Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Renovering

PAH

Også kaldet tjærestoffer, polyaromatiske kulbrinter, polycykliske aromatiske hydrocarboner

PAH er en gruppe kulbrinter med flere sammenhængende benzenringe. De dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale og findes i høj koncentration i stenkulstjære. På et tag er PAH derfor først og fremmest et spørgsmål om, hvorvidt der er tjære i materialerne. Indholdet afgør, om det nedtagne tagpap skal klassificeres som farligt affald, og PAH er samtidig et af de stoffer, bygherren skal screene for, før taget rives ned.

Hvor tjærestofferne sidder på taget

Ifølge Københavns Kommunes faktaark om PAH i byggeriet kan stenkulstjære indeholde over 60 procent PAH og vurderes at være hovedkilden til PAH i ældre byggematerialer. Tjæren blev brugt som bindemiddel i tagpap og klæber, som fugtspærre, til understrygning på tage og som rustbeskyttelse og kondensbeskyttelse på bliktage. Miljøstyrelsen skriver i sit notat om klassificering af tagpap, at kultjære blev brugt i tagpap før 1970'erne og gradvist blev erstattet af bitumen, og at brugen af kultjære i tagpap i dag stort set er ophørt. Københavns Kommunes faktaark sætter en anden ramme og skriver, at stenkulstjære indgik i produkter fra 1853 frem til 1990'erne, og at brugen som fugtspærre og overfladebehandling først ophørte helt i løbet af 1990'erne. Årstallet afhænger altså af, hvilket produkt der er tale om, og et bindemiddel og en overfladebehandling udgik ikke samtidig. Bitumen er ikke det samme som tjære: faktaarket anslår, at bitumen har omkring 100 til 1.000 gange lavere PAH-indhold end kultjære.

Der findes ikke én grænseværdi for PAH

Det er praksis at analysere for de 16 PAH på den amerikanske miljøstyrelses liste over prioriterede forureninger, som ifølge faktaarket dækker op til 80 procent af PAH i kultjære. Otte af dem har en harmoniseret EU-klassificering, og det er dem, farligheden afgøres på. Faktaarket angiver naftalen ved 2.500 mg/kg og benzo(a)anthracen, chrysen, benzo(b)fluoranthen, benzo(j)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, benzo(a)pyren og dibenz(a,h)anthracen ved 1.000 mg/kg. Naftalen mellem 1.000 og 2.500 mg/kg indgår i summeringsreglerne for økotoksicitet, HP 14. Skal affaldet klassificeres som uforurenet, bruges jordkvalitetskriteriet i stedet, og der er grænsen 0,3 mg/kg for både benzo(a)pyren og dibenz(a,h)anthracen. Miljøstyrelsen lægger ved tagpap alene vægt på PAH-indholdet og ikke på indholdet af kulbrinter i intervallet C6 til C35/C40, fordi bitumen i sig selv er ikke-farligt affald. Prøvetagningen er heller ikke ens: faktaarket foreskriver overfladeprøver og spidsværdier, når materialet skal nyttiggøres, mens gennemsnitsprøver kan bruges, når det skal på deponi eller til forbrænding.

PAH i røgen, ikke kun i affaldet

Bilag 4 til bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer sætter grænser for tagdækning med bitumen. Oxideret bitumen må ved tagdækning højst anvendes ved 230 °C, andre tagdækningsprocesser ligeledes højst ved 230 °C, og opvarmningen skal ske med termostatstyret udstyr. Kravene handler om asfaltrøgen, som ifølge den bortfaldne At-vejledning C.0.16 kan indeholde sod, der står på Arbejdstilsynets liste over stoffer, som anses for kræftfremkaldende. Teknologisk Instituts rapport om karcinogene risici ved arbejde med oxideret bitumen refererer IARC's rapport fra 2013 for, at mængden af PAH i emissionen stiger med temperaturen, og at det især er PAH med fire til seks aromatiske ringe, der er de mest kræftfremkaldende. Rapporten gengiver også IARC's bemærkning om, at tagdækkere typisk udsættes for højere bitumenemissioner end asfaltarbejdere, fordi arbejdstemperaturen er højere på taget. Bekendtgørelsen staver materialet oxideret bitumen, mens tagbranchen ofte skriver oxyderet bitumen om det samme.

PAH skal screenes for, før taget rives ned

Bekendtgørelsen om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde nævner PAH ved navn i sin definition af problematiske stoffer, sammen med PCB, klorparaffiner, asbest og tungmetaller. Efter bekendtgørelsens § 4 skal bygherren foretage en miljøscreening af de berørte dele af bygningen, inden arbejdet går i gang, og sikre en miljøkortlægning, hvis screeningen giver mistanke om problematiske stoffer. Pligten gælder byggearbejder, der frembringer mere end 1 ton affald, hvilket en almindelig tagudskiftning hurtigt gør.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne om arbejdsmiljø er delvist forældede. At-vejledning C.0.16 om arbejde med asfaltmaterialer bortfaldt 15. december 2025, og kravet om forhåndsgodkendelse ved arbejde med PAH, som vejledningen henviste til, bortfaldt 1. januar 2026. Temperatur- og værnemiddelkravene i bilag 4 gælder fortsat, men henvisninger til vejledningen på branchesider peger nu på en tekst, der ikke længere findes.
  • Kilderne bruger ikke de samme EAK-koder. Miljøstyrelsens notat om tagpap opererer med 17 03 01 for bitumenholdige blandinger med kultjære og 17 03 02 for resten, mens Københavns Kommunes faktaark også nævner 17 03 03 for kultjære og tjærede produkter. Faktaarket henviser desuden til affaldsbekendtgørelsen fra 2012, som er afløst flere gange siden.
  • Mistanke er ikke nok til at kassere et helt tag som farligt affald, og heller ikke nok til at kalde det rent. Både klassificeringen og prisen afhænger af en analyse, og prøvetagningsmetoden skal passe til, om materialet skal genanvendes eller bortskaffes.

Se også

Kilder