerhedsfaktor. Det samlede tillæg, hvor klimafaktoren ofte indgår som ét af flere led.
  • regnraekke. Den statistiske beskrivelse af regn, som fremskrivningen tager udgangspunkt i.
  • faskine. Det anlæg, hvor husejeren i praksis møder klimafaktoren.
  • noedafloeb. Sikringen mod den regn, der alligevel overstiger det dimensionerede.

Kilder