Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag Tagkonstruktion

sandwichpanel

Også kaldet tagpanel, isoleret tagpanel, sandwichelement

Et sandwichpanel er et færdigt element, hvor en isoleringskerne er limet fast mellem to tynde, profilerede stålplader. Elementet klarer tre opgaver på én gang. Det spænder mellem åsene, det isolerer, og det er selve tagdækningen. Der er derfor hverken lægter, undertag, isoleringslag eller dampspærre som selvstændige lag. Panelet bruges først og fremmest på haller, staldbygninger, lagre og produktionsbygninger, sjældent på parcelhuse.

Ét element i stedet for en opbygning

Lindab beskriver opbygningen kort. To stålplader limet på en kerne af mineraluld eller skum, i tykkelser op til 300 mm. Kernen er enten stenuld eller et hårdt skum af typen PIR eller PUR. Panel Trade oplyser for sine tagpaneler en U-værdi ned til 0,16 W/m²K for mineraluldskernen og ned til 0,11 W/m²K for PIR-kernen, og begge typer angives til taghældninger fra 5 grader. AB Byggeprofiler oplyser for deres to PIR-tagpaneler tykkelser fra 80 til 210 mm og U-værdier fra 0,50 til 0,13 W/m²K. Fordi der ikke er gennemgående ribber af stål mellem yder- og inderplade, undgår man de kuldebroer, der ellers opstår, hvor en profilplade skrues fast gennem isoleringen.

Panelet er en bærende bygningsdel og ikke en beklædning, og det skal derfor dimensioneres. Panel Trade henviser til den europæiske standard EN 14509 og oplyser, at den statiske dokumentation leveres efter SBi 271, og Lindab skriver, at deres panelprogram beregner panelerne i forhold til de aktuelle vindlaster og spænd. Der er altså ingen fast spændvidde for en given paneltykkelse.

Kernen er det, der ikke kan ses

Udefra ligner et panel med stenuldskerne et panel med PIR-kerne. Brandmæssigt er de to ting langtfra ens. Panel Trade angiver brandmodstand op til REI 120 for mineraluld og op til REI 30 for PIR. AB Byggeprofiler oplyser B-s1,d0 for den ene af sine PIR-typer og B-s2,d0 for den anden, altså to forskellige materialeklasser for samme produktfamilie.

Her er kilderne uenige om, hvor meget databladet er værd. Phønix Tag Materialers hæfte om brand gengiver, at ubrændbar tagisolering i klasse A2-s1,d0 kan bruges uden begrænsninger, mens materialer i klasse B-s1,d0 kan bruges op til bygninger, hvor gulv i øverste etage er mindre end 22 meter over terræn, og at ringere materialer kræver afdækning eller en underliggende konstruktion i mindst REI 30. DBI's brandrådgiver Anders Bach Vestergaard skriver derimod direkte i sit oplæg om isoleringsmaterialer, at sandwichpanelers klassifikation normalt ikke er fyldestgørende, fordi de kun er brandtestet på den færdige overflade, og at klassifikationen derfor ikke siger noget om kernematerialets egenskaber. Uden dokumentation for både skallen og kernen skal panelet efter hans gennemgang behandles som ringere end klasse D-s2,d2.

Montagen er der, hvor det går galt

Lindabs monteringsanvisning for skummede paneler er konkret om det, der ødelægger et panel. Beskyttelsesfilmen skal fjernes senest 45 dage efter, at panelerne er stillet klar, ellers ændrer den egenskaber i sollys og efterlader limrester. Savsmuld fra tilskæring skal fjernes med det samme, fordi det giver rustangreb i pladen. Montagen begyndes i den ende af taget, der ligger i læ for den dominerende vindretning, så samlingerne ikke vender mod vejret. Skal der to panelrækker til over hinanden, saves mindst 100 mm og højst 300 mm af skummet væk i overlægget, så pladerne kan lægge sig tæt. Ved større stødskader anbefaler Lindab at udskifte panelet, ikke at reparere det.

Tryg peger på gennemføringerne som det følsomme sted, når kernen er brændbar. Kabler, der skurer mod panelets skårne kant, kan få ødelagt isoleringen, og ved kortslutning antændes kernen let og kan brænde videre inde i panelet uden at blive opdaget.

Sandwichpanel eller sandwichelement

Ordvalget er ikke tilfældigt. Stålleverandørerne siger sandwichpanel eller tagpanel om stålelementet. I betonbranchen betyder sandwichelement noget helt andet, nemlig et facadeelement med isolering mellem en for- og en bagplade af beton, sådan som Betonelement-foreningen bruger ordet. Ordet sandwich siger altså kun noget om lagdelingen og intet om, hvad lagene er lavet af. Spørger man en leverandør om et sandwichelement til taget, er det derfor værd at få bekræftet, at der er tale om et stålpanel.

Det skal du være opmærksom på

  • Kernen kan ikke aflæses på taget. Der findes ingen synlig markering på et monteret panel, der fortæller, om kernen er stenuld eller skum, og forskellen betyder noget både ved varmt arbejde, ved ombygning og over for forsikringsselskabet.
  • En brandklasse på databladet dækker ikke nødvendigvis kernen. DBI's gennemgang siger, at der skal foreligge dokumentation for både kernematerialet og skallen, og at paneler uden den dokumentation ikke kan regnes som klassificerede.
  • Broof(t1) er ikke Broof(t2). Panel Trade oplyser Broof(t1) for PIR-tagpanelerne, men de præaccepterede løsninger i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 bygger ifølge Phønix Tag Materialer gennemgående på Broof(t2). De to betegnelser stammer fra hver sin prøvningsmetode, og den ene erstatter ikke den anden.

Se også

  • trapezplade. Den uisolerede stålplade, panelet er den isolerede videreudvikling af.
  • tagkassette. Den anden måde at samle isolering og tagbeklædning i ét element.
  • ståltag. Overbegrebet for tage af stålplader, som panelet hører ind under.
  • varmt tag. Opbygningen uden ventileret hulrum, som panelet i praksis er en færdig udgave af.
  • brandkrav til tagdækning. Reglerne i BR18, som kernematerialet skal holdes op imod.
  • kondens på tagplader. Problemet, som den ubrudte isoleringskerne skal fjerne.

Kilder