Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

kondens på tagplader

Også kaldet kondens under ståltag, dryppende tagplader

Kondens på tagplader er det vand, der slår sig på undersiden af tagplader af metal, plast eller malet træ og drypper ned, fordi materialet ikke kan suge fugten. Det ses især på carporte, garager, oplagspladser, maskinhaller og staldbygninger, altså tage uden isolering. Dryppet forveksles tit med en utæt tagdækning, men vandet kommer ikke gennem taget. Det dannes på pladens kolde bagside.

Fugten kommer fra luften, ikke gennem taget

BYG-ERFA behandler emnet i erfaringsbladet «Kondens på tagplader. Af metal, plast og malede træmaterialer», nummer (47) 11 07 20. Indledningen beskriver to mekanismer. Den ene er nedkøling om natten. «På undersiden af tagdækninger kan ligeledes ses kondens, når de ventileres kraftigt med udeluft og er nedkølet af varmeudstråling til en kold nattehimmel.» Pladen bliver altså koldere end den luft, der stryger forbi den. Den anden er tøbrud. Smeltende sne holder ifølge bladet undersiden på omkring 0 °C, mens den ventileres med udeluft over frysepunktet. Det forudgående, nu annullerede blad (27) 90 12 17 sagde det skarpere. Fugten «alene hidrører fra den udeluft, der stryger langs tagfladernes over- og undersider».

Her er kilderne uenige. DS Stålprofil skriver i sin montagevejledning om DS DropStop, at «der vil være risiko for kondensdannelse i uisolerede konstruktioner, når den udvendige temperatur falder og bliver koldere end den indvendige», og at det er den indvendige varme luft, der kondenserer på pladen. Profilmetal skriver tilsvarende, at kondens opstår, når der er forskel på temperaturen over og under pladen. Den forklaring passer på en opvarmet hal eller en stald med dyr, men dårligt på en åben carport, hvor der ikke er nogen indeluft at tale om.

Uenigheden peger på hver sin kur. Kommer fugten indefra, hjælper det at lufte ud. Kommer den fra udeluften, er ventilationen en del af problemet, og BYG-ERFA skriver da også, at tage, der ikke er fritstående, både med og uden varmeisolering, kan få de samme gener, hvis de ventileres for kraftigt med udeluft. Producenterne trækker den anden vej. DS Stålprofil skriver «Etablér altid ventilation ved rygning og tagfod», og Profilmetal, at god ventilation er nødvendig, for at antikondensbelægningen virker.

Derfor drypper stål og plast, mens tegl og fibercement ikke gør

Det afgørende er ikke, om der dannes kondens, men om materialet kan holde på den. Efter en klar nat er der fugt på næsten alle tagflader. Ved fugtsugende tagdækninger forsvinder den ifølge BYG-ERFA oftest uden mærkbare følgevirkninger, mens metal, plast, malede træplader og andre ikke fugtsugende undersider giver generende dryp. På stålplader er dryppet ikke kun et gulvproblem. Bladet noterer, at fugten øger risikoen for korrosion, og rusten sidder på den side af pladen, ingen kigger på.

De to veje ud af det

Bolius' brevkasse peger på to løsninger på en dryppende carport. Enten et undertag, «der kan opfange kondensdryp, slagregn eller fygesne» og lede vandet til et afløb, eller plader med kondensabsorberende belægning, som holder på vandet, til det fordamper igen. Bolius skriver i artiklen om ståltagplader, at de fleste producenter anbefaler undertag, men at det ikke er et krav. DS Stålprofil gør det til et valg efter konsekvens. Hvor dryp under ingen omstændigheder kan accepteres, anbefaler firmaet undertag frem for filt. BYG-ERFA-bladet har desuden et afsnit om afskærmning af tagdækningens overside, altså om at dæmpe selve udstrålingen. Den vej nævnes stort set ikke af leverandørerne, og hvad den går ud på, fremgår ikke af det frit tilgængelige uddrag. Bladet koster 180 kr.

Det skal du være opmærksom på

  • Filten kan løbe tør for kapacitet. DS Stålprofil skriver, at antikondensbehandlingen kan mættes ved stor belastning, og at snavs, smuds eller støv oven på filten nedsætter absorberingsevnen. Ved støvende anvendelser som korntørring skal ende- og sideoverlæg tætnes, så fugt ikke suges ind i konstruktionen.
  • Profilmetal skriver, at antikondens ikke skal benyttes ved tag-på-tag-løsninger, fordi der ikke kan ventileres ordentligt mellem de to tagflader, og at antikondens og undertag ikke bør kombineres.
  • Plastpladerne er der ingen vejledning om. Plastmos monteringsvejledninger for trapezplader og TwinLite termotage nævner hverken kondens, ventilation eller udluftning, selv om BYG-ERFA netop peger på plastplader over carporte, terrasser og oplagspladser.

Se også

  • kondensdryp. Selve dryppet, som forveksles med en utæt tagdækning.
  • antikondensfilt. Filten på pladens bagside, som er den ene af de to gængse løsninger.
  • bagsidekorrosion. Rusten på pladeundersiden, som kondensen kan sætte i gang.
  • dugpunkt. Den temperatur, pladen skal køles under, før vandet slår sig.
  • tag-på-tag-løsning. Den situation, hvor antikondensbelægning frarådes.
  • undertag. Den anden løsning, hvor vandet opfanges og ledes væk.

Kilder