Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

alvorlig byggeskade

En alvorlig byggeskade er en skade på en ny bolig, som er så væsentlig, at den lovpligtige byggeskadeforsikring skal dække udbedringen. Skaden skal kunne føres tilbage til fejl i projekteringen, udførelsen eller materialerne ved opførelsen, og den skal enten have væsentlig betydning for bebyggelsens levetid eller på afgørende måde nedsætte brugbarheden. Begrebet er en juridisk grænse i en forsikringsordning for nybyggeri. Det er ikke en teknisk grad af nedslidning, og det siger intet om et ældre tag.

Ordet står i vejledningen, ikke i bekendtgørelsen

Byggeloven § 25 A pålægger en bygherre, der opfører ny bebyggelse til beboelse, at forsikre den mod «byggeskader, der har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet». Ordet alvorlig optræder ikke i lovteksten. Bekendtgørelse nr. 1292 af 24. oktober 2007 om byggeskadeforsikring definerer i § 5 en byggeskade i tre led. Første led er brud, lækage, deformering, ødelæggelse eller svækkelse i bygningen, som har årsag i forhold ved opførelsen, og som er væsentlig. Andet led er andre fysiske forhold, herunder fugt, skimmelsvamp eller emissioner fra materialer, som på afgørende måde nedsætter brugbarheden. Tredje led er forhold, der giver nærliggende risiko for de to første, og «nærliggende risiko» betyder ifølge § 5, stk. 2, at der erfaringsmæssigt vil udvikle sig en skade, hvis der ikke sættes ind med særligt omfattende vedligeholdelsesarbejder eller andre forebyggende foranstaltninger. Ved vurderingen lægges der efter stk. 3 blandt andet vægt på betydningen for personers sikkerhed og sundhed, om arbejdet er fagmæssigt korrekt udført, og om offentlige forskrifter er overholdt.

Ordet alvorlig kommer fra formidlingen. Social- og Boligstyrelsens vejledning om byggeskadeforsikring skriver, at forsikringen «dækker alvorlige byggeskader», og at skaden ud over at være alvorlig skal kunne henføres til fejl ved opførelsen. Den vejledning, de byggesagkyndige selv arbejder efter ved eftersynene, bruger slet ikke ordet. Den taler om at registrere «byggetekniske svigt og skader». Tre kilder i samme ordning bruger altså tre forskellige ordvalg om det samme.

Tagene i bilag 1

Bilag 1 til bekendtgørelsen lister eksempler, og listen er ikke udtømmende. Blandt de skader, der efter en konkret vurdering kan være dækningsberettigede, står utæt undertag, uventileret damptæt undertag, utætte inddækninger og skotrender, væsentlige utætheder i klimaskærmen samt trænedbrydende svamp i blandt andet kviste og tagkonstruktioner. Blandt de skader, der efter en konkret vurdering ikke er dækningsberettigede, står blafrende undertag, hvis det ikke indebærer nærliggende risiko for, at det ødelægges, tegltag med for tynde afstandslister, hvis det ikke indebærer nærliggende risiko for ødelæggelse af undertaget, tegltaget eller lægterne, inddækninger og skotrender med fejl, men uden nærliggende risiko for vandindtrængning, og tagrender med forkert fald, der under normale forhold afvander til nedløbet.

Parrene i de to lister ligner hinanden til forveksling. Det er ikke fejlen i sig selv, der afgør sagen, men om fejlen er blevet til en væsentlig skade eller med nærliggende risiko bliver det.

Sådan bruges begrebet i praksis

Forsikringen løber i ti år fra ikrafttrædelsen, og selskabet skal gennemføre to eftersyn. Efter § 19 afholdes 1-års eftersynet tidligst fem måneder og 5-års eftersynet tidligst fire år efter, at forsikringen er trådt i kraft. En skade kan anmeldes i hele løbetiden, men skal anmeldes uden ugrundet ophold, ellers kan selskabet afvise den del, der har udviklet sig på grund af den sene anmeldelse. Afviser selskabet skaden, kan afgørelsen påklages til Ankenævnet for Forsikring. Ordningen omfatter ikke sommerhuse, ikke udlejningsejendomme, ikke alment byggeri og byfornyelse, der er dækket af Byggeskadefonden og BvB, og ikke den forbruger, der selv står som bygherre.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet bruges løst i byggebranchen om ethvert stort problem med et tag. Uden for byggeskadeforsikringens ti år har det ingen retsvirkning. Et gennemtæret undertag på et ældre hus er en skade, men ikke en «alvorlig byggeskade» i lovens forstand, og den skal forfølges som en mangel efter aftalen eller slet ikke.
  • En skade kan godt være alvorlig og alligevel udækket. Efter § 9 yder selskabet ikke dækning, hvis skaden skyldes manglende vedligeholdelse, hvis forholdet alene består i, at bygningsdelen har nået sin sædvanlige levetid, eller hvis der er tale om en udviklingsskade, altså skadevoldende egenskaber, som ikke kunne opdages med datidens viden. Vejledningen henviser her til afgørelserne om MgO-pladerne.
  • Beløbene for egenbetaling er ikke ens hos kilderne. Vejledningen skriver 10.000 kr. pr. skade og højst 20.000 kr. i alt, som er de oprindelige beløb fra 2007. Social- og Boligstyrelsens egen indeksregulering sætter dem pr. 1. januar 2026 til 14.000 kr. og 28.000 kr. afrundet, med næste regulering 1. januar 2029.

Se også

Kilder