Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

reder

Også kaldet rede

Reder er den ældre betegnelse for de tilskårne metalplader, som taget blev dækket med, for eksempel de 66,5 x 100 cm store kobberplader, en hel plade på 1 x 2 meter blev skåret i tre af. Ordet dækker både den enkelte tilskårne plade og, efter pladerne er samlet på langs med tværfalse, den længere bane, de tilsammen udgør. Slots- og Kulturstyrelsen bruger ordet konsekvent i sit hæfte om bevaring af metaltage, mens nutidens brancheanvisninger fra TEKNIQ og producenterne i stedet skriver bane og banebredde.

Fra hel plade til rede

Kobberet leveres ifølge Slots- og Kulturstyrelsen i plader på 1 x 2 meter eller eventuelt længere, og til tagdækning skæres pladen i tre dele à 66,5 x 100 cm, som styrelsen sætter i parentes og kalder reder. Til tagdækningen bruges i reglen 0,75 mm blød kobberplade. Zink opskæres på samme måde, men i et andet mål. Styrelsen skriver, at hele plader bør undgås på grund af varmeudvidelsen, og at man i stedet bruger opskæringerne 66 x 100 cm og 100 x 100 cm. De to metaller har altså hver sit tilskæringsmål, selv om ordet reder bruges om begge.

Rederne samles til en bane

Før pladerne lægges på taget, samles de i længderetningen med liggende dobbeltfalse, som styrelsen også kalder tværfalse. Efter denne samling, skriver hæftet, ruller man banerne, eller rederne, sammen og lægger dem op forskudt en halv pladelængde i forhold til hinanden, så der ikke kommer for mange lag kobber oven på hinanden ud for tværfalsene. De to ord bruges altså side om side i kildeteksten om den samme, sammensatte strimmel. Til selve ombukningen af langfalsene bruger blikkenslageren en arbejdsbænk med samme bredde som rederne, og under arbejdet holdes rederne på plads af træklammer, der fjernes, efterhånden som falsningen skrider frem. Når pladerne er lagt og fastgjort med klammer, bukkes rederne op i siderne, svarende til falsejernenes tykkelse, og opkanterne fastholdes med kobberhafter for ca. 30 cm afstand, dog aldrig ud for en tværfals. Til sidst falses opkanterne sammen til en stående dobbeltfals, og den færdige samling hedder langfalsen.

Reder i listedækning

Ordet går igen i den anden hovedtype zinktag. Ved listedækning lægges zinkpladerne, som styrelsen igen kalder reder, mellem koniske trælister med 3,5 cm opbukkede kanter i hver side, og de fastholdes med hafter for 50 cm afstand, der er sat fast sammen med og under listerne. Rederne skal desuden samles i tværretningen, og her afgør taghældningen metoden. På tage med lav hældning loddes rederne sammen, mens de ved hældninger over 45 grader samles med blindfalse. Både den almindelige listedækning og varianten belgisk dækning, hvor pladens og skyderens ombukninger griber ind i hinanden, bruger de samme reder mellem listerne.

Et ord fra bevaringsfaget

Reder er ikke et ord, den øvrige branche bruger i dag. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om bygningsbevaring bruger det gennemgående om både kobber- og zinkplader, men hverken Tag- og facadehåndbogen fra TEKNIQ eller producenternes egne håndbøger fra RHEINZINK og VMZINC har ordet med. De regner i stedet i bane og banebredde, som er et mål, der følger den bredde, metallet i dag leveres i på rulle, ikke et fast tilskæringsmål som reders 66,5 x 100 cm. Selv et ældre byggeblad om zinktag fra 1949, som ordbogen citerer i opslaget om stående fals, beskriver de samme 66 x 100 cm store zinkplader uden at bruge ordet reder, det kalder dem bare plader. Ordet hører derfor mest hjemme, når man arbejder med et fredet eller bevaringsværdigt tag efter Slots- og Kulturstyrelsens egne beskrivelser, og mindre, når man læser et moderne tilbud.

Det skal du være opmærksom på

  • Reder er et fast tilskæringsmål, bane er det ikke. En restaurering, der skal følge en gammel beskrivelse i reder, kan derfor ikke bare bestilles som en bane i en vilkårlig bredde. Nutidens banebredde bestemmes af den båndbredde, metallet leveres i på rulle, ikke af et fast snit på 66,5 x 100 cm.
  • Ordet dækker to ting i selve kildeteksten. Slots- og Kulturstyrelsen bruger reder både om den enkelte tilskårne plade og, efter samlingen med tværfalse, om den færdige bane. Læs derfor sætningen efter, om reder her betyder den lille plade eller den lange, sammensatte strimmel.

Se også

  • bane. Den nutidige betegnelse for den samme, sammenlagte strimmel.
  • tværfals. Samlingen, der binder de enkelte reder sammen på langs.
  • langfals. Falsen, rederne ender i, når opkanterne er lukket.
  • listedækning. Den anden hovedtype zinktag, hvor reder lægges mellem koniske lister.
  • kobber. Metallet, Slots- og Kulturstyrelsen beskriver rederne på i sit hæfte.
  • zink. Det andet metal, der opskæres til reder, men i et andet mål end kobber.

Kilder