Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag Tagafvanding

knærør

Også kaldet knæ, knæk, bøjning, rørbøjning

Et knærør er en kort, vinklet rørdel mellem tagrendens tudstykke og det lodrette nedløbsrør. Det bruges, fordi tagrenden hænger ude under udhænget, mens nedløbsrøret skal sidde inde på muren. Knærør sættes derfor næsten altid parvis med et lige mellemstykke imellem, så røret først går skråt ind mod facaden og derefter lodret ned igen. Delen fås i flere vinkler, og valget af vinkel afhænger af, hvor langt udhænget stikker ud.

Vinklen fortæller, hvor meget røret drejes

Graderne på et knærør angiver, hvor mange grader røret drejes ud af sin retning. Plastmos måltegning for bøjningen i 90 mm viser de 70 grader målt mellem den lodrette akse og den skrå ende, så en 70 graders del efterlader et mellemstykke, der ligger omkring 20 grader fra vandret. Jo højere gradtal, desto længere kommer nedløbet ind mod muren, uden at det koster højde.

Der findes ingen fælles standard for vinklerne. Lindab fører bøjninger i 45, 70 og 85 grader i dimensionerne 75, 87, 100, 111 og 120 mm. VMZINC fører knærør i 45, 70 og 85 grader. RHEINZINKs danske produktprogram fører derimod 40, 60, 72 og 85 grader og desuden en særlig udhængsbøjning på 72 grader, som er beregnet til tagudhæng på højst 1 meter. Dele fra to systemer passer altså sjældent sammen, hverken i vinkel eller i dimension.

Bygningsreglementet siger intet om knærør. BR18 § 70 kræver, at afløbsvandet bortledes fra bygningen, og § 77 kræver, at afløb for regnvand udføres, så det ikke giver risiko for skader på bygningen. Hvordan overgangen fra rende til nedløb udformes, er op til den, der projekterer.

Hvem siger knærør, og hvem siger bøjning

Ordet knærør hører til blikkenslagerens og grossistens sprog. VMZINC bruger det på sin danske tilbehørsside, og zinkforhandlerne sælger under det navn. Producenternes egne kataloger gør det ikke. Lindab kalder delen BK Bøjning og skriver rørbøjning i brødteksten, Plastmo skriver bøjning, og RHEINZINK skriver bøjning og udhængsbøjning. Køber du efter en tegning, hvor der står knærør, står der bøjning i prislisten.

Ældre dansk fagsprog beskriver ikke delen, men forløbet. Bladet Tagrender og Nedløbsrør fra Dansk Byggeskik, 1948, kalder det skrå spring mellem rende og nedløb for et bajonetknæ og nævner svanehalsen som det dyrere alternativ med bløde kurver. Samme tekst går ordret igen i TEKNIQs vejledning om tagafvanding.

Samlingen skal vende med vandet

Knærør samles, så vandet løber ind i den næste del og ikke ud i samlingen. Plastmo skriver, at bøjningerne skal monteres, så der bliver medløb, og at mellemstykket skal være mindst 60 mm i det almindelige system, mens Stål Plus Arkitekt nøjes med 40 mm. Ved udhæng over 600 mm skal den øverste bøjning limes fast på tudstykket. Lindab løser det samme med form: den lille ende, hvor etiketten sidder, går altid ind i den næste del, og der skal hverken nittes eller fastgøres.

I zink er samlingen loddet. TEKNIQ skriver, at nedløbsrør af zink samles med lodning, og at der påloddes en forstærkning ved knæet, mens kobber falses. Den øverste rørholder sættes lige under knærørene, og derefter med omkring 2 meters afstand.

Det skal du være opmærksom på

  • Et knæk bremser vandet. Dansk Byggeskik begrundede allerede i 1948 svanehalsen med, at de afrundede kurver giver mindre modstand og mindre fare for forurening end skarpe knæk. Det skrå mellemstykke er stadig det sted, hvor blade, grus og is først samler sig.
  • Vinkel og dimension følger systemet, ikke branchen. En 70 graders del fra ét system passer hverken i vinkel eller i muffe til en 72 graders del fra et andet.
  • VMZINC leverer knærør både med indvendig og med udvendig samling. Producentsiden oplyser kun, at begge dele findes, ikke hvornår man vælger hvad, så det skal afklares med den, der monterer.

Se også

  • tudstykke. Delen i rendens bund, som det øverste knærør sættes på.
  • nedløbsrør. Det lodrette rør, knærørene fører vandet ind til.
  • bøjning. Det ord, producenterne selv bruger om delen.
  • svanehals. Den buede udgave af samme forløb, udført af blikkenslageren.
  • rørholder. Beslaget, der sættes lige under knærørene.
  • udhæng. Afstanden ud til rendens placering, som bestemmer vinklen.

Kilder