Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

mosbelægning

Også kaldet mos på taget, mospuder

En mosbelægning er det lag af mos, der vokser på tagfladen, typisk i overlæg og samlinger og på de sider af taget, der ligger i skygge. Mosset lever af fugt og sidder på overfladen, og undersøgelser af tegl og beton har ikke kunnet påvise, at det nedbryder materialet. Problemet opstår, når puderne bliver så tykke, at regnvandet bremses og trækker ind gennem samlingerne.

Hvor mosset sætter sig

Mos er en sporeplante, der optager vand gennem bladene og derfor er afhængig af, at overfladen holder på fugt. Bolius beskriver mos, alger og lav som den samme familie af begroninger og peger på taghældningen som den vigtigste enkeltfaktor. Under 25 grader ophober der sig mere fugt på tagfladen, fordi vandet løber langsommere af. Nordvendte flader og tagflader i skygge fra træer tørrer langsommere og har derfor mere mos.

Materialet betyder også noget. Betontagsten og bølgeeternit optager fugt lettere end teglsten, og derfor ser man oftere kraftige mospuder på beton og fibercement. Teknologisk Institut fandt for Miljøstyrelsen, at overfladens ruhed, den overfladenære porøsitet og materialets pH afgør, hvilke organismer der etablerer sig.

Sådan bedømmes mos i en tilstandsrapport

Huseftersynsordningens egen guide til vurdering af skader har mos og alger som et selvstændigt punkt, og den er mere direkte end de fleste andre kilder. Den skriver, at nyere undersøgelser viser, at begroningerne ikke påvirker holdbarheden af for eksempel et tegltag og kun i begrænset omfang holdbarheden af eternitprodukter. Skaden opstår derimod, når regnvandet bremses af mosset og trækker ind via samlingerne, og risikoen stiger, hvis samlingerne i forvejen ikke er intakte.

Guiden giver rød bemærkning, hvor mængden af mos på kort sigt kan føre til, at der trækker vand ind i tagkonstruktionen, gul hvor det kan ske på længere sigt, og ingen bemærkning hvor mængden ikke giver den risiko. Eksempelbillederne bruger 35 grader som skel, og et af dem viser, at alger og mos på betontagsten kan give rød selv ved stor taghældning. Mos er altså ikke i sig selv en skade, men mængden kan blive det.

Uenigheden om skaden

Teknologisk Institut konkluderede for Miljøstyrelsen, at væksterne generelt ikke viser tegn på risiko for skader på materialernes levetid, med kraftige mospuder og vandindtrængning som undtagelsen. BYG-ERFA når frem til det samme i sit erfaringsblad om begroninger og anbefaler at finde årsagen frem for at rense.

Tagrensebranchen skriver noget andet. Firmaernes egne sider forklarer, at mosset holder på fugt, som fryser og giver frostsprængninger, at det nedbryder tagmaterialet, og at det forkorter tagets levetid. Den kæde af påstande findes ikke i undersøgelserne af sagen. Huseftersynsguiden nævner frost, men i en anden sammenhæng, nemlig løftede plader, der giver ekstra risiko for vandproblemer.

Det skal du være opmærksom på

  • Højtryksrenser frarådes af alle de byggetekniske kilder. Teknologisk Institut fandt, at hedvandsrensning fjerner den synlige vækst, men beskadiger overfladen, så ny begroning kan ses igen efter omkring et halvt år. På fibercement fra før 1990 kan taget indeholde asbest, og der har højtryksrensning været forbudt i mange år.
  • Algemidler skal være godkendt af Miljøstyrelsen, og godkendelsen skal fremgå af etiketten. Bruger du et ikke godkendt middel, er straffen som udgangspunkt bøde.
  • Selve turen op på taget er en risiko. Bolius anbefaler at arbejde om sommeren på et tørt tag og plukke de store puder med hænderne frem for at rense hele fladen.

Se også

Kilder