Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

CE-mærkning

Også kaldet CE-mærke

CE-mærkning er fabrikantens egen erklæring om, at en byggevares ydeevne er bestemt efter en fælles europæisk standard og svarer til det, fabrikanten har deklareret. Mærket følges altid af en ydeevnedeklaration, en DoP, hvor de enkelte egenskaber står med tal eller klasse. CE-mærket giver varen fri adgang til at blive solgt i hele EU. Det siger ikke, om varen er god, og det siger ikke, om den må bruges til netop dit tag.

Hvad der står i mærket

Sikkerhedsstyrelsen beskriver CE-mærkningen som dokumentation for, at byggevarens ydeevne svarer til den deklarerede ydeevne, bestemt efter de relevante europæiske tekniske specifikationer. Selve mærket skal ifølge styrelsen blandt andet oplyse fabrikantens navn og registrerede adresse, den unikke identifikationskode for varens type, den tilsigtede anvendelse, niveauet eller klassen for den deklarerede ydeevne og reference til den anvendte harmoniserede standard eller ETA. Er ydeevnedeklarationen lagt på nettet, må der stå en webadresse eller en QR-kode i stedet.

På tagområdet er de fleste hovedmaterialer omfattet. Phønix Tag Materialer opregner i PTM-anvisning 2 om materialekrav, at tagpap CE-mærkes efter DS/EN 13707, undertage efter DS/EN 13859-1, murpap efter DS/EN 14967 og dampspærrer efter DS/EN 13970. BMI's monteringsvejledning for tegl- og betontagsten oplyser, at betontagsten fremstilles med reference til EN 490 og tegltagsten til EN 1304. Er en vare ikke omfattet af en harmoniseret standard, er CE-mærkning frivillig og sker via en europæisk teknisk vurdering, en ETA.

Reglerne skiftede i januar 2026

Kravet kom med byggevareforordningen. Den nye forordning (EU) 2024/3110 har fundet anvendelse siden 8. januar 2026, mens enkelte artikler og bilag gjaldt allerede fra 7. januar 2025 og artikel 92 først gælder fra 8. januar 2027. Den gamle forordning (EU) nr. 305/2011 blev ophævet med virkning fra 8. januar 2026, men med en lang undtagelse. Blandt andet artikel 4 til 9 og 11 til 18 samt bilag III, altså netop reglerne om ydeevnedeklaration, CE-mærkning og harmoniserede standarder, ophæves først 8. januar 2040. Harmoniserede standarder, der var i kraft 8. januar 2026, forbliver gyldige. De to regelsæt lever derfor side om side i mange år endnu, og Sikkerhedsstyrelsens vejledningsside henviser fortsat kun til 305/2011. Markedskontrollen med byggevarer ligger hos Sikkerhedsstyrelsen, der fra januar 2026 er en del af Erhvervsstyrelsen.

Hvorfor branchen ikke nøjes med CE-mærket

Her er kilderne mest værd at læse ved siden af hinanden. Sikkerhedsstyrelsen fremstiller mærket som dokumentation for ydeevne. Phønix Tag Materialer skriver lige ud, at CE-mærkning ikke er et kvalitetsmærke, men kun en bekræftelse på, at der er brugt EN-prøvningsmetoder, at mærkningen stiller få eller ingen krav til produktegenskaberne, og at den i sig selv ikke siger noget om varens egnethed til den aktuelle opgave. Derfor opstiller Phønix Tag Materialer egne krav oven på standarderne. Samme mønster ses ved undertage, hvor DUKO klassificerer i anvendelsesklasser, selv om varen i forvejen er CE-mærket efter DS/EN 13859-1. Begge dele siger det samme. CE-mærket måler, men sorterer ikke.

Det skal du være opmærksom på

  • Brandklassen hænger på opbygningen, ikke på det enkelte produkt. Phønix Tag Materialer skriver, at det enkelte tagpapprodukt ikke kan brandklassificeres, og at producenten må brandprøve og klassificere kombinationen af underlag, underpap og overpap. Over- og underpap fra forskellige producenter kan derfor ikke frit kombineres uden en konkret afprøvning på det aktuelle underlag.
  • Et CE-mærke er ikke en dansk godkendelse. De danske krav til brand og holdbarhed står i bygningsreglementet og gælder ud over CE-mærkningen.
  • Kræv ydeevnedeklarationen udleveret, ikke bare mærket. Den skal være offentligt tilgængelig, og det er dér, tallene og klasserne står. Uden DoP kan du ikke se, om den deklarerede ydeevne faktisk dækker den anvendelse, du har brug for.

Se også

  • dop. Ydeevnedeklarationen, som CE-mærket altid skal følges af.
  • duko. Den frivillige danske klassifikation af undertage, som ligger oven på CE-mærkningen.
  • bygningsreglementet-br18. Her står de danske krav, som CE-mærket ikke i sig selv opfylder.
  • broof-t2. Brandklassen, der gælder for opbygningen og ikke for det enkelte produkt.
  • tagpap. CE-mærkes efter DS/EN 13707.
  • tegltagsten. Fremstilles med reference til EN 1304.

Kilder