Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

borebiller

Også kaldet anobier, møbelorm, træorm

Borebiller er en gruppe biller, hvis larver lever inde i træet og gnaver gange i det. Den art, der oftest findes i danske bygninger, er almindelig borebille, i daglig tale møbelorm eller træorm. Angrebet ses som små runde huller i overfladen og som fint boremel, der drysser ned. Larverne kræver fugt i træet, og derfor sidder angrebene i uopvarmede rum som tagrum, skunke, kældre og kirker, mens de sjældent trives i gennemvarme boliger.

Hvorfor det uopvarmede tagrum er billernes bedste sted

Skadedyrlaboratoriet under Aarhus Universitet beskriver sammenhængen mellem fugt og larveudvikling. Udviklingen går hurtigst i træ med et vandindhold omkring 30 procent, den standser helt, hvis vandindholdet falder til under 11 procent, og træ i helårsopvarmede rum indeholder kun 6 til 10 procent vand. Temperaturen spiller med. Udviklingen er hurtigst omkring 22 til 23 grader og standser ved omkring 14 grader. Teknologisk Institut skriver tilsvarende, at almindelig borebille ikke er aktiv i tørt træ ved almindelig stuetemperatur, men godt kan være aktiv i rum, der kun opvarmes en gang imellem, og nævner netop loftsrum, kirker, kældre og sommerhuse.

Kilderne er ikke enige om, hvor lavt fugtindholdet skal ned. Slots- og Kulturstyrelsen angiver i sit informationsblad, at almindelig borebille kan være aktiv, når «den rette fugtighed (15 til 30 %)» er til stede, mens Aarhus Universitet og Bolius sætter grænsen ved 11 til 12 procent. Forskellen betyder noget i et tagrum, hvor fugtindholdet svinger over året, og et angreb bør derfor ikke afvises, fordi en enkelt måling ligger lavt.

Slots- og Kulturstyrelsen peger på, at trænedbrydende insekter generelt kræver de samme fugtforhold som trænedbrydende svampe. Finder man borebiller i spærfod, murrem eller bjælkeender, er det derfor en anledning til også at kigge efter råd og svamp samme sted.

Hullerne fortæller hvilken art det er

Flyvehullet er det hul, den færdigudviklede bille gnaver sig ud ad, og hullets form og størrelse bruges til at skelne arterne. Almindelig borebille laver cirkelrunde huller, af Slots- og Kulturstyrelsen opgivet til 1 til 1,5 mm og af Aarhus Universitet og Bolius til 1 til 2 mm. Husbukkens huller er ovale med flossede kanter, og egens borebille laver huller på omkring 3 mm. Rådborebillen, som Teknologisk Institut beskriver som en bille, der angriber træ, der i forvejen er svampeangrebet, hører til de arter, man finder i bindingsværk og gulve over fugtige rum. Bemærk, at samme art i skadedyrslitteraturen også optræder under stavemåden rødborebille, mens Teknologisk Institut, Slots- og Kulturstyrelsen og de standardiserede forsikringsbetingelser skriver rådborebille.

Huller alene siger ikke, om angrebet lever. Skadedyrlaboratoriet skriver, at det kan blive ved med at drysse boremel ud af træet i årevis, efter at billerne er døde, og at man bedst afgør sagen ved at holde øje med, om der kommer nye flyvehuller. Bolius beskriver samme metode, hvor de gamle huller markeres, eller der lægges papir under.

Bekæmpelse og det som ikke virker

Fordi larverne er afhængige af fugt, kan et angreb standses ved at tørre konstruktionen ud, øge ventilationen og stoppe fugtindtrængningen. Varme er den anden vej. Skadedyrlaboratoriet oplyser, at biller, larver og æg dør hurtigt ved 55 grader, og at behandlingstiden ved 46 grader er omkring to og en halv time plus den tid, det tager at varme materialet igennem. Om loftstømmer skriver laboratoriet, at varmebehandling teoretisk kan lade sig gøre, men i de fleste tilfælde er en meget dyr løsning. Petroleum kalder samme kilde ikke særligt effektivt uden langtidsvirkning, og Bolius fraråder petroleum og gift, fordi det sjældent har nær så god effekt som ventilation og høj varme.

Midler mod skadedyr i træ skal ifølge Miljøstyrelsen være godkendt som træbeskyttelsesmidler, og etiketten afgør, hvad midlet må bruges til. Udendørsmidler hører ikke til indendørs. I fredede bygninger stiller Slots- og Kulturstyrelsen som generel praksis krav om, at der ikke anvendes trykimprægneret tømmer.

Det skal du være opmærksom på

  • Forsikringen dækker ikke bare, fordi der er biller. De standardiserede husforsikringsbetingelser dækker kun skade fra trænedbrydende insekter, hvis angrebet har nedsat træværkets bæreevne, så udskiftning eller forstærkning er nødvendig. Udgifter til selve bekæmpelsen betales kun ved husbukkeangreb, og skader forårsaget af rådborebiller er direkte undtaget. Betingelserne i din egen police kan afvige.
  • Skadedyrsfirmaer markedsfører behandlinger med mangeårige garantier. En garanti er en aftale mellem dig og firmaet og siger ikke i sig selv noget om, hvor længe træet holder.
  • Både Teknologisk Institut og Skadedyrlaboratoriet skriver, at træværket kun sjældent bliver så svækket af almindelig borebille, at det skal skiftes. Et gammelt loft fuldt af huller er ikke i sig selv et argument for at udskifte spær.

Se også

  • husbuk. Den anden træødelæggende bille i tagkonstruktioner, med ovale flyvehuller og langt større skadevirkning.
  • rødborebille. Arten i svampeangrebet træ, som forsikringsbetingelserne undtager.
  • flyvehuller. Hullerne, som billen gnaver sig ud ad, og som bruges til artsbestemmelse.
  • splintved. Den yderste, næringsrige del af veddet, som almindelig borebille angriber.
  • kerneved. Den inderste del, som borebillen normalt lader være.
  • ventilation af tagrum. Den vej, fugten skal ud, og dermed den vigtigste forebyggelse.
  • svampeangreb. Skaden, der ofte følges ad med insektangreb, fordi fugtkravene ligner hinanden.

Kilder