Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

Bygningsreglementet BR18

Også kaldet BR18, bygningsreglementet

BR18 er bygningsreglementet, altså den bekendtgørelse, som kommunen og byggeriet holder et byggearbejde op imod. Den er udstedt i medfør af byggeloven og gælder for al bebyggelse. Ved tagarbejde er det især kravene til energi, fugt, brand og bærende konstruktioner, der bliver aktuelle, plus reglerne om, hvornår der skal søges byggetilladelse.

Navnet står stille, mens teksten skifter

Den første BR18 var bekendtgørelse nr. 1615 af 13. december 2017, og den trådte i kraft 1. januar 2018 og ophævede BR15. Til og med 30. juni 2018 kunne man vælge de hidtidige regler, hvis kommunen inden da havde modtaget en fyldestgørende ansøgning. Hele teksten blev genudstedt som bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 med virkning fra 1. januar 2020, og den er ændret mange gange siden. Ændringen i bekendtgørelse nr. 1485 af 1. december 2025 henviser til nr. 851 af 23. juni 2025 som den forudgående. Bygningsreglementet.dk fører selv en liste over historiske versioner, og der er over femten af dem. «BR18» siger derfor ikke i sig selv, hvilken tekst der gælder for en konkret sag. Efter § 565 følger en byggesag den version, der gjaldt, da ansøgningen blev indsendt, og for arbejder uden tilladelse den version, der gjaldt, da arbejdet blev påbegyndt. Et tag lagt i 2019 skal altså bedømmes efter 2019-teksten, ikke efter den nyeste.

De paragraffer, der rammer et tag

Byggetilladelsen står i § 7, og undtagelserne i § 5. Ombygninger og forandringer af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse kan udføres uden ansøgning, men skal stadig overholde reglementet. Energikravene ved renovering står i §§ 274 til 279. Ved ombygning skal energibesparelser gennemføres, i det omfang de er rentable, og § 275 definerer rentabilitet som årlig besparelse gange levetid divideret med investering større end 1,33. Ved udskiftning af bygningsdele gælder § 279 derimod uanset rentabilitet, og bilag 2, tabel 3 sætter kravet til loft- og tagkonstruktioner, skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag til en U-værdi på 0,12 W/m²K. Fugtkravene står i kapitel 14. § 338 kræver, at klimaskærmen er tæt mod indtrængen af regn og smeltevand, og at tagvand ledes til afløb via tagrender eller tagnedløb, mens § 77, stk. 2 fastslår, at tagvand skal holdes på egen grund. Brand og bæreevne håndteres via indplacering i brandklasse efter § 493 og konstruktionsklasse efter § 489. Et almindeligt enfamiliehus i to etager lander typisk i BK1 og KK1, men klasserne afgøres af risikoklasse, konsekvensklasse og dokumentationsmetode, ikke af hustypen alene. Brandkravet til selve tagdækningen står ikke i kapitel 5, men følger af de præ-accepterede løsninger, og den historiske betegnelse lever videre i lovteksten. § 324 om aftrækssystemer skriver «tagdækning klasse BROOF (t2) klasse T tagdækning», altså med den gamle klasse T i skarp parentes.

Hvor reglementet holder op med at sige noget

BR18 er funktionsbaseret. Kravene siger, hvad der skal opnås, sjældent hvordan. Ordet undertag optræder ikke i reglementet, og der står intet om undertagets klasse, om lægtedimensioner eller om levetid. De konkrete løsninger findes i vejledningerne og de præ-accepterede løsninger, som ikke i sig selv er bindende, og i branchens egne værker som TRÆ 67, PTM-anvisningerne og DUKO's klassifikation, der slet ikke er lovtekst. Netop derfor kan et tag godt opfylde BR18 og alligevel være udført i strid med det, en forsikring eller en fagvoldgift lægger til grund.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er uenige om efterisolering ved tagudskiftning. BR18 § 277 siger, at udskiftning af bygningsdele skal overholde § 279 uanset rentabilitet. Energistyrelsen skriver på SparEnergi, at kravet ved udskiftning af hele tagkonstruktionen inklusive spær gælder direkte, men at kravet ved renovering af tag eller tagetage «kun gælder, hvis efterisolering kan betale sig». Bolius' fagekspert svarer husejeren, at man skal efterisolere, hvis det er rentabelt. Det uafklarede tilfælde er det almindeligste af dem alle, nemlig at kun tagdækningen skiftes, mens spærene bliver.
  • Ordet anmeldelse hører til det gamle reglement. BR18 kender ikke en anmeldelsesordning for tagarbejde, og anmeldelse nævnes kun i forbindelse med anden lovgivning. Tekster, der skriver, at en tagudskiftning «kan anmeldes», bruger BR15-sprog.
  • Fredning og bevaringsværdi er ikke det samme i BR18. Efter § 278 er fredede bygninger undtaget fra energikravene i §§ 274 til 282, hvis kravene strider mod bygningens arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige værdier, og efter § 13, stk. 5 kan kommunen lempe kravene for bygningsfredede bygninger. Den bevaringsværdige bygning har ikke den samme undtagelse i § 278.

Se også

  • byggetilladelse. Hovedreglen i § 7 og undtagelserne i § 5, som afgør, om tagprojektet bliver en byggesag.
  • byggearbejde-uden-byggetilladelse. De arbejder, der skal overholde BR18, men ikke skal søges.
  • energikrav-ved-renovering-af-tag. De konkrete U-værdier og undtagelser ved tagarbejde.
  • rentabilitetskrav. Regnestykket i § 275, som afgør, hvornår efterisolering er pligtig.
  • broof-t2. Brandklassen for tagdækning, som BR18 bruger i stedet for klasse T.
  • konstruktionsklasse. Indplaceringen efter § 489, der afgør, om der skal en certificeret statiker på.

Kilder