Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

kobbertagrende

En kobbertagrende er en hængerende af kobberplade, ophængt i rendejern under tagfoden. Kobber er smidigt at bearbejde og trækker med tiden en grøn ir, som beskytter overfladen. Renden findes både som traditionelt blikkenslagerarbejde, der nittes og loddes på stedet, og som færdigt system fra byggemarkedet, hvor delene klikkes sammen og limes. De to udgaver ligner hinanden udefra, men er ikke det samme håndværk.

Nærbillede af tagudhæng med kobbertagrende, nedløbsrør og bræddebeklædning i hjørne af murstensgavl.
Nærbillede af tagudhæng med kobbertagrende, nedløbsrør og bræddebeklædning i hjørne af murstensgavl.
Nærbillede af tegltag med kobbertagrender og to nedløb, hvor en gavlkvist møder tagfladen.
Nærbillede af tegltag med kobbertagrender og to nedløb, hvor en gavlkvist møder tagfladen.

Foto: Compara

Materiale og samling

TEKNIQs anvisning om tagafvanding foreskriver halvhård kobberplade i 0,7 mm til både render og nedløbsrør. Renden bukkes med vulst i for- og bagkant, og vulsten kan forstærkes med en 6 mm hårdtrukket kobbertråd. Selve samlingen er det, der adskiller kobber fra zink. Zinkrender loddes sammen med mindst 33 procent loddetin, mens kobberrender først nittes med fortinnede kobbernitter og derefter loddes med 50 procent loddetin. Tagrendetuden nittes og loddes ligeledes på. Nedløbsrør af kobber samles derimod ikke ved lodning, men i længde- og tværretning med dobbeltfalse, hvor zinkrør loddes.

Byggemarkedernes systemrender går en anden vej. Plastmos monteringsvejledning behandler kobber som ét materiale blandt flere og lader kobberrenden samle med kliksamlinger og tagrendelim, hvor limfladerne først renses. Det er en fuldt anvendelig løsning inden for producentens eget system, men det er ikke den samling, en anvisning til blikkenslagerfaget beskriver. Bruger du ordet kobbertagrende over for en blikkenslager, tænker han loddet og nittet arbejde. Bruger du det i et byggemarked, tænker de på et limet klikbeslag.

Kobber tåler ikke naboskab med zink og jern

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om metaltage opstiller spændingsrækken fra oven som kobber, bly, tin, jern, zink og aluminium. Det ædlere metal angriber det uædle. Derfor må et kobbertag ikke afvandes til en zinktagrende, mens den omvendte kombination godt kan lade sig gøre. Samme logik gælder ophænget. TEKNIQ angiver, at kobberrender enten skal bæres af rendebærere af kobberskinne, fastgjort med messingskruer, eller af galvaniserede rendebærere forsynet med blyforing. Det samme gælder hængselstifterne til kobbernedløbet. Hæftet nævner desuden, at kobber aldrig må komme i berøring med egetræ, fordi træets garvesyre ødelægger metallet.

Om levetiden er kilderne ikke helt konsistente. Styrelsens eget hæfte angiver ét tal i en billedtekst og skriver i brødteksten, at kobbertage har kunnet holde væsentligt længere. Samme hæfte tilføjer, at sur nedbør i større byer kan føre irren bort og dermed give kortere holdbarhed. Levetiden afhænger altså af beliggenhed og luftforurening, ikke af materialet alene.

Fald og ekspansion, hvor kilderne er uenige

De to kildetyper giver forskellige tal for det samme. TEKNIQ lægger rendebærere op med fald ca. 1:100, altså omkring 10 mm pr. meter, og med normalt 50 cm mellem bærerne, højst 60 cm ved halvrunde render. Plastmo skriver, at renden kan monteres vandret eller med ca. 2 mm pr. løbende meter, og at rendejernene fordeles med maks. 600 mm afstand. Forskellen i fald er fem gange.

Det samme gælder ekspansion. TEKNIQ skriver, at ekspansionssamlinger normalt aldrig placeres med større afstand end 15 m. Plastmo sætter zink og kobber i samme række og kræver først ekspansionstud eller ekspansionsstykke ved rendelængder over 36 m, dog med ekspansionstud ved alle nedløb, når renden går hele vejen rundt om huset. Til sammenligning angiver RHEINZINK for zink en maksimal ekspansionsfri længde på 15 m ved tilsnit til og med 500 mm. Systemsamlingerne optager formentlig en del af bevægelsen, men uenigheden står i kilderne, og den, der projekterer, bør følge den vejledning, der hører til det system, der faktisk monteres.

Det skal du være opmærksom på

  • Kobber i afløbsvandet kan spærre for faskinen. Bolius beskriver, at blandt andet København, Aalborg, Greve og Morsø som udgangspunkt ikke tillader faskiner ved zink- eller kobbertage, med henvisning til miljøbeskyttelsesloven, og at der ikke findes generelle statslige retningslinjer, så kommunerne tolker forskelligt. Brøndby Kommune anbefaler at undgå tagrender af zink, kobber og tombak ved nedsivning, og stiller det som krav ved tilslutning til kloak, medmindre vandet renses til under 3,8 µg/l for kobber og 100 µg/l for zink. Branchen er uenig i grundlaget. RHEINZINK anfører over for Bolius, at kommunerne bygger på gammel viden.
  • Blander du kobber og zink på samme hus, så tjek strømningsretningen. En kobberinddækning eller en kobberkvist, der afvander til en zinkrende, tærer renden op, uanset hvor ny renden er.
  • Der er forskel på at reparere og at forlænge. En kobberrende samlet med lim kan ikke uden videre repareres med loddekolbe, og en loddet rende kan ikke uden videre forlænges med systemdele fra byggemarkedet.

Se også

  • zinktagrende. Det almindelige alternativ, og det metal kobber ikke må afvande til.
  • galvanisk tæring. Mekanismen bag forbuddet mod at blande kobber og zink i afvandingen.
  • blødlodning. Den samlingsmetode, kobberrenden traditionelt tætnes med.
  • ir. Det grønne iltlag, der beskytter kobberoverfladen.
  • rendejern. Ophænget, som ved kobber enten skal være kobber eller have blyforing.
  • faskine. Nedsivningsløsningen, som kobber i afvandingen kan udelukke.

Kilder