Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

oxyderet bitumen

Også kaldet blæst bitumen, oxideret bitumen, oxyd-bitumen

Oxyderet bitumen er bitumen, der er gjort hårdere ved at blæse luft gennem massen, mens den er meget varm. Iltningen omdanner en del af de bløde bestanddele til hårdere, og resultatet er et bindemiddel, der tåler et bredere temperaturinterval end den destillerede bitumen, det er lavet af. Oxyderet bitumen var i mange år bindemidlet i dansk tagpap, men er i dag stort set afløst af SBS-modificeret bitumen og ses mest i underpap, dampspærre og klæbemasser.

Hvad blæsningen gør ved massen

BMI Danmarks Icopal håndbog forklarer princippet kort. For destilleret bitumen er der et ret lille temperaturinterval mellem brudpunkt og blødgøringspunkt, og det interval kan øges ved at oxidere bitumenen, altså blæse luft gennem den, mens den er meget varm. Herved fås oxyderet, eller blæst, bitumen.

Teknologisk Institut beskriver kemien bag. Ilten i luften reagerer med de resiner, der findes i bitumen, og omdanner dem til asfaltener, hvilket i praksis hærder materialet. Instituttet skelner mellem semi-blæst og helblæst bitumen. De semi-blæste er typisk blødere bitumener, der iltes i kortere tid og bruges til vejbygningsformål, mens de helblæste er fremstillet til tagpap og iltes væsentligt længere. Samme notat gør opmærksom på, at al bitumen principielt er oxyderet, fordi processen også sker af sig selv i kontakt med luft, blot meget langsommere. Den naturligt oxyderede bitumen kaldes derfor sædvanligvis hærdet bitumen, mens den bitumen, der aldrig har været blæst, kaldes vejbitumen eller straight run.

Oxyd eller Flex i tagpapsortimentet

Phønix Tag Materialer bruger navnet Tæt om sine produkter af oxyd-bitumen og Flex om dem af SBS-bitumen. I den ældre varebetegnelse stod bogstaverne SBS efter vægtklassen, som i PF 3500 SBS. Anvisningen skriver udtrykkeligt, at når der ikke står bogstaver, som i PF 3500, betyder det, at der er anvendt oxyderet bitumen eller SBS-modificeret bitumen med et SBS-indhold under cirka ti procent. Et gammelt produktnavn uden SBS fortæller altså ikke i sig selv, om pappen er ren oxyd.

Forskellen på de to bindemidler står sort på hvidt i PTM-anvisning 2 om materialekrav, 8. udgave fra 2023. Tabellen for underpap af oxyderet bitumen efter produktstandarden EN 13707 angiver kuldefleksibilitet højst nul grader prøvet efter EN 1109 og varmestabilitet 70 grader prøvet efter EN 1110. Den tilsvarende tabel for SBS-underpap angiver minus 20 grader og 100 grader. Her er kilderne fra samme hus værd at holde op mod hinanden. I 9. udgave fra 2026 er afsnittet om underpap oxyd taget ud af materialekravene, og indholdsfortegnelsen springer fra Tekniske data direkte til Underpap SBS. Samtidig står oxyd-underpappen DuraTæt fortsat i tabel 1.1 over ækvivalente tagpapprodukter i PTM-anvisning 1 om specifikationer, 9. udgave fra samme år. Det eneste Tæt-produkt, der er tilbage i materialekravene, er dampspærren AeroTæt 32.

Ordet skifter stavemåde efter kilden

Tagpapbranchen skriver oxyderet med y. Det gælder både BMI Danmarks nomenklatur og Phønix Tag Materialers anvisninger, hvor forkortelsen oxyd også bruges som produktkategori. Teknologisk Institut og BFA Bygge og Anlæg skriver oxideret med i. Begge former er i brug, og de betyder det samme. Blæst bitumen er den ældre danske parallelform, og på engelsk hedder det blown eller oxidised bitumen. Icopal håndbogen kalder modparten både destilleret bitumen og uoxideret bitumen.

Det skal du være opmærksom på

  • Arbejdsmiljøet skiller oxyderet bitumen ud fra andre bitumentyper. IARC vurderede i 2011, at erhvervsmæssig udsættelse for oxyderede bitumener og deres emissioner ved tagdækning er sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker, gruppe 2A, mens straight run-bitumen ved vejarbejde blev placeret i den svagere gruppe 2B. BFA Bygge og Anlæg skriver, at arbejdet med tagdækning derfor er omfattet af Arbejdstilsynets regler om kræftfremkaldende stoffer og materialer.
  • Det er røgen og temperaturen, ikke indholdet i spanden, klassifikationen handler om. Teknologisk Institut oplyser, at oxyderet bitumen indeholder 10 til 30 procent færre PAH'er end ikke-oxyderet bitumen, netop fordi oxyderingen fjerner dem, men at kræftfremkaldende virkning er set i dyreforsøg med emissioner fra oxyderet bitumen opvarmet til over 199 grader, mens det ikke er set ved 175 grader. Notatet refererer Arbejdstilsynets retningslinjer for, at arbejde med tagpap med oxyderet bitumen ikke bør foregå ved bitumentemperaturer over 230 grader.
  • Den deklarerede kuldefleksibilitet på nul grader gælder produktet som nyt. Et oxyd-underpap er efter producentens egne tal betydeligt mere sprødt i kulde end et SBS-underpap, og det er værd at have med, både ved arbejde i frostvejr og når man vurderer et ældre tag.

Se også

  • bitumen. Grundmaterialet, som oxyderingen er en efterbehandling af.
  • destilleret-bitumen. Udgangsproduktet, som Icopal håndbogen også kalder uoxideret bitumen.
  • sbs-modificeret-bitumen. Bindemidlet, der har fortrængt oxyd-bitumen i dansk tagpap.
  • bloedgoeringspunkt. Det øvre af de to punkter, blæsningen trækker fra hinanden.
  • brudpunkt-efter-fraass. Det nedre punkt, målt som den temperatur, hvor et tyndt lag brister ved bøjning.
  • underpap. Den anvendelse, oxyderet bitumen holdt sig længst i.

Kilder