Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

energimærkning

Også kaldet energimærke, EMO

Energimærkning er en lovpligtig vurdering af, hvor meget energi en bygning beregnes at bruge. Et certificeret energimærkningsfirma gennemgår bygningen, placerer den på en skala fra A til G og skriver en rapport med forslag til energiforbedringer. For tagets vedkommende handler forslagene typisk om isolering af loft, skunk og skråvægge. Mærket er gyldigt i 10 år og skal foreligge ved salg, udleje og nybyggeri.

Hvornår kravet gælder, og hvad der er undtaget

Sælger skal sørge for, at køber har fået udleveret energimærkningen, inden aftalen indgås, og udlejer har samme pligt over for lejer. Det står i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, § 6 og § 7. Ved nybyggeri skal ejeren lade mærkningen udarbejde inden ibrugtagning eller færdigmelding, jævnfør bekendtgørelse nr. 549 af 15. maj 2023 § 18. Energistyrelsen oplyser desuden, at offentlige bygninger over 250 m² skal mærkes regelmæssigt.

Bekendtgørelsens §§ 3 til 5 undtager blandt andet sommerhuse og annekser hertil, kolonihavehuse, garager, carporte, udhuse, kirker og fritliggende bygninger under 60 m². Tidsbegrænset udlejning på højst fire uger ad gangen er også undtaget. Energimærket skal være synligt, når bygningen annonceres i kommercielle medier, enten som ikon eller som en tekstlinje om, hvilket mærke bygningen har.

Branchen bruger forkortelsen EMO. Den dækker strengt taget ordningen, altså energimærkningsordningen for bygninger, og ikke selve mærket på den enkelte ejendom.

Hvad mærket kan og ikke kan se om taget

Mærket bygger på et beregnet forbrug under standardforudsætninger for vejr, familiestørrelse og driftstider, ikke på husets faktiske varmeregning. Energistyrelsen begrunder det med, at forbruget ellers ville afspejle beboernes adfærd frem for bygningen.

Et tag er for en stor dels vedkommende det, Håndbog for Energikonsulenter kalder en skjult konstruktion, og lukket skunk nævnes direkte som eksempel. Her skal der efter håndbogens kapitel 4.5.1.2 foreligge et klart og entydigt grundlag, for eksempel tegninger eller dokumentation for udført arbejde. Er der ikke det, skal konsulenten bore en prøve, hvis ejeren har givet lov, og ellers vurdere isoleringen ud fra byggeskik og datidens bygningsreglement. Det er en reel faldgrube for husejere. En efterisolering, der er lavet uden papirer, og hvor der ikke gives lov til boreprøver, kan i praksis blive regnet som om den ikke var der.

To slags rentabilitet, der ikke er ens

Både energimærket og bygningsreglementet bruger ordet rentabel, men de regner forskelligt. I energimærket er et kategori 1-forslag rentabelt, når den simple tilbagebetalingstid er mindre end eller lig med tiltagets levetid. I BR18 § 275 er et arbejde rentabelt, når levetid gange besparelse divideret med investering er større end 1,33. Reglementets tærskel er altså den strammeste, og et forslag i energimærkningsrapporten er derfor ikke i sig selv et krav.

Kravet opstår et andet sted. Når tagbeklædningen skiftes, er der efter BR18 tale om en ombygning, og så skal rentable energibesparelser gennemføres. Ved fuld udskiftning af tagkonstruktionen skal den færdige konstruktion overholde § 279, hvor tag og loft har en grænse på 0,12 W/m²K. Bygningsreglementets vejledning om ofte rentable konstruktioner regner det for sandsynligt urentabelt at efterisolere et tilgængeligt loftrum, der allerede har mere end 175 mm intakt isolering.

Det skal du være opmærksom på

  • Et enfamiliehus, der er færdigmeldt inden for de seneste 25 år, kan efter bekendtgørelsens § 8, stk. 2, energimærkes helt uden bygningsgennemgang. Mærket kan altså være udstedt, uden at nogen har været oppe i tagrummet.
  • Mærket gælder i 10 år, men efter § 15, stk. 3, bortfalder gyldigheden, hvis der er gennemført ændringer, som i væsentligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeevne. Bekendtgørelsen definerer ikke grænsen, og et nyt tag med efterisolering ligger i gråzonen. Energistyrelsens borgerrettede sider fremhæver de 10 år og nævner ikke forbeholdet.
  • Tallene om fejl i energimærker skal læses med omtanke. Energistyrelsen fandt fejl i 120 ud af 170 kontrollerede mærker fra 2020 og 2021, men skriver selv i statusrapporten, at mærkerne var udvalgt risikobaseret, og at resultatet ikke siger noget om den generelle kvalitet i ordningen.

Se også

Kilder