Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

blytækker

En blytækker er den håndværker, der støber blyplader, tildanner dem og lægger dem på taget, hvor de falses sammen. Faget bruges i dag stort set kun til vedligeholdelse og omlægning af blytage på kirker, klostre, slotte og andre fredede bygninger. Der findes ingen erhvervsuddannelse til blytækker, og oplæringen sker ved at gå med i arbejdet, ofte inden for den samme familie.

Arbejdet på taget

Det traditionelle blytækkerarbejde begynder ikke i et lager, men ved en støbeform. De gamle plader smeltes om og hældes ud i en rektangulær træramme med et lag sand i bunden, hvor sandets overflade er glittet med et varmt jern smurt med stearin. Slots- og Kulturstyrelsen oplyser, at støbte blyplader har et format på cirka 50 gange 150 cm og en tykkelse på 2,5 til 3 mm, og at rutinerede blystøbere holder tykkelsen inden for 0,2 mm. Center for Bygningsbevaring beskriver pladerne som cirka 160 cm lange, 40 cm brede og 3 mm tykke, og angiver, at der ved omstøbning skal tilsættes 10 til 15 procent nyt bly som erstatning for det, der er gået tabt.

Pladerne lægges på et underlag af brædder eller planker med mellemrum, sømmes foroven med bredhovede galvaniserede søm og dækkes af næste plades overlæg. De lodrette samlinger falses, og pladerne holdes desuden af hafter, der er klippet af blyplade og sømmet i tagbrædderne. Ved mindre reparationer bruges også valset bly fra rulle, og det er ifølge produktionsselskabet bag filmserien Klassisk Håndværk den normale fremgangsmåde i landene omkring os, hvor tækkeren køber pladerne færdige i stedet for at støbe dem selv.

Et fag uden uddannelse og uden enighed om antallet

Center for Bygningsbevaring skrev i 2006, at faget ingen registreret uddannelse har, at det går i arv fra far til søn, og at det i et tilfælde i Vendsyssel blev udøvet i ottende generation. Den Store Danske skriver derimod, at blytækkere enten er oplært hos en erfaren tækkemand eller har en VVS-uddannelse. Faget var oprindeligt organiseret i laug, og Københavns blytækkerlaug havde i 1600-tallet 13 mestre, inden det blev opløst i midten af 1800-tallet.

Hvor mange der er tilbage, er kilderne uenige om. Faktaarket til filmen om blytækkerfaget angav i 2015, at der kun var to blytækkere tilbage i Danmark, som kunne støbe og udlægge pladerne. Fyens Stift omtalte i 2025 Blytækker Michaelsen A/S som Danmarks sidste blytækkervirksomhed, i femte generation siden 1893, i forbindelse med omlægningen af blytaget på Odense Domkirke. Tallene tæller ikke det samme, for det ene er personer og det andet er virksomheder, men billedet af et fag med ganske få udøvere er det samme hos alle kilder.

Hvornår bly overhovedet må bruges

Blybekendtgørelsen forbyder import og salg af produkter til tagdækning af bygninger fra 1. marts 2001 og af produkter til inddækning på bygninger fra 1. december 2002. Undtagelsen for fredede og bevaringsværdige bygninger samt kirkebygninger af kulturhistorisk betydning står i bilagets punkt om reparation samt om- og tilbygning på huse, som er forbudt fra 1. november 2007. Miljøstyrelsen fortolker reparation bredt og skriver, at også renovering med fuldstændig udskiftning af det gamle blytag er lovlig på netop disse bygninger. Arbejde på en kirke, der er mere end 100 år gammel, kræver desuden stiftsøvrighedens godkendelse.

Det skal du være opmærksom på

  • Bly er giftigt, og det er især dampene under smeltningen. Arbejdstilsynet oplyser en grænseværdi i luften på 0,03 mg Pb/m3 og en biologisk grænseværdi på 20 µg Pb/100 ml blod, som skærpes til 15 µg fra 1. januar 2029. Ansatte skal tilbydes helbredsundersøgelse ved mere end 9 µg Pb/100 ml blod, og for kvinder i den fødedygtige alder ved mere end 4,5 µg.
  • Levetiden på et blytag opgives forskelligt af de kilder, der beskriver det samme materiale, og Center for Bygningsbevaring skriver selv, at levetiden er faldet på grund af luftforurening og ændret indeklima. Det afgørende er ikke pladen, men underlaget og ventilationen, for korrosion på pladens underside er ifølge samme kilde den hyppigste årsag til omdækning. Samme kilde peger på, at fejl optræder hyppigst på de nyeste tage, typisk for tyndt støbte plader eller forkerte falsninger, som ikke er synlige udefra.
  • Jorden omkring en kirke med blytag bliver påvirket af afløbsvandet. Folkekirkens vejledning skriver, at det normalt ikke kræver særlige foranstaltninger, så længe jorden ikke flyttes eller håndteres jævnligt, mens faktaarket til filmen om faget beskriver kirkegårdsjord som klassificeret som forurenet jord.

Se også

  • blytækning. Selve tagdækningen med blyplader, altså det arbejde faget udfører.
  • bly. Metallet, dets blødhed, patina og udvidelse ved varme.
  • blyinddækning. Den langt mere udbredte brug af bly, hvor kun overgangene dækkes ind.
  • fredet bygning. Den bygningskategori, der stadig må få bly på taget.
  • blikkenslager. Nabofaget, der arbejder i zink og kobber og laver inddækninger og tagrender.
  • kontaktkorrosion. Bly er det ædleste af tagmetallerne og påvirker derfor de andre.

Kilder