Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

hængselstift

Også kaldet hængselsstift, hængestift, rørholder til mur

Hængselstiften er den stift, der sidder i muren og holder nedløbsrøret ude fra væggen. Navnet kommer af, at båndet om røret er hængslet, så det kan klappes op og lukkes om røret igen. Den slås eller skrues i muren, og røret hviler ikke på den, men holdes af den. Plastmo og byggemarkederne bruger ordene hængselstift og rørholder om hinanden.

Stiften, stokken og fremspringet

Delen består af en stok, der sidder i væggen, og et bånd eller en ring, der lukker om røret. Landspriskurant for blikkenslagerarbejde beskriver, at der ved opsætning kan kræves anvendt hængselsstifter med indtil 15 mm tyk stok og indtil 8 cm fremspring, og at der betales tillæg for fremspring ud over 8 cm og til og med 15 cm. Fremspringet er altså afstanden ud fra væggen, og det er derfor, røret ikke ligger klods op ad murværket. RHEINZINK oplyser tilsvarende, at standardrørholdere giver en afstand mellem nedløb og bagvæg på ca. 3 til 4 cm. Fastgørelsen kan ske på flere måder. Priskuranten skelner mellem stifter, der bores for og proppes, stifter med spids angel, der proppes eller bankes direkte i mur, beton eller træ uden forboring, og faststøbning af stifter i afsatte huller i mur eller beton. Ved udskiftning betales særskilt for aftagning af gamle hængselsstifter og indhugning af nye stifter i mur. Bemærk, at priskurantens beløb er akkordløn mellem virksomhed og svend, ikke en kundepris. Til træ findes samme del som en udgave, der skrues fast. Silvan angiver om Plastmos hængselstift til mur, at den er af galvaniseret stål, leveres til Ø75 og Ø90 mm rør og slås ind i muren.

I stenen eller i fugen

Her siger kilderne det stik modsatte, og det er værd at kende, inden boremaskinen kommer frem. Plastmo skriver i sin monteringsvejledning, at plastrørholdere ikke må monteres i fugerne mellem murstenene, og at det bedste og mest holdbare resultat opnås, hvis de monteres i selve murstenen. Areco skriver i anvisningen til Caracol-systemet det omvendte, nemlig at der i murværk forbores huller til fastgørelse af rørholderen, med den udtrykkelige tilføjelse «bor i fugen!». Bolius ligger på Plastmos side i det generelle spørgsmål og skriver, at man skal sikre sig ikke at bore ind i fugerne, fordi en rawlplug ikke sidder ordentligt fast i en fuge, der kan være porøs. Skal hullet endelig sidde i fugen, anviser Bolius at støbe proppen fast med for eksempel forankringsmørtel. Den traditionelle zinkløsning undgår hele diskussionen, fordi stiften med spids angel hugges eller bankes i og slet ikke er afhængig af en prop.

Afstand, vulst og ekspansion

To meter går igen som afstand mellem stifterne. Plastmo og Silvan angiver 2 meters indbyrdes afstand, VMZINC skriver for hver maks. 2 m, RHEINZINK ca. 2 meter, og Areco skriver, at afstanden ikke må være mere end 2 m. Priskuranten regner med det samme, idet meterprisen for at opsætte nedløbsrør forudsætter montering af 1 vulst og 1 hængselsstift pr. 2 m rør. Vulsten er den lille ring, der loddes på røret over eller under stiften, og som holder røret mod at glide. Søren Vadstrup kalder det i Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om bevaringsværdige bygninger en fin detalje at pålodde en lille vulst lige over hængselsstiften, så nedløbsrøret ikke glider ned og slipper tagrendens tud. På plastsystemer er det ringene selv, der styrer det. Plastmo skriver, at den øverste rørring monteres, så den spænder om røret, mens den nederste monteres, så den ikke spænder, netop for at tillade ekspansion i røret, og at den øverste rørholder sættes lige under bøjningerne. Areco placerer den øverste rørholder ca. 100 mm under den nederste bøjning.

Det skal du være opmærksom på

  • Spænder begge ringe om røret, kan røret ikke bevæge sig. Plastmos rækkefølge med en spændende ring øverst og en løs nederst er ikke en detalje, men det, der holder samlingerne tætte, når røret udvider sig.
  • Stifterne ruster. Vadstrup skriver om nedløbsrørenes hængselsstifter af galvaniseret jern, at det samme gælder som ved tagrendernes rendejern, hvor rust giver galvanisk tæring mellem jern og zink, så zinken tæres, og hvor rustne beslag enten males med jernmønje eller skiftes.
  • Er du i tvivl om, hvad du borer i, kan det ses på støvet. Bolius skriver, at massiv mursten giver gult eller rødt støv, mens boret i en fuge flyver ind i væggen, og der drysser hvidt ud.

Se også

  • nedløbsrør. Røret, hængselstiften holder fast.
  • rørholder. Samme beslag, det ord producenterne oftest bruger.
  • vulstring. Ringen på røret, der forhindrer, at det glider ned.
  • rørsamlemuffe. Samlingen, der skal have en holder tæt under sig.
  • tudstykke. Overgangen fra rende til rør i toppen af nedløbet.
  • rendejern. Den tilsvarende del under tagrenden, med samme rustproblem.

Kilder