Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag Tagskader Inddækninger Tagafvanding

kontaktkorrosion

Også kaldet galvanisk korrosion, galvanisk tæring

Kontaktkorrosion er den tæring, der opstår, når to forskellige metaller er i kontakt med fugt imellem sig. Fugten leder en svag strøm mellem metallerne, og det uædleste af de to tæres op, mens det ædleste bliver stående. På tage rammer det oftest zink, fordi kobber og jern er ædlere. Skaden kræver ikke, at metallerne rører hinanden. Vand, der har løbet hen over det ene metal, kan angribe det andet længere nede ad tagfladen.

Spændingsrækken afgør, hvem der taber

Slots- og Kulturstyrelsen forklarer mekanismen i hæftet om metaltage. Via vand og fugt opstår der en galvanisk strøm, hvor det metal, der ligger under et andet i spændingsrækken, tæres eller opløses før det højere liggende. Rækken opgives fra oven som kobber, bly, tin, jern, zink og aluminium.

Samme hæfte er ikke enigt med sig selv. Få linjer før rækken står der, at bly er det ædleste af de metaller, der almindeligvis anvendes til tagdækning, og at derefter kommer kobber, jern og zink. I selve spændingsrækken ligger kobber øverst og bly nummer to. Hæftet forklarer blyets rolle med, at bly i denne sammenhæng er inaktivt på grund af sit beskyttende lag af blyacetat, mens det et par sider senere beskriver blyets patina som blyilte. Uenigheden er ikke uden betydning i praksis, for det er netop bly, der bruges som skillelag mellem to metaller, der ellers ikke må mødes.

Det praktiske eksempel i hæftet er entydigt. Et tag af kobber må ikke afvandes til en zinktagrende, for kobberionerne i nedløbsvandet angriber zinken og tærer den op på kort tid. Styrelsen tilføjer, at det omvendte sagtens kan lade sig gøre. Retningen på vandet afgør altså sagen, ikke materialevalget alene. Kobbernedløbsrør, der fastholdes af hængselstifter af jern, skal isoleres fra jernet med en blyforing, og ved sømning af zinkplader skal sømmene være galvaniserede, fordi jernsøm sammen med zink og luftens fugtighed fremmer korrosion.

Producentens liste og styrelsens rækkefølge er ikke den samme

Rheinzinks falseteknikhåndbog opstiller ikke en spændingsrække, men en kort liste over, hvad zinken må bygges sammen med. Zink må ikke monteres under kobber. Til gengæld skriver håndbogen, at materialet kan sammenbygges med aluminium, rustfrit stål og galvaniseret stål. Læser man alene styrelsens spændingsrække, hvor aluminium ligger under zink, kunne man tro, at zink mod aluminium var et problem. Det gør producenten altså ikke gældende. En ordbog kan ikke vælge side her, men forskellen er værd at kende, når en rådgiver og en blikkenslager henviser til hver sin kilde.

Håndbogen er samtidig et argument for ikke at kalde al tæring kontaktkorrosion. Den opdeler skaderne i kontaktkorrosion med metaller, bitumenkorrosion fra sure opløsninger fra ubeskyttet bitumen eller bestemte kunststoffer, mørtelkorrosion ved kontakt med frisk mørtel med høj basisk pH-værdi, og varmtvandskorrosion, også kaldet bagsidekorrosion. Generelt gælder ifølge håndbogen, at afvanding med pH lavere end 5,5 misfarver zinken, og at pH under 4,5 korroderer den. Mineralske materialer som kalk, cement, mørtel og gips virker korrosivt på metaller i forbindelse med fugt, og der skal derfor monteres et velegnet skillelag mellem zinkprofiler og de materialer. Strøsalt gør det samme.

Phønix Tag Materialer beskriver den samme skade fra den anden side af bordet. Tagpapprodukter uden skiferbestrøning kan nedbrydes af sollys og afgive svage organiske syrer, og de syrer kan i uheldige tilfælde nedbryde for eksempel zinktagrender i løbet af få år. Anbefalingen er derfor tagpap med skiferbestrøning på alle flader, der udsættes for sollys. Renden tæres altså, uden at der er to metaller involveret.

Det skal du være opmærksom på

  • Diagnosen bestemmer løsningen. En gennemtæret zinkrende under et tagpaptag er ikke nødvendigvis kontaktkorrosion. Er årsagen syrer fra ubeskyttet bitumen, hjælper det ikke at skifte metal, og er årsagen vand, der har løbet over kobber, hjælper det ikke at skifte tagpap.
  • Rækkefølgen fra oven og ned er hele sagen. De samme to metaller kan være tilladt den ene vej og forbudt den anden. Et nyt kobbertag over de gamle zinkrender er en skade i vente, mens zink over kobber ifølge Slots- og Kulturstyrelsen er i orden.
  • Fastgørelsen tæller med. Søm, skruer, klammer, hængselstifter og rørholdere er også metal, og de er ofte af en anden slags end pladen. Både styrelsen og Rheinzink stiller krav til dem på linje med selve tagdækningen.

Se også

  • spændingsrække. Rækkefølgen, der afgør, hvilket metal der tærer hvilket.
  • galvanisk tæring. Det andet gængse navn for den samme mekanisme.
  • bitumenkorrosion. Tæring fra sure opløsninger, som ofte forveksles med kontaktkorrosion.
  • mørtelkorrosion. Tæring fra frisk mørtel og andre basiske materialer.
  • bagsidekorrosion. Tæringen, der kommer fra vand på pladens underside.
  • zinktagrende. Den bygningsdel, der oftest bliver offeret, når kobber ligger over.

Kilder