Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner er navnet på en vejledning til bygningsreglementet, der med tegninger og faste isoleringstykkelser viser, hvornår det normalt kan betale sig at efterisolere en bygningsdel. Ideen er, at bygningsejeren kan slå sin konstruktion op i stedet for at få lavet en rentabilitetsberegning. Vejledningen med det navn blev afløst 1. juli 2022 af Bygningsreglementets vejledning om efterisolering, men navnet bruges stadig i branchen.

Sådan virker opslaget

Hver konstruktion har en grænse for, hvor meget intakt isolering der må være i forvejen. Ligger den eksisterende isolering over grænsen, er efterisolering normalt ikke rentabel, og der skal ikke laves en beregning. Ligger den på eller under, skal der efterisoleres op til kravet i BR18 § 279. For loft i tilgængeligt loftrum går grænsen ved 175 mm, for skråvægge og loft til kip ved 100 mm uanset om der isoleres indefra eller udefra, for skunkrum ved 200 mm og for fladt tag efterisoleret udefra ved 75 mm. Målet er en U-værdi på højst 0,12 W/m²K for loft- og tagkonstruktioner, hvilket svarer til cirka 300 mm samlet isolering, når der regnes med en lambda-værdi på 0,037 W/mK. Isolering med lavere varmeledningsevne kræver mindre tykkelse.

Reparation, ombygning og udskiftning

Vejledningen bygger på tre situationer i bygningsreglementet. Reparationer, altså enkelte tagsten eller enkelte brædder, udløser ingen krav. Ombygning, for eksempel en ny tagbelægning, udløser krav om efterisolering, hvis det er rentabelt. Udskiftning af hele bygningsdelen skal efter § 277 leve op til § 279 uanset rentabilitet. I konstruktioner med hulrum, typisk et rejst tag med spær, skal det efter § 275, stk. 2, først undersøges, om det kan betale sig at fylde hulrummet, og derefter om det kan betale sig at hæve konstruktionen.

Regnestykket bag tallene

§ 275 siger, at ombygningen er rentabel, hvis årlig besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33. Vejledningen fra 2022 formulerer det som, at investeringen skal være tilbagebetalt inden for 75 procent af levetiden. Det er samme regnestykke i en anden indpakning. Levetiden er her en fast regnefaktor fastsat i reglerne, ikke et skøn over, hvor længe isoleringen holder i det konkrete hus. I investeringen indgår kun merudgiften til selve isoleringsarbejdet, ikke tagdækning og stillads. Kendes varmeprisen ikke, angiver vejledningen 0,72 kr. pr. kWh som gennemsnit, og for varmepumper regnes med en COP på 3.

Hvem bruger hvilket ord

Bygningsreglementet.dk bruger i dag kun titlen vejledning om efterisolering, men adressen på siden indeholder stadig ordene ofte rentable konstruktioner, og den gamle pdf fra 1. januar 2021 ligger fortsat online. Energistyrelsens SparEnergi gengiver eksemplerne uden at bruge navnet, mens energikonsulenter, håndværkere og byggemarkeder stadig skriver ofte rentable konstruktioner.

Det skal du være opmærksom på

  • Tallene er ikke ens i de to udgaver. Skunkrum stod til 175 mm i 2021 og til 200 mm i 2022, fladt tag udefra faldt fra 100 mm til 75 mm, og eksemplet fladt tag efterisoleret indefra udgik helt. Et tilbud, der henviser til den gamle pdf, kan derfor nå en anden konklusion end reglerne giver i dag.
  • Grænserne forudsætter, at den eksisterende isolering er intakt. Er den sunket, våd eller pakket sammen, holder opslaget ikke, og der skal regnes.
  • Rentabel er ikke det samme som byggeteknisk forsvarlig. Vejledningen er udtrykkeligt ikke en anvisning i, hvordan konstruktionen udføres, og den henviser til SBi-anvisninger og BYG-ERFA om dampspærre, ventileret hulrum og fugt.
  • Kirker og fredede bygninger er undtaget efter § 278, og bevaringsværdige bygninger er undtaget, hvis kravene strider mod udpegningen.

Se også

  • rentabilitetskrav. Selve kravet i § 275, som vejledningen oversætter til tegninger.
  • efterisolering-ved-tagudskiftning. Den situation, opslaget oftest bruges i.
  • u-vaerdikrav-ved-udskiftning-af-tag. Kravniveauet i § 279, der skal nås, når efterisolering er rentabel.
  • renoveringsklasse. Den alternative vej til at opfylde energikravene ved ombygning.
  • skunk. Et af de fire tageksempler, og det hvor tallet blev ændret.
  • dampspaerre. Forudsætningen, vejledningen gentager ved næsten hvert eksempel.

Kilder