Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

brandklasse 1

Også kaldet BK1

Brandklasse 1, forkortet BK1, er den letteste af BR18's fire brandklasser. Den kan kun bruges til byggeri i risikoklasse 1, hvor brandsikkerheden dokumenteres udelukkende med de præ-accepterede løsninger, og hvor der kun er simple brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr. Der skal ikke tilknyttes en certificeret brandrådgiver, og kommunen laver ikke teknisk byggesagsbehandling af brandforholdene. Til gengæld ryger sagen ud af klassen, hvis blot én præ-accepteret løsning fraviges.

Hvad § 493 faktisk siger

BR18 § 493, nr. 1, opregner fire tilfælde. Litra a er bygningsafsnit i risikoklasse 1 i anvendelseskategori 1 med et samlet etageareal på højst 600 m². Litra b er bygningsafsnit i risikoklasse 1, som helt eller delvist er i anvendelseskategori 4, altså boliger, når afsnittet er brandmæssigt fritliggende eller brandmæssigt adskilt mod skel, er brandmæssigt fritliggende i forhold til øvrig bebyggelse på egen grund og har et samlet etageareal på højst 600 m². Litra c er tilbygninger til den slags byggeri på samme vilkår. Litra d er bygningsafsnit i risikoklasse 1 i anvendelseskategori 2, 3 og 5, når afsnittet er brandmæssigt fritliggende.

Bemærk, at ordet «simpelt byggeri» ikke står i bestemmelsen. Det, reglen kræver, er simple brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr, og at de præ-accepterede løsninger i vejledningen til kapitel 5 følges. Et stort og indviklet hus kan altså godt være BK1, mens et lille hus med et anlæg, der ikke er simpelt, ikke kan.

600 kvadratmeter er ikke hele reglen

Grænsen på 600 m² citeres ofte som selve definitionen på BK1, men den knytter sig til bygningsafsnittet og kun til litra a til c. For anvendelseskategori 2, 3 og 5 sætter § 493 ingen arealgrænse, fordi risikoklasse 1 efter bilag 1, tabel 2, allerede begrænser dem til brandmæssigt fritliggende bygninger på højst 150 m² i én etage.

Omvendt kan en ejendom rumme mere end 600 m² i BK1. Vejledningens bilag 1a om enfamiliehuse skriver, at der kan opføres flere huse i brandklasse 1 på samme grund, så det samlede etageareal overstiger 600 m², forudsat at hvert bygningsafsnit er brandmæssigt fritliggende og selv holder sig under 600 m². Sammenbyggede rækkehuse med et samlet areal over 600 m² skal derimod som udgangspunkt i brandklasse 2.

Papirarbejdet i BK1

Efter § 521 skal dokumentationen for BK1 udføres efter principperne i vejledningen til kapitel 29 og 30 og skal godtgøre både valget af brandklasse og selve brandsikkerheden. Bilag 1a lister for enfamiliehuse fire ting ved ansøgningen. Overordnede beskrivelser og forudsætninger, redegørelse for valg af brandklasse, dokumentation for at byggeriet er indsatstaktisk traditionelt og tegningsmateriale, der viser placering i forhold til skel og anden bebyggelse. Ved færdigmelding gentages dokumentationen med de ændringer, der er sket undervejs, plus DKV-planen. Kommunalbestyrelsen skal hverken kontrollere de tekniske løsninger eller sammenholde dem med de præ-accepterede løsninger, kun se, at den rette klasse er valgt, og at materialet er der.

Bliver en præ-accepteret løsning fraveget under udførelsen, skriver bilaget klart, at byggeriet ikke længere kan være i brandklasse 1. Så skal der tilknyttes en certificeret brandrådgiver, og hele sagen skal behandles på ny.

Hvor taget kommer ind

For tagfolk er BK1 mest interessant af to grunde. Den ene er, at tagdækningen styrer afstandskravene. Med tagdækning klasse BROOF(t2) er kravet mod skel 2,5 m, og med brandsikret stråtag 5,0 m, mens ikke brandsikret stråtag og anden tagdækning ringere end BROOF(t2) kræver 10,0 m. Bilaget regner et stråtag som brandsikret, når det er tækket af traditionelle tagrør direkte på en bagvedliggende bygningsdel klasse EI 30 uden hulrum bag. Den anden grund er, at en almindelig tagudskiftning på et enfamiliehus normalt slet ikke får en brandklasse, fordi arbejdet efter § 5, nr. 3, kan udføres uden byggetilladelse, og § 493, stk. 2, undtager netop de arbejder fra indplacering.

Det skal du være opmærksom på

  • Ingen brandklasse er ikke ingen brandkrav. Undtagelsen i § 5, nr. 3, gælder kun, hvis arbejdet udføres efter de præ-accepterede løsninger. Skifter man til en tagdækning ringere end BROOF(t2) på et hus, der ligger tættere på skel end tabellen tillader, falder undtagelsen bort, og sagen skal indplaceres.
  • Byggetilladelse og brandklasse er ikke det samme. Et nyt enfamiliehus i BK1 kræver byggetilladelse, men kommunen sagsbehandler ikke de tekniske brandforhold. Ansvaret for, at løsningerne er rigtige, ligger hos ansøgeren, og Københavns Kommune skriver direkte, at kommunen ikke kan indplacere byggeriet for dig.
  • BK1 må ikke forveksles med materialers brandklassifikation. BROOF(t2), tidligere klasse T tagdækning, er tagdækningens egen klasse og har intet med BK1 til BK4 at gøre.

Se også

Kilder