Skader og renovering
Når taget svigter, og hvad man gør ved det. Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
Tagskader 67
- ægte hussvamp Den alvorligste trænedbrydende svamp. Vokser hurtigt og kan brede sig gennem murværk.
- afskalning Overfladelag som kalk, maling eller puds løsner sig og falder af, ofte efter frost eller salte.
- afskrivning Nedsættelse af erstatningen på grund af bygningsdelens alder.
- algevækst Grønt eller sort belæg på tagfladen. Trives på skyggefulde tage med lav hældning.
- anmeldelse af skade Meddelelse til forsikringsselskabet om skaden. Skal ske hurtigt efter hændelsen.
- asbestfibre Mikroskopiske nåleformede fibre der frigives ved bearbejdning og kan give lungesygdom.
- bagsidekorrosion● Bagsidekorrosion er tæring af en metaltagplade fra undersiden, fordi vand eller kondens står indespærret mod bagsiden og ikke kan tørre væk.
- blafring af undertag Løst monteret banevareundertag bevæger sig i blæst. Giver støj og slider materialet ned.
- borebiller Biller hvis larver gnaver i splintved. Aktive i uopvarmede rum som tagrum.
- brunmuld Nedbrudt træ efter svampeangreb. Træet bliver gråligt og smuldrer.
- dampbuler● Dampbuler er de buler, der rejser sig på et tagpaptag, når solen varmer fugt op i en lukket luftlomme mellem to lag tagpap.
- flyvehuller Små, runde huller i træet, hvor de voksne biller er kommet ud.
- følgeskade Sekundær skade, der opstår som følge af den dækkede hændelse, for eksempel vand på indboet.
- forvitring Overfladen nedbrydes langsomt af vejret. Tagpladen kan se medtaget ud, uden at taget er utæt.
- frostsprængning Materialet revner, fordi vand i porerne fryser og udvider sig bag overfladen.
- frugtlegeme Svampens synlige formeringsdel. Flad, brun og skorpeagtig hos ægte hussvamp.
- fugtskade Skade som følge af vand, der er trængt ind i bygningsdelen.
- fygesne Snefog, der presses ind gennem utætheder eller ventilationsåbninger og smelter på loftet.
- gennembrydning Ovenlys, skorsten eller antenne bryder tagfladen og skaber risikopunkt for vand.
- gennemtæring Tæringen har ædt sig helt igennem metallet, så der er hul.
- husbuk Stor træborende bille, der kan ødelægge bærende tagtømmer.
- isdæmning Isen spærrer for afløbet, så smeltevandet løber over rendens for eller bagkant.
- isdannelse i tagrender Smeltevand fryser til is i tagrender og nedløbsrør i frostperioder.
- istapper Is, der hænger fra tagkant og rende. Risiko for personskade ved nedfald.
- kondens på tagplader Kondensvand på undersiden af tagplader af metal, plast eller malet træ.
- kontaktkorrosion● Kontaktkorrosion er tæring, der opstår, når to forskellige metaller står sammen i fugt. Det uædleste af de to tæres, mens det ædleste står uskadt.
- korrosion Nedbrydning af metallet under påvirkning af fugt, luftforurening og kemikalier.
- lav på tagsten Skorpeagtig vækst på tagoverfladen uden dokumenteret skadevirkning på selve tagmaterialet.
- løse tagsten Sten, der har flyttet sig eller sidder løst og skal fastgøres igen.
- lunker Fordybninger på flade tage, hvor regnvand bliver stående i pytter.
- misfarvning Farveændring på overflader, ofte tegn på fugt eller vækst af alger.
- misfarvning efter skimmelvækst på krydsfinerundertag Skimmelvækst misfarver krydsfinerpladerne i tagunderlaget.
- mosbelægning Mospuder på tagfladen. Store puder kan holde på vand, men skader sjældent materialet.
- mycelium Svampens tråde, der transporterer vand og næring over flere meter.
- nedbøjning Bærende dele bøjer ned, typisk under vægten af sne.
- nedbrydning af undertagsfolie Folien bliver sprød og går i stykker før tid, ofte efter forkert montage.
- ødelagt understrygning Mørtlen mellem stenene er revnet eller faldet ud, så vand og fygesne kommer ind.
- opfugtning af lægter og spær Lægter og spær bliver våde, typisk fordi tætningen ovenover svigter.
- ophobning af sne Sne samler sig lokalt på flade eller lavthældende tage og giver punktvis stor vægt.
- patinering Naturlig aldring og farveændring af tagfladen over tid. Sker på alle tage.
- porøse tagplader Ældre fibercementplader suger fugt og bliver sprøde med alderen.
- råd Nedbrydning af træ efter langvarig fugt. Træet føles blødt, når man stikker i det.
- rådne vindskeder Vindskederne ved gavlen rådner, når de ikke vedligeholdes. Afsløres med en kniv.
- revnedannelse Sprækker i tagsten, plader eller mørtel, som lader vand trænge ind i konstruktionen.
- rødborebille Borebille, der angriber træ, som allerede er nedbrudt af svamp.
- saltudblomstring Krystalliserende salte trænger ud til overfladen og sprænger de yderste lag af.
- selvrisiko Den del af skaden, som forsikringstageren selv betaler.
- skadesbegrænsning Pligt til at begrænse skaden, for eksempel ved at dække hullet af med presenning.
- skimmelsvamp Svampevækst i fugtige tagkonstruktioner, typisk efter utæt undertag eller manglende ventilation.
- smeltevand Vand fra sne, der smelter af solvarme oppefra eller af varmetab nedefra.
- snelast Lodret last fra sne på tagfladen. Fastlægges efter DS/EN 1991-1-3 med dansk nationalt anneks, inklusive ophobning og fygning.
- sneskred Sne, der pludselig glider af en stejl tagflade.
- sommerkondens Kondens i tagkonstruktioner med tagmembran, som opstår i den varme årstid.
- stormskade Skade fra vind. Forsikringen dækker typisk ved vindstyrke fra 17,2 meter i sekundet.
- stormskader på tagdækninger Vindens opadrettede kræfter river tagdækningen op, oftest ved tagfladens kanter.
- stormskader på tagkonstruktioner Skader på selve den bærende tagkonstruktion efter kraftig vind.
- strengmycelium Lange, tynde strenge af mycelium, som er kendetegnende for ægte hussvamp.
- svampeangreb Aktivt angreb af trænedbrydende svamp, som kræver professionel sanering.
- taksator Forsikringsselskabets sagkyndige, der vurderer skadens omfang.
- terrænkategori Klassifikation af omgivelserne, fra åbent land til tæt by, som styrer vindlasten.
- undertryk ved tagudhæng Undertryk på undersiden af tagudhænget på vindsiden, hvor skaden ofte begynder.
- utæt skotrende Skotrenden lækker, typisk fordi ophobet snavs har tæret hul i zinken.
- utæt undertag Huller eller rifter i undertaget. Giver alvorlige følgeskader i tagkonstruktionen.
- utæthed Sted, hvor vand kan trænge gennem tagfladen og ind i konstruktionen.
- vandindtrængning Vand trænger ind gennem defekter i tagdækning, fuger eller inddækninger.
- vindlast Last fra vindtryk og vindsug på tag og facader. Fastlægges efter DS/EN 1991-1-4 med dansk nationalt anneks.
- vindsug Sug fra vinden på tagfladen. På høje og udsatte bygninger skal fastgørelsen beregnes efter det.
Vedligehold 48
- afmosning Mos fjernes fra stråtaget, så taget kan tørre ud efter regn.
- afvandingsforhold på flade tage Fald, afløb og udfyldning af lunker, så vandet kommer væk fra det flade tag.
- algebehandling Behandling med godkendt algemiddel, der dræber vækst og udskyder ny vækst.
- brandsikring af stråtag Frivillig konstruktion, der forsinker brandforløbet fra 30 minutter til 2 timer og kan give nedslag i præmien.
- dampspærre● Dampspærren er det lufttætte lag på isoleringens varme side, der holder fugtig indeluft ude af tagets isolering og træværk.
- diffusionsåben Overfladen slipper vanddamp ud, så fugt ikke lukkes inde i konstruktionen.
- ejerskifteforsikring Forsikring ved boligkøb, som forudsætter en tilstandsrapport.
- fugebånd Ikke-ekspanderende bånd i overlæggene mellem rygningssten, som holder vand og fygesne ude.
- højtryksrensning af tag Rensning med højt vandtryk. Frarådes, fordi den kan ødelægge tagmaterialet.
- imprægnering Behandling af armeringen med varm, tyndtflydende bitumen, så fibrene omhylles og hulrummene fyldes.
- k0 Kosmetiske skader, som kun påvirker boligens udseende.
- k1 Mindre alvorlige skader, som ikke påvirker bygningens funktion.
- k2 Alvorlige skader, som kan føre til funktionssvigt i en bygningsdel.
- k3 Kritiske skader, som kan skade andre bygningsdele og bør udbedres med det samme.
- klemskinne Skinne, der klemmer inddækning eller rende fast mod underlaget.
- kragetræer Trækors af eg, der holder mønningen på plads. Holder typisk 15 til 25 år.
- lodning● Lodning er blikkenslagerens måde at samle zink og kobber på. Loddetinnet smelter, pladen gør ikke, og samlingen bliver tæt, men også stiv.
- mekanisk fastgørelse● Mekanisk fastgørelse holder tagdækningen fast med skruer, søm eller beslag i stedet for med klæbning, svejsning eller ballast.
- mønning Betegnelsen for rygningen, især på stråtag, hvor overgangen mellem tagfladerne lukkes med tang, lyng eller kragetræer.
- nedslidt tag Tag, der er så medtaget af vejr og alder, at det ikke længere holder tæt.
- nødafløb● Et nødafløb er et afløb, der virker uafhængigt af tagbrøndene og først træder i funktion, når vandet stuver op på taget. Det leder vandet ud i det fri.
- omlægning af rygning Rygningen lægges om, når mørtlen revner og falder ud.
- overfladebehandling Beskyttende lag på overfladen, for eksempel puds, kalk eller maling.
- rensning af tagrender Blade, mos og snavs fjernes fra renderne. Anbefales to gange om året.
- reparation af små murede skorstene Udbedring og vedligehold af murede skorstene over tag.
- restlevetid Skøn over, hvor længe tagbelægningen holder endnu. Angives i tilstandsrapporten.
- sivrygning Rygning udført i siv eller lyng frem for tegl eller kobber.
- stern● Sternen er den opretstående afslutning på tagfladen langs facaden, oftest sat for enden af spærene. På flade tage er den også tagets kant.
- sternbræt● Sternbrættet er det enkelte bræt på højkant i tagets forkant langs facaden. Det sidder for enden af spærene og bærer ofte tagrendens konsoller.
- stråtag● Stråtag er tagdækning af tagrør eller halm, bundet, syet eller skruet fast til lægterne i lag. Brandreglerne bestemmer, hvor tæt på skel huset må ligge.
- svampesanering Professionel udbedring med fjernelse af materiale, kemisk behandling eller varmebehandling.
- tækkemand Håndværker, der lægger stråtag. Uddannelsen kom først ind i det autoriserede uddannelsessystem i 2000.
- tækkerør Vinterfældede etårige sivrør på 125 til 180 cm, rette, rensede og fri for blade og råd.
- tagbrønd● Tagbrønden er afløbet i det flade tags laveste punkt. Den inddækkes i tagdækningen, forsynes med bladfang og fører vandet ned i nedløbet.
- tageftersyn Regelmæssig gennemgang af tagfladen for at finde skader, før de vokser.
- tagets levetid Den tid, tagbelægningen kan fungere, før den skal skiftes. Afhænger af materiale og hældning.
- tagmaling Malebehandling af tagfladen efter rensning. Kan give kondensproblemer og ny vedligeholdelsesopgave.
- tagnedløbsbrønd● Tagnedløbsbrønd er brønden, tagvandet ender i. Ordet bruges både om brønden i jorden under nedløbsrøret og om afløbet oppe på det flade tag.
- tagrens● Afrensning af mos, alger og snavs på tagfladen. Ændrer tagets udseende, og der findes ingen dokumentation for, at det forlænger levetiden.
- tilstandsrapport Rapport, der beskriver bygningens synlige tilstand og de fundne skader.
- tilstandsvurdering Faglig gennemgang af tagets aktuelle tilstand som grundlag for udbedring.
- udskiftning af defekte sten Enkelte sten med huller eller revner tages ud og erstattes.
- UN Forhold, der kræver nærmere undersøgelse, da de kan dække over alvorlige skader.
- understrygning● Understrygning er den traditionelle tætning af et tegltag, hvor mørtel stryges ind i fugerne mellem tagstenene indefra i stedet for undertag.
- varmekabler mod isdannelse Kabler i rende og nedløb, der holder afløbet frit for is.
- vedligehold af grønne tage Pasning af membran, dræn, vækstlag og brandsikkerhed på tage med beplantning.
- vedligehold af inddækninger Eftersyn og udbedring af de metaldele, der tætner overgange og gennembrydninger.
- ventilation af tagrum Luftskifte i tagrummet, som holder konstruktionen tør og fri for skimmel.
Renovering 47
- afstandsliste● Afstandslisten er den liste, der ligger oven på undertaget over spæret og løfter taglægterne fri, så luft og vand kan passere under lægten.
- anmeldelse af byggeaffald Alt asbestholdigt bygge og anlægsaffald skal anmeldes til kommunen før bortskaffelse.
- asbest● Asbest er kræftfremkaldende mineralfibre i gamle tagplader, tagpap og understrygningsmørtel. Farlige først, når materialet brydes op.
- asbestcement Cementprodukt armeret med asbestfibre. Bruges om både skifer og bølgeplader.
- asbestholdige tagplader● Tagplader af asbestcement med ca. 10 procent asbest. Taget må blive liggende, men pladerne må aldrig genmonteres, sælges eller foræres væk.
- asbestsanering● Asbestsanering er den samlede opgave med at tage asbestholdigt materiale ned, rengøre bagefter og få affaldet lovligt væk fra ejendommen.
- autoriseret asbestvirksomhed Fra januar 2025 må nedrivning af asbestholdigt materiale kun udføres af autoriserede virksomheder.
- b6● B6 er den store bølgepladeprofil i fibercement med seks bølger og godt en meters montagebredde. Sælges i dag som B6-S.
- b7● B7 er den korte bølgepladeprofil i fibercement med fem brede bølger. Den understøttes for hver 460 mm og bruges mest på parcel- og fritidshuse.
- b9● B9 er den høje bølgepladeprofil i fibercement til landbrug og industri. Den fås i dag som B9-S og den bredere B9-S MAX.
- bærende konstruktion Spær og øvrige bærende dele, der skal kunne bære den nye tagbelægnings vægt.
- banevareundertag● Banevareundertag er en dug, der rulles ud og spændes op over spærene og holdes fast af afstandslister, i stedet for at ligge på et fast underlag.
- befugtning Taget vandes, før pladerne tages af, så støv med asbestfibre begrænses.
- bølgeplade● Bølgeformet tagplade i fibercement, lagt med overlæg på lægter eller åse. Ældre plader kan indeholde asbest, og kilderne er uenige om årstallet.
- bortskaffelse af tagpap Aflevering af nedtaget tagpap efter reglerne for bygge og anlægsaffald.
- byggeaffald● Byggeaffald er det, der bliver til overs ved en tagudskiftning. Det skal sorteres i bestemte fraktioner, og over en vis mængde skal det anmeldes til kommunen.
- byggetilladelse Kommunal tilladelse der efter BR18 § 7 skal foreligge, før byggearbejdet må sættes i gang.
- deponering● Deponering er sidste udvej for byggeaffald. Affaldet lægges på et deponeringsanlæg, fordi det hverken kan genanvendes eller brændes.
- diffusionsåbent undertag Undertag der lader vanddamp passere, men ikke vand i flydende form. Bruges i uventilerede konstruktioner med tæt dampspærre.
- EAK-kode Kode for affaldstype, som anmeldelsen af byggeaffald skal opdeles efter, underdelt i fraktioner.
- efterisolering ved tagudskiftning Isoleringen forbedres samtidig med, at taget skiftes. Det er den billigste anledning.
- farligt affald Byggeaffald med indhold af blandt andet asbest eller PCB, der skal udskilles og håndteres særskilt.
- fast undertag● Fast undertag er et undertag på et bærende underlag af brædder, krydsfiner eller OSB, oftest med tagpap ovenpå, i stedet for en dug der hænger frit.
- kortlægning Systematisk registrering af de fundne problematiske stoffer i bygningen.
- letundertag Tyndt, bøjeligt undertag, der fylder lidt og giver plads i tagetagen.
- modtageanlæg Det anlæg, hvor affaldet fra taget afleveres, og som tilbuddet typisk afregner i ton. I reglerne hedder det første affaldsmodtager, og anlægget skal indberette de modtagne mængder fordelt på EAK-koder til kommunen senest fire uger efter det sidste affald fra arbejdet.
- nedtagning● Nedtagning er at tage tagsten, plader, lægter og inddækninger ned uden at rive bygningen ned. Ordet i tilbuddet ændrer ikke reglerne for materialet.
- nyttiggørelse Affaldet bruges igen frem for at blive deponeret.
- oplægning● Oplægning er selve håndværket med at lægge tagdækningen op på lægterne. På tegltage sker det fra tagets nederste højre hjørne og mod venstre, styret af snor og retholt.
- oplægning på nyt undertag Undertaget fornys i forbindelse med, at tagbelægningen tages af.
- opskalning Nye lister eller lægter bygges op over det gamle tag som underlag for den nye dækning.
- PAH Polyaromatiske kulbrinter i asfalt og tagpap. Afgør, om affaldet er farligt.
- pandeplade● Pandepladen er den profilerede stålplade, der efterligner et tegltag. Ordet dækker både de gamle jernplader og nutidens fabriksprofil.
- PUR-skum til understrygning Skum brugt til understrygning fra omkring 1970. Gav ofte vandindtrængning efter cirka ti år.
- screening Indledende undersøgelse af, om der kan være problematiske stoffer i materialerne.
- skadeudbedring Reparation af den konstaterede skade på tagkonstruktionen.
- skifereternit Fibercementskifer, det almindelige navn for de asbestholdige tagprodukter fra Dansk Eternit.
- spær● Spær er det skråtstillede tømmer, der bærer taget. Spærene sidder parvis i spærfag og fører tagets vægt, sne og vindsug ned i husets vægge.
- sprøjteasbest Påsprøjtet asbestisolering. Den farligste type, fordi fibrene frigives let.
- stillads● Stilladset er den midlertidige arbejdsplatform langs huset. Ved tagarbejde er det både arbejdssted og kollektiv sikring mod nedstyrtning ved tagfoden.
- støvende arbejde Slibning eller højtryksrensning af asbesttag frigiver fibre og er forbudt.
- tag-på-tag-løsning Ny tagdækning lægges oven på den eksisterende i stedet for at pille den af.
- tagets vægt Belægningens vægt afgør, hvilke materialer den eksisterende konstruktion kan bære.
- taglægte● Taglægten er den vandrette lægte i tagfladen, som tagstenene hænges på. Den er en konstruktionsdel med krav til styrke, mærkning og sømning.
- tagrenovering Istandsættelse eller udskiftning af tagets dele, så taget virker igen.
- tagstensprofil● Stålplade valset og præget, så tagfladen ligner et tegltag. Lægteafstanden følger den prægede stenlængde og er derfor kort.
- udskiftning af tagbelægning Den gamle tagdækning tages af, og en ny lægges op.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.