Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

bøjning

Også kaldet nedløbsbøjning

Bøjningen er det vinkelformede rørstykke, der forbinder nedløbsrøret med tudstykket foroven og fører røret ind mod facaden. De fleste nedløb har to bøjninger med et lige rørstykke imellem, én lige under tudstykket og én længere nede, hvor røret skal ligge tæt til muren. Bøjningen leveres i et fast gradtal fra fabrikken og bukkes ikke på stedet, og den findes i plast, stål og zink i de samme diametre som resten af nedløbssystemet.

Fra tudstykket og ned til facaden

Plastmos monteringsvejledning til tagrender beskriver rækkefølgen sådan: Den første bøjning monteres på tudstykket, og derfra måles længden på rørstykket til den næste bøjning, mindst 60 mm ifølge vejledningens hovedafsnit om tagrendesystemet, men mindst 40 mm i et andet afsnit om samme serie. Vejledningen forklarer ikke forskellen, og hvilket tal der gælder, ser ud til at afhænge af hvilken produktlinje afsnittet beskriver. Sidder udhænget mere end 600 mm ud, limes den øverste bøjning desuden fast til tudstykket. Fælles for begge afsnit er kravet om, at bøjningerne skal vendes, så der bliver medløb, altså at rørets åbning følger vandets retning ned mod facaden i stedet for at bremse det.

Arecos monteringsanvisning til Caracol-systemet i stål løser den samme opgave med en fast rørvinkel på 70 grader og et opslagsskema for mellemstykkets længde i stedet for et fast mindstemål. Er udhænget 50 cm, skal mellemstykket mellem de to bøjninger være ca. 40 cm, og er udhænget 80 cm, skal det være ca. 70 cm. Her er det altså mellemstykket, ikke bøjningens vinkel, der tilpasses det enkelte udhæng.

Gradtal er en fast egenskab, ikke en fri vinkel

Bøjningen fås i et begrænset udvalg af vinkler, og de er ikke ens på tværs af producenter og materialer. RHEINZINKs eget produktprogram lister zinkbøjninger i 40, 60, 72 og 85 grader, og desuden en særlig udhængsbøjning på 72 grader, beregnet til tagudhæng på højst 1 meter. Lindabs tekniske information for Rainline-systemet i stål viser en BK45 og en BK70, altså 45 og 70 grader, mens byggemarkeder som Bygmax også sælger en BK85 på 85 grader, som ikke står i selve det tekniske dokument. Plastmos eget sortiment dækker mindst 60, 70 og 75 grader på tværs af plast- og stålserierne. Lindabs produktside beskriver desuden bøjningen som konisk, med en stor og en lille ende, så den passer både til tagrendens udløb og til nedløbsrøret nedenunder.

Bøjning hos nogle, knærør hos andre

Ordet er ikke ens i hele branchen. Plastmo, Lindab, Areco og RHEINZINK bruger bøjning om delen, uanset om den er af plast, stål eller zink. VMZINC kalder den samme slags del for et knærør, leveret i 45, 70 og 85 grader med enten udvendig eller indvendig samling, og bruger ikke ordet bøjning på sin egen side om tilbehør til tagrender. Se knærør for VMZINC's zinkudgave i detaljer.

Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde har sit eget punkt, «Knærør, udskud m.m.», i afsnittene om zink, kobber, plastbelagt metal og plast, men de enkelte linjer under punktet hedder «knæ», «bajonetknæ» og «sokkelknæ», altså stykker svenden selv former og lodder eller falser, betalt pr. styk. Én linje i kuranten nævner alligevel bøjningen direkte og skelner dermed mellem de to slags dele: «Svanehalse/bajonetknæ at tilpasse med leverede bøjning/knæ» er en selvstændig ydelse, nemlig at tilpasse et fabriksleveret stykke, uanset om det kaldes bøjning eller knæ, til det håndlavede arbejde omkring det.

Det skal du være opmærksom på

  • Gradtal er ikke justerbart. Passer udhænget ikke til et helt antal standardgrader, løses forskellen med mellemstykkets længde, som hos Areco, eller med en anden kombination af bøjninger, ikke ved at bukke bøjningen selv.
  • Bøjning og knærør er reelt samme slags komponent under to navne. Byggemarkedernes stål- og plastsystemer kalder den bøjning, VMZINC kalder sin zinkudgave knærør, og en del af blikkenslagerens egen prisliste bruger knæ om det håndlavede sidestykke. Spørg, hvilken slags der menes, når et tilbud bruger et af ordene.
  • Gradtal og diameter skal passe til systemet. Ligesom ved rørholder og nedløbsrør er en bøjning låst til det system, den er lavet til, og en forkert diameter eller et forkert gradtal gør, at røret ikke lander, hvor det skal, ved facaden.

Se også

  • nedløbsrør. Røret, bøjningen forbinder til facaden.
  • tudstykke. Stedet i rendens bund, hvor den øverste bøjning oftest sidder lige under.
  • rørholder. Beslaget, der holder røret fast lige under bøjningerne.
  • knærør. VMZINC's navn for den samme slags del i zink.
  • svanehals. Den bløde, buede løsning i stedet for en skarp bøjning.
  • nedførsel. Den nederste overgang, hvor et lignende buk bruges ved brønden.

Kilder