Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag Værktøj og udførelse

overfals

Også kaldet OF, overliggende fals

Overfalsen er den ene halvdel af en stående fals på et metaltag. Den er den overliggende kant, som lægges hen over nabobanens underfals og lukkes ned om den. Hver bane på et almindeligt falset tag har en overfals i den ene side og en underfals i den anden, og det er overfalsen, falsemaskinen eller falsetangen arbejder på.

OF og UF på den forprofilerede bane

Betegnelserne kommer fra tegningerne. RHEINZINKs håndbog i falseteknik forkorter overfals til OF og forklarer den som den overliggende fals, mens underfals forkortes UF og er den underliggende. På skitsen over leveringsformer af forprofilerede baner optræder kombinationerne, og de er ikke ens. Normalbanen har en overfals i den ene side og en underfals i den anden, mens der også findes specialbaner med to overfalse. Håndbogen nævner, hvornår de sidste bliver nødvendige. Ved en facadeåbning, hvor sideinddækningerne skal have udvendigt rettede false, så venstre og højre side ser ens ud, kræver løsningen en specialbane med to overfalse. Den slags skal bestilles og kan ikke laves ved at vende en almindelig bane om, for så vender falsen den forkerte vej i begge sider.

Overfalsen er den, der bliver lukket

I selve arbejdet betyder skellet mellem over og under rækkefølge. Underfalsen ligger allerede hæftet fast med hafter, og overfalsen føres hen over den, inden falsen krænges ned og lukkes i et eller to hug. RHEINZINK sætter et par betingelser op, når der ligger tætningsbånd i falsen, hvilket kræves ved taghældninger fra 3 til 7 grader. Overfalsen skal lukkes som vinkelfals for hver 50 cm svarende til falsetangens bredde, og de lagte baner skal lukkes straks og senest samme dag. Begrundelsen er, at tætningsbåndet ellers svulmer op, og at falsemaskinen skal kunne køre.

Ordet bruges også om, hvilken vej en tilslutning vender. I håndbogens vindskededetaljer giver en vinkelfals udført som overfals en tilslutningshøjde på cirka 25 mm, mens den samme detalje udført som underfals får en tilslutningshøjde svarende til falshøjden. Samme sted i taget, to forskellige mål, fordi falsen vender hver sin vej.

Hvem der bruger ordet

Det er værd at vide, hvor ordet hører hjemme. OF og UF står i producentmaterialet og på leverandørens bestillingssedler, mens hverken TEKNIQs arbejdsvejledning Metaltage eller Landspriskurant for blikkenslagerarbejder 2020 bruger overfals som fagterm. De to danske kilder beskriver i stedet falsen som helhed, og priskurantens ordforråd er lukning og væltet fals. Møder du OF og UF, er det derfor typisk i en tegning eller en materialebestilling og ikke i en akkordaftale.

Uden for blikkenslagerfaget lever ordet sit eget liv. Søren Vadstrup bruger i Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om bevaringsværdige bygninger overfalset om vinduer, der er overfalset på midten og derfor ikke har en lodret post. Det har intet med tagets fals at gøre ud over princippet om, at den ene del dækker den anden.

Det skal du være opmærksom på

  • Overfalsen bestemmer lægningsretningen. Fordi normalbanen har en af hver, ligger det fast, hvilken vej banerne skal lægges, og en enkelt bane kan ikke bare vendes.
  • Ligger der tætningsbånd i falsen, er lukningen tidsbestemt. RHEINZINK forlanger, at de lagte baner lukkes senest samme dag, og det er en planlægningsopgave, ikke en detalje.

Se også

  • underfals. Den anden halvdel af samlingen, som overfalsen lukkes ned over.
  • stående dobbeltfals. Den færdige samling, de to halvdele danner.
  • falsemaskine. Maskinen, der lukker overfalsen på lange baner.
  • falsetang. Håndværktøjet, der lukker den i hånden og i korte stykker.
  • tætningsbånd i fals. Båndet, der stiller ekstra krav til, hvordan overfalsen lukkes.
  • banebredde. Målet, der bestemmer, hvor mange over- og underfalse taget får.

Kilder