Skader og renovering
Når taget svigter, og hvad man gør ved det. Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
Tagskader 69
- ægte hussvamp● Den mest ødelæggende trænedbrydende svamp i danske bygninger. Den kan vokse gennem murværk og selv flytte vand hen til tørt tømmer.
- afskalning● Afskalning er en skade, hvor det yderste lag af sten, puds, kalk eller maling løsner sig og falder af i flager, oftest efter frost eller salte.
- afskrivning● Nedsættelse af forsikringserstatningen efter bygningsdelens alder. På tage rammer den typisk pap, plast og strå, sjældnere tegl og beton.
- algevækst● Grønt eller sort belæg af alger på tagfladen. Myndigheder og forskning kalder det kosmetisk, mens tagrensefirmaer sælger det som en begyndende skade.
- anmeldelse af skade● Meddelelse til forsikringsselskabet om en skade. Loven kræver anmeldelse uden ophold, men selskabet kan kun afvise, hvis forsinkelsen har skadet det.
- asbestfibre● De mikroskopiske, nåleformede fibre, asbestmineraler spalter til. Farlige først, når de frigøres fra cementen og indåndes.
- bagsidekorrosion● Bagsidekorrosion er tæring af en metaltagplade fra undersiden, fordi vand eller kondens står indespærret mod bagsiden og ikke kan tørre væk.
- bitumenkorrosion● Tæring af zink fra syreholdige nedbrydningsprodukter i sollysudsat bitumen. Kontakten mellem bitumen og metal er ikke selve årsagen.
- blafring af undertag● Blafring er, når et frithængende banevareundertag slår op og ned i blæst. Det støjer, og det slider huller i dugen, hvor den rammer lægter og bindere.
- borebiller● Biller hvis larver gnaver gange i træets splintved. De trives i uopvarmede tagrum, og angrebet ses som små runde flyvehuller og boremel.
- brunmuld● Nedbrudt træ efter svampe, der spiser cellulosen og lader ligninen blive tilbage. Træet bliver brunt og sprødt og revner i terninger.
- dampbuler● Dampbuler er de buler, der rejser sig på et tagpaptag, når solen varmer fugt op i en lukket luftlomme mellem to lag tagpap.
- flyvehuller● Flyvehuller er de huller, træborende biller efterlader, når de forlader tømmeret. Hullets form og størrelse afslører arten.
- følgeskade● Skade der opstår som følge af en anden skade, for eksempel vand på loftet efter en stormskade. Dækningen afhænger helt af den første skade.
- forvitring● Forvitring er den langsomme nedbrydning af et materiales overflade under vejrets påvirkning. På skifer viser den sig som en melet eller støvet overflade.
- frostsprængning● Skade hvor vand i materialets porer fryser og sprænger overfladen af. Ses på tagsten, mørtel og skorsten, og opstår kun når materialet er meget vådt.
- frugtlegeme● Svampens sporedannende del, altså det man i daglig tale kalder svampen. I tagrum er den ofte det første, nogen får øje på ved et angreb.
- fugtskade● Skade på bygningsdele efter vand eller fugt, der er trængt ind eller hobet sig op. I taget opdages den ofte først, når loftet får skjolder.
- fygesne● Tør sne, som vinden presser ind gennem tagets åbninger og samlinger og lægger på loftet. Skaden opstår først, når sneen smelter.
- gennembrydning● En gennembrydning er et sted, hvor tagfladen brydes af et ovenlys, en skorsten, en kvist eller et rør. Det er tagets typiske skadested.
- gennemtæring● Gennemtæring er korrosion, der har ædt sig helt igennem metallet, så der er hul. Ordet bruges også i producenternes garantier på stål og tagrender.
- husbuk● Træborende bille, hvis larver æder splintveddet i tørt nåletræ. Angriber især loftstømmer og kan svække spærenes bæreevne.
- isdæmning● Vold af is ved tagfod, i tagrende eller nedløb, som spærrer for smeltevandet, så det stuver op og kan trænge ind under tagdækningen.
- isdannelse i tagrender● Smeltevand fra taget fryser til is i tagrender og nedløb. Isen stopper afløbet, tynger renden og danner istapper over fortovet.
- istapper● Is, der hænger fra tagkant, tagrende og nedløb. Farlig ved nedfald, og et tegn på at smeltevandet ikke kommer væk fra taget.
- kondens på tagplader● Vand, der slår sig på undersiden af tagplader af metal, plast eller malet træ og drypper ned, fordi materialet ikke suger fugten.
- kontaktkorrosion● Kontaktkorrosion er tæring, der opstår, når to forskellige metaller står sammen i fugt. Det uædleste af de to tæres, mens det ædleste står uskadt.
- korrosion● Korrosion er kemisk nedbrydning af metal ved fugt, luft og kemikalier. På tage beskytter noget af tæringen overfladen, andet æder pladen op indefra.
- lav på tagsten● Skorpeagtig vækst af svamp og alge i symbiose på tagfladen. Teglbranchen og myndighederne kalder det harmløst, tagrensebranchen kalder det en skade.
- løse tagsten● Tagsten der har flyttet sig eller kan løftes fri af lægten. På et tegltag er en del sten dog ubundne med vilje, så løs er ikke i sig selv en skade.
- lunker● Lunker er fordybninger i tagfladen, hvor regnvandet bliver stående. På tagpaptage måles de først cirka to timer efter regnen er hørt op.
- misfarvning● Farveændring på tag, undertag eller loft. Ordet beskriver det, man ser, ikke årsagen, og samme plet kaldes både patina, skade og kosmetik.
- misfarvning efter skimmelvækst på krydsfinerundertag● Grå og sorte pletter på undersiden af et fast undertag af krydsfiner. Misfarvningen er skimmelvækst og skyldes fugt, ikke råd i træet.
- mørtelkorrosion● Tæring af zink, der har været i kontakt med frisk, fugtig mørtel. Mørtlen er stærkt basisk, og zinkens beskyttende patina kan ikke danne sig.
- mosbelægning● Laget af mos på en tagflade. Selve materialet tager sjældent skade, men tykke mospuder kan bremse vandet og give en rød bemærkning i tilstandsrapporten.
- mycelium● Svampens trådnet af hyfer, der vokser skjult i træ og murværk. Myceliet er selve svampen, mens frugtlegemet kun er formeringsdelen.
- nedbøjning● Nedbøjning er det stykke, en bærende del bøjer ned under last. På tage afgør den både udseendet, revnerne og om vandet kan komme væk.
- nedbrydning af undertagsfolie● Når et undertag af banevare mister styrke og tæthed, så det revner, smuldrer eller slides hul, længe før tagstenene er slidt op.
- ødelagt understrygning● Ødelagt understrygning er den skade, hvor mørtlen mellem tagstenene er revnet eller faldet ned, så tagfladen ikke længere er tæt mod slagregn og fygesne.
- opfugtning af lægter og spær● Opfugtning af lægter og spær er, at bæretræet under tagdækningen bliver vådt og bliver ved med det, enten fra utætheder eller fra kondens.
- ophobning af sne● Sne, der fyger eller glider sammen i læ på en del af taget, så belastningen bliver langt større lokalt end den jævnt fordelte snelast.
- patinering● Patinering er tagfladens naturlige ældning. På metaltage danner den et beskyttende lag, på tegl og beton er den et spørgsmål om udseende.
- porøse tagplader● Ældre fibercementplader, hvis overflade er nedbrudt, så pladen suger vand, bliver sprød og revner ved frost.
- råd● Nedbrydning af træ efter langvarig fugt. Fagligt er råd og svamp samme proces, men forsikring og handel skelner mellem de to ord.
- rådne vindskeder● Råd i vindskedebrættet langs gavlen. Opdages ved at stikke en syl i træet, og skaden sidder ofte videre inde i udhængsspær og tagfod.
- revnedannelse● Sprækker i tagsten, mørtel, tagpap eller murværk. Mønster og retning peger på årsagen, og en revne er ikke i sig selv det samme som en utæthed.
- rødborebille● Dagligsprogsform af rådborebille. En borebille, der kun går i nåletræ, som råd eller svamp allerede har nedbrudt, blandt andet i tagtømmer.
- saltudblomstring● Saltudblomstring er hvide saltaflejringer, der følger fugten ud til overfladen af murværk eller tagsten og krystalliserer, når vandet fordamper.
- selvrisiko● Selvrisiko er den del af en dækket skade, du selv betaler. Beløbet står i policen, men nogle selvrisici er fastsat ved lov og kan ikke forhandles.
- skadesbegrænsning● Sikredes pligt til straks at afværge eller begrænse en skade, for eksempel ved at lukke et hul i taget med en presenning. Pligten står i forsikringsaftaleloven.
- skimmelsvamp● Skimmelsvamp er mikrosvampe, der vokser på fugtige overflader i tagkonstruktionen. Fugten er betingelsen, og den kommer oftest indefra.
- smeltevand● Vand fra sne og is, der smelter på eller i tagkonstruktionen. Nævnt i BR18 § 338 side om side med regn, men det opstår i frostvejr.
- snelast● Snelast er den lodrette last fra sne på tagfladen. Den regnes efter Eurocode 1 med dansk anneks, hvor terrænværdien er 1,0 kN pr. m2.
- sneskred● Sne, der glider samlet af en tagflade og styrter ned. Sker typisk i tøvejr, og ejeren hæfter for det, sneen rammer på vej ned.
- sommerkondens Kondens i tagkonstruktioner med tagmembran, som opstår i den varme årstid.
- stormskade Skade fra vind. Forsikringen dækker typisk ved vindstyrke fra 17,2 meter i sekundet.
- stormskader på tagdækninger Vindens opadrettede kræfter river tagdækningen op, oftest ved tagfladens kanter.
- stormskader på tagkonstruktioner Skader på selve den bærende tagkonstruktion efter kraftig vind.
- strengmycelium Lange, tynde strenge af mycelium, som er kendetegnende for ægte hussvamp.
- svampeangreb Aktivt angreb af trænedbrydende svamp, som kræver professionel sanering.
- taksator Forsikringsselskabets sagkyndige, der vurderer skadens omfang.
- terrænkategori Klassifikation af omgivelserne, fra åbent land til tæt by, som styrer vindlasten.
- undertryk ved tagudhæng Undertryk på undersiden af tagudhænget på vindsiden, hvor skaden ofte begynder.
- utæt skotrende Skotrenden lækker, typisk fordi ophobet snavs har tæret hul i zinken.
- utæt undertag Huller eller rifter i undertaget. Giver alvorlige følgeskader i tagkonstruktionen.
- utæthed Sted, hvor vand kan trænge gennem tagfladen og ind i konstruktionen.
- vandindtrængning Vand trænger ind gennem defekter i tagdækning, fuger eller inddækninger.
- vindlast Last fra vindtryk og vindsug på tag og facader. Fastlægges efter DS/EN 1991-1-4 med dansk nationalt anneks.
- vindsug● Vindsug er den opadrettede kraft, vinden skaber på tagfladen. Suget er størst ved kanter og hjørner, og fastgørelsen dimensioneres efter det.
Vedligehold 49
- afmosning● Afmosning er fjernelse af mos fra tagfladen, oftest på stråtag. Kilderne er uenige om, hvornår og om mosset overhovedet bør fjernes.
- afvandingsforhold på flade tage● Samlet betegnelse for fald, afløb og lunker på et fladt tag, altså hele den vej vandet skal tage fra tagfladen og ned i nedløbet.
- algebehandling● Kemisk bekæmpelse af alger, mos og lav på tagfladen med et middel, Miljøstyrelsen har godkendt. Virkningen er æstetisk, ikke teknisk.
- brandsikring af stråtag● Brandsikring af stråtag er en lukket underside, der forsinker brandforløbet. Frivillig på eksisterende huse, men afgørende for afstanden til skel ved nybyggeri.
- dampspærre● Dampspærren er det lufttætte lag på isoleringens varme side, der holder fugtig indeluft ude af tagets isolering og træværk.
- diffusionsåben● Diffusionsåben betyder, at et materiale lader vanddamp passere, så fugt kan tørre ud i stedet for at blive lukket inde i konstruktionen.
- ejerskifteforsikring● Forsikring køberen kan tegne ved boligkøb. Den dækker skader, der ikke står i tilstandsrapporten, men ikke slid, ælde og udløbet levetid.
- fugebånd● Fugebånd dækker to modsatte ting. I tegltagets rygning skal båndet være ikke-ekspanderende, mens fugebånd i en facadefuge netop skal ekspandere.
- gangbane● Forstærket færdselsareal på et fladt tag, typisk et ekstra lag overpap eller gangplader, som beskytter tagdækningen der hvor der går folk.
- højtryksrensning af tag● Afrensning af tagfladen med højtryksrenser. Frarådes af producenterne på både beton og tagpap og er forbudt på asbestholdigt materiale.
- imprægnering● Ordet dækker to ting på et tag. Bitumen i tagpappens armering fra fabrikken, og vandafvisende behandling af tagsten og murværk bagefter.
- k0● Den laveste karakter i den gamle tilstandsrapport. Dækkede kosmetiske skader og blev afskaffet, da farvekoderne kom i 2020.
- k1● K1 var karakteren for en mindre alvorlig skade i tilstandsrapporten. Den blev afløst af den grå vurdering 1. oktober 2020, men ordet bruges stadig.
- k2● K2 var karakteren for alvorlige skader i tilstandsrapporten. Den er afløst af et gult symbol, men ordet lever videre i daglig tale.
- k3● K3 var tilstandsrapportens karakter for kritiske skader. Den er afløst af et rødt symbol, men ordet bruges stadig om alvorlige tagskader.
- klemskinne● Metalprofil, der skrues hen over en opadført tagdækning eller inddækning og holder den fast mod mur eller beton, afsluttet med en elastisk fuge.
- kragetræer● Rækken af egetræspar, der rider hen over stråtagets rygning og klemmer mønningen fast. Fornys i en anden takt end det materiale, de holder.
- lodning● Lodning er blikkenslagerens måde at samle zink og kobber på. Loddetinnet smelter, pladen gør ikke, og samlingen bliver tæt, men også stiv.
- mekanisk fastgørelse● Mekanisk fastgørelse holder tagdækningen fast med skruer, søm eller beslag i stedet for med klæbning, svejsning eller ballast.
- mønning● Afdækningen øverst på et stråtag, hvor de to tagflader mødes. Udføres traditionelt med halm, lyng, tang eller græstørv, ofte holdt af kragetræer.
- nedslidt tag● Et tag, hvor slid, vejr og alder har nedbrudt materialerne, så taget ikke længere kan holdes tæt med reparationer. Ordet er en vurdering, ikke et måltal.
- nødafløb● Et nødafløb er et afløb, der virker uafhængigt af tagbrøndene og først træder i funktion, når vandet stuver op på taget. Det leder vandet ud i det fri.
- omlægning af rygning● Rygningsstenene tages af, renses for gammel mørtel og lægges op igen, når mørtlen på kippen er revnet, smuldret eller faldet ud.
- overfladebehandling● Fællesbetegnelse for det lag, der lægges uden på et materiale for at beskytte eller farve det, for eksempel kalk, puds, maling eller trætjære.
- rensning af tagrender● Rensning af tagrender er den tilbagevendende opgave, hvor blade, nåle, mos og slam fjernes fra renden, så vandet kan nå ned i nedløbet.
- reparation af små murede skorstene● Udbedring af muret skorstenspibe over tag med omfugning, stenskift, pudsreparation og tætning mod tagfladen.
- restlevetid● Tilstandsrapportens oplysning om, hvor længe hovedbygningens tag ventes at holde. Den er et tabelopslag ud fra alder og materiale, ikke et syn af taget.
- sivrygning● Dagligdags ord for en rygning af tagrør på et stråtag. Fagsproget kalder den syet rygning, og siv er husejerens ord for tagrør.
- stern● Sternen er den opretstående afslutning på tagfladen langs facaden, oftest sat for enden af spærene. På flade tage er den også tagets kant.
- sternbræt● Sternbrættet er det enkelte bræt på højkant i tagets forkant langs facaden. Det sidder for enden af spærene og bærer ofte tagrendens konsoller.
- stråtag● Stråtag er tagdækning af tagrør eller halm, bundet, syet eller skruet fast til lægterne i lag. Brandreglerne bestemmer, hvor tæt på skel huset må ligge.
- svampesanering Professionel udbedring med fjernelse af materiale, kemisk behandling eller varmebehandling.
- tækkemand Håndværker, der lægger stråtag. Uddannelsen kom først ind i det autoriserede uddannelsessystem i 2000.
- tækkerør Vinterfældede etårige sivrør på 125 til 180 cm, rette, rensede og fri for blade og råd.
- tagbrønd● Tagbrønden er afløbet i det flade tags laveste punkt. Den inddækkes i tagdækningen, forsynes med bladfang og fører vandet ned i nedløbet.
- tageftersyn Regelmæssig gennemgang af tagfladen for at finde skader, før de vokser.
- tagets levetid Den tid, tagbelægningen kan fungere, før den skal skiftes. Afhænger af materiale og hældning.
- tagmaling Malebehandling af tagfladen efter rensning. Kan give kondensproblemer og ny vedligeholdelsesopgave.
- tagnedløbsbrønd● Tagnedløbsbrønd er brønden, tagvandet ender i. Ordet bruges både om brønden i jorden under nedløbsrøret og om afløbet oppe på det flade tag.
- tagrens● Afrensning af mos, alger og snavs på tagfladen. Ændrer tagets udseende, og der findes ingen dokumentation for, at det forlænger levetiden.
- tilstandsrapport Rapport, der beskriver bygningens synlige tilstand og de fundne skader.
- tilstandsvurdering Faglig gennemgang af tagets aktuelle tilstand som grundlag for udbedring.
- udskiftning af defekte sten Enkelte sten med huller eller revner tages ud og erstattes.
- UN Forhold, der kræver nærmere undersøgelse, da de kan dække over alvorlige skader.
- understrygning● Understrygning er den traditionelle tætning af et tegltag, hvor mørtel stryges ind i fugerne mellem tagstenene indefra i stedet for undertag.
- varmekabler mod isdannelse Kabler i rende og nedløb, der holder afløbet frit for is.
- vedligehold af grønne tage Pasning af membran, dræn, vækstlag og brandsikkerhed på tage med beplantning.
- vedligehold af inddækninger Eftersyn og udbedring af de metaldele, der tætner overgange og gennembrydninger.
- ventilation af tagrum Luftskifte i tagrummet, som holder konstruktionen tør og fri for skimmel.
Renovering 47
- afstandsliste● Afstandslisten er den liste, der ligger oven på undertaget over spæret og løfter taglægterne fri, så luft og vand kan passere under lægten.
- anmeldelse af byggeaffald● Anmeldelsen er den digitale besked, bygherren skal sende til kommunen, før en tagudskiftning på over 1 ton affald må gå i gang.
- asbest● Asbest er kræftfremkaldende mineralfibre i gamle tagplader, tagpap og understrygningsmørtel. Farlige først, når materialet brydes op.
- asbestcement● Asbestcement er cement armeret med asbestfibre. Det er myndighedernes ord for materialet i gamle eternittage, både skifer og bølgeplader.
- asbestholdige tagplader● Tagplader af asbestcement med ca. 10 procent asbest. Taget må blive liggende, men pladerne må aldrig genmonteres, sælges eller foræres væk.
- asbestsanering● Asbestsanering er den samlede opgave med at tage asbestholdigt materiale ned, rengøre bagefter og få affaldet lovligt væk fra ejendommen.
- autoriseret asbestvirksomhed● Virksomhed med offentlig autorisation til at nedrive asbestholdigt materiale. Siden 1. januar 2025 må et helt asbesttag kun tages ned af sådan en.
- b6● B6 er den store bølgepladeprofil i fibercement med seks bølger og godt en meters montagebredde. Sælges i dag som B6-S.
- b7● B7 er den korte bølgepladeprofil i fibercement med fem brede bølger. Den understøttes for hver 460 mm og bruges mest på parcel- og fritidshuse.
- b9● B9 er den høje bølgepladeprofil i fibercement til landbrug og industri. Den fås i dag som B9-S og den bredere B9-S MAX.
- bærende konstruktion● De dele af huset, der fører tagets vægt, sne og vindsug videre til vægge og fundament. I taget er det især spær, remme og afstivning.
- banevareundertag● Banevareundertag er en dug, der rulles ud og spændes op over spærene og holdes fast af afstandslister, i stedet for at ligge på et fast underlag.
- befugtning● Befugtning er at gøre asbestholdigt materiale og støv vådt, så fibrene ikke hvirvler op. Vanding er ikke det samme som spuling.
- bølgeplade● Bølgeformet tagplade i fibercement, lagt med overlæg på lægter eller åse. Ældre plader kan indeholde asbest, og kilderne er uenige om årstallet.
- bortskaffelse af tagpap● Om gammelt tagpap ender som ny asfalt, bliver brændt eller deponeres, afgøres af om det indeholder asbest eller kultjære, og om det er sorteret rent.
- byggeaffald● Byggeaffald er det, der bliver til overs ved en tagudskiftning. Det skal sorteres i bestemte fraktioner, og over en vis mængde skal det anmeldes til kommunen.
- byggetilladelse● Kommunens tilladelse til at sætte et byggearbejde i gang. Udskiftning af tag på et enfamiliehus kræver den sjældent, en ny kvist gør.
- deponering● Deponering er sidste udvej for byggeaffald. Affaldet lægges på et deponeringsanlæg, fordi det hverken kan genanvendes eller brændes.
- diffusionsåbent undertag● Undertag der lukker vanddamp ud, men holder vand ude. Det gør tagkonstruktionen uventileret og flytter kravet om tæthed ind på dampspærren.
- EAK-kode● EAK-koden er den sekscifrede affaldskode fra Det Europæiske Affaldskatalog, som byggeaffaldet fra taget skal opdeles i, når det anmeldes og afleveres.
- efterisolering ved tagudskiftning● Når tagbelægningen skiftes, skal loft og tag efterisoleres, hvis det er rentabelt. Kravet i BR18 er en U-værdi på højst 0,12 W/m²K.
- farligt affald● Farligt affald er en juridisk affaldskategori for materialer med bestemte farlige egenskaber. Fra et tag er det typisk asbest, der havner her.
- fast undertag● Fast undertag er et undertag på et bærende underlag af brædder, krydsfiner eller OSB, oftest med tagpap ovenpå, i stedet for en dug der hænger frit.
- kortlægning● Detaljeret undersøgelse af, hvor der sidder asbest, PCB og andre problematiske stoffer i en bygning, før den renoveres eller rives ned.
- letundertag● Letundertag er dagligsprogets ord for et tyndt, bøjeligt undertag af dug, der fylder lidt i konstruktionen. Det er ikke en teknisk klasse.
- modtageanlæg● Modtageanlægget er stedet, hvor affaldet fra taget afleveres og vejes ind. I reglerne hedder det første affaldsmodtager.
- nedtagning● Nedtagning er at tage tagsten, plader, lægter og inddækninger ned uden at rive bygningen ned. Ordet i tilbuddet ændrer ikke reglerne for materialet.
- nyttiggørelse● Nyttiggørelse er fællesbetegnelsen for affaldsbehandling, hvor affaldet gør nytte. Genanvendelse er kun én af formerne, ikke et synonym.
- oplægning● Oplægning er selve håndværket med at lægge tagdækningen op på lægterne. På tegltage sker det fra tagets nederste højre hjørne og mod venstre, styret af snor og retholt.
- oplægning på nyt undertag● Tagbelægningen lægges op igen på et undertag, der er fornyet, mens taget var af. Det er en post i et tilbud, ikke en materialetype.
- opskalning● Talesprogsord for at bygge lister og lægter op oven på et eksisterende tag som underlag for en ny tagdækning. Fagsproget kalder det tag på tag.
- PAH● PAH er tjærestofferne fra kultjære. På taget sidder de i gammel tjærepap og tjærede overflader, og indholdet afgør, om affaldet er farligt.
- pandeplade● Pandepladen er den profilerede stålplade, der efterligner et tegltag. Ordet dækker både de gamle jernplader og nutidens fabriksprofil.
- PUR-skum til understrygning● PUR-skum til understrygning er polyurethanskum sprøjtet ind mellem tagstenene indefra i stedet for mørtel. Metoden kom i 1970'erne og blev opgivet igen.
- screening● Den indledende undersøgelse af, om der kan være problematiske stoffer i huset, før taget rives ned. I reglerne hedder den miljøscreening.
- skadeudbedring● Skadeudbedring er reparation af en konstateret skade på tag eller tagkonstruktion. Årsagen skal findes, før skaden lukkes.
- skifereternit● Skifereternit er hverdagsordet for fibercementskifer, især de gamle asbestholdige plader. Nedtagning regnes for støvende asbestarbejde.
- spær● Spær er det skråtstillede tømmer, der bærer taget. Spærene sidder parvis i spærfag og fører tagets vægt, sne og vindsug ned i husets vægge.
- sprøjteasbest Påsprøjtet asbestisolering. Den farligste type, fordi fibrene frigives let.
- stillads● Stilladset er den midlertidige arbejdsplatform langs huset. Ved tagarbejde er det både arbejdssted og kollektiv sikring mod nedstyrtning ved tagfoden.
- støvende arbejde● Støvende arbejde er tagarbejde, hvor materialet bearbejdes, så partikler kommer op i luften. Reglerne kræver, at støvet begrænses ved kilden.
- tag-på-tag-løsning Ny tagdækning lægges oven på den eksisterende i stedet for at pille den af.
- tagets vægt Belægningens vægt afgør, hvilke materialer den eksisterende konstruktion kan bære.
- taglægte● Taglægten er den vandrette lægte i tagfladen, som tagstenene hænges på. Den er en konstruktionsdel med krav til styrke, mærkning og sømning.
- tagrenovering● Samlebegreb for arbejde på et eksisterende tag. Bygningsreglementet bruger ikke ordet, men skelner mellem reparation, ombygning og udskiftning.
- tagstensprofil● Stålplade valset og præget, så tagfladen ligner et tegltag. Lægteafstanden følger den prægede stenlængde og er derfor kort.
- udskiftning af tagbelægning Den gamle tagdækning tages af, og en ny lægges op.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.