Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

lokalplan

Også kaldet byplanvedtægt

En lokalplan er en kommunal plan, der fastlægger, hvordan et bestemt område må bebygges og se ud. For tagarbejde er den ofte den vigtigste regel overhovedet, fordi den kan binde tagform, taghældning, tagmateriale og farve på en måde, bygningsreglementet ikke gør. Er ejendommen omfattet af en lokalplan, kan kommunen ikke give byggetilladelse til noget, der strider mod den. Ældre planer af samme slags hedder byplanvedtægter og gælder stadig.

Hvad planen må bestemme om taget

Hjemlen står i planlovens § 15, stk. 2. Listen har over tredive punkter, og det, der rammer taget, er nr. 7 om bebyggelsers omfang og udformning. Statens egen vejledning om lokalplanlægning skriver, at netop nr. 7 giver hjemmel til bestemmelser om en bestemt, nærmere beskrevet ydre fremtræden, blandt andet materialer, farver, facadeudformning og kviste. Nr. 21 om bevaring af eksisterende bebyggelse kan gå videre og kræve kommunens tilladelse, før et tag ændres. Nr. 27 kan forbyde større byggearbejder på eksisterende bebyggelse uden tilladelse.

Til gengæld skal bestemmelserne være entydige. Vejledningen henviser til afgørelser fra det daværende Naturklagenævn om, at en formulering som at materialer ikke må virke skæmmende efter kommunalbestyrelsens skøn er for upræcis til at have virkning, og at en bestemmelse om, at tagudformningen skal godkendes af kommunalbestyrelsen, ikke i sig selv giver kommunen ret til at stille krav, der ikke står i planen. En lokalplan må heller ikke udpege et bestemt fabrikat eller varemærke.

Forholdet til bygningsreglementet

Bygningsreglementets § 166 siger direkte, at kapitel 8 om byggeret og helhedsvurdering ikke gælder, hvis en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan fastsætter andre bestemmelser om de samme forhold. Planen kan altså både stramme og lempe bebyggelsesprocent, højde og afstand til skel. Beregningsreglerne i kapitel 23 kan den derimod ikke ændre, jf. § 167.

Efter planlovens § 18 må der ikke etableres forhold i strid med planen, når den er offentligt bekendtgjort. Men planen medfører ikke handlepligt. Vejledningen skriver, at en lovligt eksisterende bebyggelse kan fortsætte uændret, og at bestemmelser som at ydermure skal være af tegl underforstået gælder, hvis ejeren vil bygge. Et gammelt tag må altså blive liggende. Skiftes det, gælder planen fuldt ud.

Byplanvedtægt, dispensation og fortolkning

Byplanvedtægter og andre planer fra den tidligere bygge- og byplanlovgivning gælder fortsat, indtil de ændres eller ophæves ved en lokalplan, jf. planlovens § 68, stk. 2. Kommunerne og Plan- og Landdistriktsstyrelsen bruger i dag ordet lokalplan om begge dele i daglig tale, men i selve dokumentet står der byplanvedtægt. Gældende planer findes på Plandata.dk, og Bolius henviser desuden til ois.dk på adressen.

Kommunen kan dispensere efter § 19, hvis afvigelsen ikke er i strid med planens principper, og naboorientering efter § 20 skal normalt løbe i to uger først. I praksis er den store strid ikke, om der kan dispenseres, men hvad ordene betyder. Vejledningen bruger selv sortglaseret tegl som eksempel på, at det er et retligt spørgsmål, om et tag er reflekterende. Planlægger Sune Porse Carlsen refererer nyere afgørelser fra Planklagenævnet, hvor nævnet dels har fastslået, at forbud mod blanke og reflekterende tagmaterialer er bebyggelsesregulerende og derfor sjældent er en del af planens principper, dels at et krav om at bebyggelsen skal fremtræde i et materiale ikke er det samme som et krav om, at den skal opføres i det.

Det skal du være opmærksom på

  • Lokalplanen fritager ikke for materialets egne krav. Kræver planen en lav taghældning, kan den ikke bruges som hjemmel til at lægge en tagdækning, som producenten eller anvisningen ikke tillader ved den hældning. De to regelsæt skal begge overholdes.
  • Statens vejledning om lokalplanlægning er fra september 2009 og henviser til numre i § 15, stk. 2, der siden er flyttet. Bevaring af eksisterende bebyggelse omtales som nr. 14, men står i dag som nr. 21. Slå nummeret op i lovteksten, ikke i vejledningen.
  • En privat servitut eller en grundejerforenings vedtægter er ikke en lokalplan, selv om husejere ofte kalder det hele lokalplan. Kommunen kan ikke dispensere fra en privat servitut.

Se også

  • dispensation. Vejen uden om en lokalplanbestemmelse, når afvigelsen ikke rammer planens principper.
  • naboorientering. De to ugers høring, der normalt går forud for en dispensation.
  • servitut. Den private byrde på ejendommen, som gælder ved siden af planen.
  • bevaringsværdig bygning. Udpeget i kommuneplan eller lokalplan, og så skal tagændringer godkendes.
  • byggetilladelse. Den kan ikke gives til noget, der strider mod lokalplanen.
  • Bygningsreglementet BR18. Kapitel 8 viger for lokalplanen, kapitel 23 gør ikke.

Kilder