Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

brandklasse

Også kaldet BK1, BK2, BK3, BK4

Brandklasse er den indplacering, et byggeri eller et bygningsafsnit får i en byggesag, og den afgør, hvordan brandsikkerheden skal dokumenteres og kontrolleres. Der er fire, BK1 til BK4, og de bestemmes af to ting, nemlig byggeriets risikoklasse og den metode, bygherren vælger til at eftervise brandsikkerheden. Fra brandklasse 2 og opefter skal der tilknyttes en certificeret brandrådgiver. Ordet bruges i tagbranchen også om materialers brandklassifikation, for eksempel BROOF(t2), og det er noget helt andet.

Sådan bestemmes klassen

BR18 § 490 siger, at indplaceringen sker på grundlag af risikoklassen efter § 86 og den valgte dokumentationsmetode, og kombinationen står i bilag 1, tabel 3. Risikoklassen handler om, hvem der opholder sig i bygningen, hvor højt der bygges og hvor stor brandbelastningen er. Brandklassen handler om, hvor tungt papirarbejdet skal være.

Efter § 493 omfatter brandklasse 1 blandt andet bygningsafsnit i risikoklasse 1 i anvendelseskategori 4, altså den kategori enfamiliehuse ligger i, når afsnittet er brandmæssigt fritliggende eller brandmæssigt adskilt mod skel og har et samlet etageareal på højst 600 m². Det forudsætter, at de præ-accepterede løsninger følges fuldt ud, og at der kun er simple brandtekniske installationer. Brandklasse 2 dækker risikoklasse 1 til 3 med præ-accepterede løsninger. Brandklasse 3 er de samme risikoklasser, men hvor løsningerne eftervises med brandteknisk begrundet vurdering, komparativ analyse eller brandteknisk dimensionering. Brandklasse 4 er alt det øvrige, herunder andre metoder og orienterende brandprøvning.

Efter §§ 20 til 23 skal ansøgeren tilknytte en certificeret brandrådgiver i brandklasse 2 til 4, i brandklasse 4 desuden en rådgiver certificeret til tredjepartskontrol. Brandklasse 1 har intet certificeringskrav, hvilket Københavns Kommune også skriver direkte i sin vejledning til byggeansøgere.

Hvornår et tagarbejde får en brandklasse

Efter § 493, stk. 2, er byggearbejder, der er undtaget fra byggetilladelse efter § 5, også undtaget fra indplacering i brandklasse. Og efter § 5, nr. 3, kan ombygninger og andre forandringer af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse udføres uden byggetilladelse, når der ikke sker væsentlig anvendelsesændring eller udvidelse af etagearealet, og når arbejdet følger de præ-accepterede løsninger. En almindelig udskiftning af tagdækningen lander normalt der, og så findes der ingen brandklasse i sagen.

Det er ikke det samme som ingen brandkrav. Vejledningens bilag om enfamiliehuse er utvetydigt. Uanset om en ombygning kræver byggetilladelse eller ej, skal selve ombygningen og det, der påvirkes af den, overholde de relevante præ-accepterede løsninger. Vil man derimod noget, løsningerne ikke rummer, for eksempel en tagdækning ringere end BROOF(t2) tættere på skel end tilladt, falder undtagelsen bort. Så skal der søges byggetilladelse, og sagen indplaceres. I brandklasse 2 må de præ-accepterede løsninger kun fraviges inden for bilag 4, som tillader højst tre konkrete fravigelser pr. bygningsafsnit og højst 10 procent på udvalgte målbare størrelser, og som udtrykkeligt forbyder at fravige beklædningsklasser på vægge, tage, lofter og gulve. Rækker det ikke, er sagen i brandklasse 3.

To slags brandklasse i samme sætning

Phønix Tag Materialers anvisning om brand skriver det klarest. Bruges de præ-accepterede løsninger, er kravet til tagdækningen altid BROOF(t2), uanset risikoklasse og brandklasse, og det samme gælder kravene til tagisolering. Byggesagens brandklasse ændrer altså ikke kravet til tagdækningen, så længe man holder sig til den præ-accepterede vej.

Alligevel skriver producenterne rutinemæssigt brandklasse om materialet. HydroTecs datablad for en underpap oplyser under tekniske data en brandklasse prøvet efter EN 13501-5 og skriver, at produktet opfylder brandklasse BROOF(t2) i kombination med bestemte overpapper. BR18 selv skelner i § 493, nr. 4, mellem brandklasse og brandteknisk klassifikation af byggevarer eller bygningsdele. Klasse T tagdækning er den historiske danske betegnelse for BROOF(t2) og hører også til materialesiden, ikke til BK1 til BK4.

Det skal du være opmærksom på

  • Ingen brandklasse betyder ikke ingen brandkrav. Et tagarbejde uden byggetilladelse skal stadig følge de præ-accepterede løsninger, og gør det ikke det, er arbejdet ulovligt, uanset at kommunen aldrig har set en ansøgning.
  • Københavns Kommune skriver, at brandklassen angiver den brandrisiko, der er forbundet med byggeriet. Det er en forenkling. Risikoen ligger i risikoklassen, mens brandklassen også afhænger af den dokumentationsmetode, bygherren vælger, og det samme hus kan derfor lovligt ende i forskellige brandklasser. Kommunen skriver til gengæld korrekt, at den ikke selv kan indplacere byggeriet, for det er ansøgerens ansvar.
  • Når en leverandør oplyser en brandklasse på et tagprodukt, hører klassen til den prøvede opbygning, ikke til produktet alene. Phønix Tag Materialer gør opmærksom på, at en tagdækning godkendt på EPS i nogle tilfælde fejler på PIR, og anbefaler særskilt prøvning på PIR. Bed derfor om dokumentation, der passer til dit underlag.

Se også

  • risikoklasse. Den anden halvdel af regnestykket, som brandklassen bygger videre på.
  • brandklasse 1. Den klasse, langt de fleste enfamiliehuse ender i, og som ikke kræver certificeret rådgiver.
  • certificeret brandrådgiver. Skal tilknyttes fra brandklasse 2 og opefter og udpeges af ansøgeren.
  • broof (t2). Tagdækningens egen klassifikation, som ofte forveksles med byggesagens brandklasse.
  • byggetilladelse. Udløseren, for uden byggetilladelse ingen indplacering i brandklasse.
  • klasse T tagdækning. Den historiske danske betegnelse, der stadig går igen i databladene.

Kilder