Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

blødgøringspunkt

Også kaldet smeltepunkt K og R, blødhedspunkt, blødhedspunkt K&R

Blødgøringspunktet er den temperatur, hvor et termoplastisk stof som bitumen bliver så blødt, at det giver efter under vægten af en stålkugle i en standardiseret prøvning. Værdien beskriver, hvor varmt bindemidlet kan blive, før det begynder at flyde, og den bruges sammen med penetration til at karakterisere bitumen. Det er en aftalt måleværdi knyttet til én bestemt prøvning, ikke et smeltepunkt i fysisk forstand.

Kugle og ringmetoden

Prøvningen er beskrevet i DS/EN 1427. Bitumen støbes ud i en messingring, en stålkugle lægges ovenpå, og badet varmes langsomt op. Blødgøringspunktet er den temperatur, hvor kuglen har trukket materialet 25 mm ned. Metoden dækker temperaturer fra 28 til 150 grader, og badvæsken er vand ved de lave temperaturer og glycerol ved de høje. Icopal Håndbog definerer det som den temperatur, hvor materialet, udstøbt i en ring af standardiserede dimensioner, synker ned under belastning af en stålkugle.

Ordet er ikke det samme hos alle. Standardens danske titel bruger blødhedspunkt og kalder prøvningen Ring- og kuglemetoden, og sådan skrives det i vejsektorens arbejdsbeskrivelser og i Miljøstyrelsens rapporter, ofte forkortet blødhedspunkt K&R. Tagbranchen skriver blødgøringspunkt, og Icopal Håndbog har opslagsordet Smeltepunkt K og R med henvisning fra blødhedspunkt. Det er tre navne for den samme måling.

Bitumen har ikke ét smeltepunkt

Bitumen er ifølge Icopal Håndbog i hovedsagen en blanding af asfaltener, asfaltharpikser og asfaltolier. Sådan en blanding smelter ikke ved én temperatur, men bliver gradvist blødere, og derfor er blødgøringspunktet defineret af apparatet og fremgangsmåden. Sammen med penetrationen, der måles ved 25 grader, indgår tallet i beregningen af penetrationsindekset, som udtrykker bitumenens temperaturfølsomhed.

Destilleret bitumen har ifølge samme håndbog et ret lille temperaturinterval mellem brudpunktet efter Fraass og blødgøringspunktet. Intervallet øges ved at blæse luft gennem varm bitumen, altså ved oxidation. Polymertilsætning virker anderledes. Håndbogen oplyser, at SBS-bitumen normalt indeholder 12 til 15 procent SBS og har specielt gode kuldetekniske egenskaber, mens APP-bitumen normalt indeholder 25 til 30 procent APP og har specielt gode varmetekniske egenskaber. En høj blødgøringstemperatur kan altså opnås ad flere veje, og tallet alene fortæller ikke, om materialet også kan tåle kulde.

På tagpappets papirer står der noget andet

Færdig tagpap CE-mærkes efter DS/EN 13707, og her er blødgøringspunktet ikke den egenskab, der deklareres. I PTM-anvisning nr. 2 om materialekrav opgives i stedet varmestabilitet efter EN 1110 og kuldefleksibilitet efter EN 1109 for hvert produkt. For underpap af oxyderet bitumen står varmestabiliteten til 70 grader, for underpap af SBS-bitumen til 100 grader, og for en række overpapper 115 grader som nyt materiale. Bemærk, at anvisningen ikke er konsekvent med fortegnet. Samme egenskab står nogle steder som producentens grænseværdi større end eller lig med og andre steder som mindre end eller lig med. Læs derfor tabellen sammen med produktets ydeevnedeklaration frem for at regne med fortegnet.

Et højt tal kan også betyde gammel bitumen

Hårdere bitumen har højere blødgøringspunkt og lavere penetration. I Miljøstyrelsens rapport om cirkulær asfaltproduktion har genindvundet bindemiddel fra gammel asfalt penetration 13 og blødhedspunkt 72,0 grader, mens en blødere prøve har penetration 52 og blødhedspunkt 52,0 grader. Et stigende blødgøringspunkt er derfor lige så meget et tegn på ældning som på kvalitet. Samme rapport bemærker, at blødhedspunkt og penetration er traditionelle bitumentests, som på sigt forventes erstattet af reologiske målinger med Dynamic Shear Rheometer.

Det skal du være opmærksom på

  • Et højt blødgøringspunkt er ikke i sig selv et kvalitetsstempel. Det kan skyldes polymertilsætning, oxidation eller ganske enkelt en hærdet, ældet bitumen, og det siger intet om materialets opførsel i kulde.
  • Bland ikke blødgøringspunktet for bindemidlet sammen med varmestabiliteten for den færdige bane efter EN 1110. Det er to forskellige prøvninger med to forskellige tal, og kun det sidste står i ydeevnedeklarationen for tagpap.
  • Gamle og nye målinger er ikke uden videre sammenlignelige. Ved revisionen af EN 1427 i 2015 blev kviksølvtermometre erstattet af elektronisk temperaturmåling, og BSI gør opmærksom på, at aflæsninger over 100 grader kan afvige fra de tidligere kviksølvbaserede værdier.

Se også

  • penetration. Den anden klassiske bitumenprøvning, hvor en nål synker ned i materialet.
  • brudpunkt efter Fraass. Kuldeenden af skalaen, som blødgøringspunktet er varmeenden af.
  • oxyderet bitumen. Bitumen, hvor luftblæsning har flyttet blødgøringspunktet opad.
  • SBS-modificeret bitumen. Polymerbitumen, hvor kuldeegenskaberne følger med op.
  • APP-bitumen. Plastomerbitumen, der især er tilsat for varmeegenskabernes skyld.
  • klæbeasfalt. Bitumenblok med så højt smeltepunkt, at den er fast ved stuetemperatur.
  • CE-mærkning. Ordningen, der bestemmer, hvilke egenskaber der overhovedet skal deklareres.

Kilder