Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

Klasse T tagdækning

Også kaldet tagdækning klasse T, klasse T, DS 1063.1

Klasse T tagdækning er den danske brandklasse for en tagdækning, der er prøvet for ild udefra og fundet brandmæssigt egnet. Den stammer fra det hidtidige danske klassifikationssystem og er i dag afløst af den europæiske klasse BROOF(t2). Betegnelsen lever videre, fordi Bygningsreglementets vejledning konsekvent skriver den danske klasse i skarp parentes efter den europæiske, og fordi håndværkere og ældre byggesager stadig bruger ordet.

Hvor betegnelsen kommer fra

Klassen er defineret i DS 1063.1, Brandteknisk klassifikation. Tagdækninger. Klasse T tagdækninger. ETA-Danmark gengiver definitionen i sine prøvnings- og godkendelsesbetingelser for tagdækninger, hvor en brandmæssigt egnet tagdækning, altså en klasse T tagdækning, er en tagdækning, der efter DS 1063.1 er moderat brandudbredende. Prøvningen sker efter DS/INSTA 413, som er identisk med den nordiske metode NT FIRE 006.

Det danske system havde kun to muligheder for tagdækninger. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri lister dem som klasse T tagdækning og tagdækning, som ikke kan klassificeres. Det er samme opdeling som i det europæiske system, hvor prøvningsmetode t2 kun giver BROOF(t2) eller FROOF(t2). Enten består taget prøvningen, eller også gør det ikke. T'et er ikke en karakter på en skala, og der findes ikke trin over eller under klasse T i det danske system.

Hvorfor den stadig står i Bygningsreglementet

De fælles europæiske brandklasser blev efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 introduceret i Bygningsreglement 1995 med henblik på løbende at afløse de hidtidige danske klasser. I hele perioden siden har det danske system været gyldigt, og de danske klasser har kunnet bruges parallelt, så længe de ikke er afløst, for eksempel ved udløbet af overgangsperioden for en harmoniseret produktstandard. Derfor benytter vejledningen en skriveform, hvor den europæiske klasse suppleres med den danske i skarp parentes.

Formen er ikke et levn fra et gammelt dokument. Bilag 1a om fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, version 2.0 af 3. januar 2022, skriver stadig BROOF(t2) klasse T tagdækning hver eneste gang, og det samme gør afsnittet om sekundær bebyggelse. PTM's anvisning om brand bruger den samme dobbeltform, og det gør ETA-Danmarks godkendelsesbetingelser også. Hvis en tegning eller en tilstandsrapport kun skriver klasse T, er det altså ikke i sig selv et tegn på, at papiret er forældet.

Det er ikke samme dokumentation

Den skarpe parentes ligner et lighedstegn, men er det ikke. Vejledningen til kapitel 5 skriver direkte, at europæisk klassifikation ikke kan opnås på grundlag af prøvning og klassifikation efter det hidtidige danske system, og at en byggevare klassificeret efter det danske system ikke kan opnå den tilsvarende europæiske klassifikation uden en ny prøvning efter det europæiske system. En gammel klasse T godkendelse kan altså ikke skrives om til BROOF(t2), og omvendt.

Kilderne trækker desuden i hver sin retning, når det gælder, om den danske vej stadig er farbar. Vejledningen til kapitel 5 lægger vægten på, at de danske klasser er ved at blive afløst, og at CE-mærkning og ydeevnedeklaration er dokumentationen for byggevarer under en harmoniseret produktstandard. ETA-Danmarks godkendelsesbetingelser for tagdækninger, 9. udgave fra juli 2018, beskriver derimod stadig to spor, et dansk med DS/INSTA 413 og DS 1063.1 og et europæisk med DS/CEN/TS 1187 og EN 13501-5, og understreger, at man ikke må skifte mellem sporene undervejs. PTM's brandanvisning nævner kun den europæiske vej og henviser alene til DS/CEN/TS 1187 og DS/EN 13501-5.

Det skal du være opmærksom på

  • Klasse T er ikke et lempeligere krav end BROOF(t2), og det er heller ikke et strengere. Det er den gamle danske betegnelse for den samme funktion, men dokumenteret ved en anden prøvning. Beder en rådgiver om BROOF(t2), er en klasse T godkendelse fra en gammel produktmappe ikke et svar på spørgsmålet.
  • Klassen siger intet om, at materialet er ubrændbart. Den er tildelt en prøvet tagopbygning med et bestemt underlag, ikke et materiale i sig selv. Skifter underlaget, for eksempel fra spånplade til celleplast, gælder prøvningen ikke uden videre.
  • Betegnelsen bruges også forkert om andre klasser. Klasse 1 beklædning, klasse A materiale og klasse B materiale hører til det samme danske system, men handler om vægge, lofter og materialer, ikke om tagdækning.

Se også

Kilder