Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag Flade tage

svanehals

En svanehals er et blødt buet rørstykke. På et hus med tagrender er det blikkenslagerens bue, der fører nedløbet fra tagrendens tud ind til facaden uden skarpe knæk. På et fladt tag med tagpap betyder ordet noget andet, nemlig en bøjet gennemføring, der fører kabler ned gennem membranen med åbningen vendt nedad. Det fælles er formen, ikke funktionen.

Buen mellem rende og nedløb

Dansk Byggeskik, blad 349.11 fra maj 1948, stiller de mulige forbindelser mellem tagrende og nedløbsrør op ved siden af hinanden. Lige tilslutning, skrå tilslutning, bajonetknæ og svanehals. Bladet skriver, at bajonetknæ bruges ved bygninger med gesims eller udhæng, og at svanehalsen kan benyttes i stedet. Begrundelsen er ikke udseendet. «De afrundede Kurver frembyder mindre Modstand for Tagvandet end skarpe Knæk og derfor mindre Fare for Forurening», står der, og videre at svanehalsen er dyrere at udføre end bajonetknæet. Samme blad noterer, at faconstykker i zink samles ved lodning, med pålodning af forstærkning ved knæk, mens kobber falses.

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver det anderledes. I hæftet om metaltage nævnes svanehalse og drueknæ som dekorative elementer, blikkenslageren kan bygge ind i tagrender og nedløbsrør på særlige steder. De to kilder er altså uenige om, hvad svanehalsen først og fremmest er. 1948-bladet ser en vandteknisk fordel og en merpris, bevaringshæftet ser en udsmykning. Begge dele kan gælde på det samme hus, men de fører til hver sin samtale med håndværkeren om, hvorvidt buen kan spares væk.

Sådan opgøres den i akkorden

Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde fra 1. juli 2020, gældende fra 1. juli 2021, har svanehalsen som selvstændigt punkt under nedløbsrør i alle fire materialegrupper, zink, kobber, plastbelagt metal og plast. To ting er værd at hæfte sig ved. For det første betales «svanehalse at lave» pr. ring, mens rør ellers måles i løbende meter og knæ pr. styk. Svanehalsen bygges altså op af flere ringe. For det andet afregnes opsætningen efter udladning, altså hvor langt buen forskyder røret vandret. Priskuranten har et trin indtil 50 cm og et indtil 100 cm og betaler pr. cm derover. Firkantede svanehalse står på listen over arbejder, der er taget ud af priserne, og som skal akkorderes, inden arbejdet påbegyndes. Priskuranten kender også en halv svanehals, der sættes op sammen med knærør, skydestykke og plade og forbindes til faldrøret, samt stropper til svanehalse eller knæ.

Producenterne bruger ikke ordet på samme måde. VMZINC sælger knærør i 45, 70 og 85 grader som overgang mellem tagrende og nedløb og skriver ikke svanehals på siden. I daglig tale bruges de to ord alligevel i flæng, og derfor er det værd at få præciseret i tilbuddet, om der menes et fabriksfremstillet knærør eller et buet stykke, blikkenslageren bygger op.

Svanehalsen på det flade tag

PTM-anvisning 8 om tagdetaljer har svanehalsen som sit eget afsnit 4.7 blandt gennemføringerne. Detaljen viser et rør, der bøjer og vender åbningen nedad, en flangeinddækning med kantforsejling ind i tagpappen, en membrangennemføring og eventuelt en krympemuffe om kablet. Anvisningens egen tekst siger, hvad den er til. «Svanehalsløsning anvendes ved mindre kabelgennemføringer.» Det er værd at holde fast i, for løsningen bliver ofte omtalt som udluftning. Aftræk og faldstammeudluftning har deres egne detaljer i samme kapitel. Producenterne følger anvisningens ordbrug. Jual leverer kabelgennemføring Ø50 med rustfrit stålrør integreret i tagmembranen, blandt andet i en sort pulverlakeret udgave med 45 graders svanehals og krympeflex, og SOPREMA forhandler samme type som kabelgennemføring svanehals til SBS underpap i Ø50.

Det skal du være opmærksom på

  • Sig, hvilken svanehals du mener. Ordet dækker mindst tre ting i byggeriet, nemlig buen på nedløbet, kabelgennemføringen på det flade tag og det bøjede udluftningsrør, som blandt andre Oldebjerg sælger i galvaniseret jern til kryberum i Ø75 og Ø110. Kun de to første har med taget at gøre.
  • Formen tætner ikke i sig selv. På tagpap er det flangeinddækningen med kantforsejling og membrangennemføringen, der gør hullet tæt. Bøjningen holder regn og fygesne ude af rørets åbning.
  • Firkantede svanehalse har ingen pris i Landspriskuranten. De skal akkorderes, før arbejdet går i gang, og ellers findes der ingen aftalt måde at opgøre dem på bagefter.

Se også

  • nedløbsrør. Røret, svanehalsen er øverste led i.
  • knærør. Den fabriksbøjede overgang, der ofte kaldes det samme.
  • drueknæ. Det andet dekorative stykke på nedløbet, som ofte nævnes sammen med svanehalsen.
  • tudstykke. Hullet i tagrendens bund, hvor svanehalsen begynder.
  • flangeinddækning. Det, der gør svanehalsen tæt på et tagpaptag.
  • blikkenslager. Faget, der laver begge slags svanehalse.

Kilder