Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

energikrav ved renovering

Også kaldet ombygningskrav

Energikrav ved renovering er bygningsreglementets krav om, at der skal spares energi, når en eksisterende bygning bygges om. Kravet udløses af selve arbejdet på bygningsdelen og ikke af en ansøgning til kommunen. Ved ombygning gælder det i det omfang, besparelsen er rentabel og ikke giver risiko for fugtskader. Skiftes hele bygningsdelen ud, gælder kravet uanset rentabilitet.

Reglementet siger ombygning, branchen siger renovering

BR18 bruger tre ord om arbejde på en eksisterende bygningsdel, og ordvalget afgør reglen. Reparationer er mindre arbejder, for eksempel udskiftning af enkelte tagplader, malerbehandling eller udbedring af en stormskade, hvor størstedelen af bygningsdelen ikke er berørt. De udløser intet krav. Ombygning er, når et udtjent materialelag erstattes, mens de bærende dele bliver siddende, og det er her § 274 kræver rentable energibesparelser. Udskiftning er, når hele bygningsdelen inklusive de bærende dele rives ned og bygges op på ny. Ordet renovering står ikke i paragrafferne, men bruges som overbegreb i vejledningen, og energikonsulenter og entreprenører taler om ombygningskrav.

To veje til at opfylde kravet

§ 274 giver bygherren valget mellem to metoder. Enten overholder alle berørte bygningsdele U-værdierne og linjetabene i § 279, altså bilag 2, tabel 3, hvor loft- og tagkonstruktioner, skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag skal ned på 0,12 W/m²K, ydervægge på 0,18 W/m²K og terrændæk på 0,10 W/m²K. Eller også opfylder hele bygningen en renoveringsklasse efter §§ 280 til 282, som er en energiramme for eksisterende bygninger. Renoveringsklasserne kræver blandt andet, at behovet for tilført energi reduceres med mindst 30,0 kWh/m² pr. år, og at en del af forsyningen er vedvarende energi. Ved udskiftning af en hel bygningsdel skal § 279 overholdes uanset rentabilitet, jf. § 277, med den undtagelse at udgifter til tilgrænsende bygningsdele kan gøre indgrebet urentabelt, som når fundamenter skal understøbes. Endelig kan ændringer, der øger energiforbruget, for eksempel nye ovenlys, gennemføres mod tilsvarende kompenserende besparelser, jf. § 276.

Rentabiliteten er en formel med faste forudsætninger

§ 275 kalder en ombygning rentabel, når årlig besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33. Vejledningen udtrykker det samme som et krav om, at investeringen skal være tilbagebetalt inden for 75 procent af den regnetekniske levetid, som vejledningen fastsætter i en tabel for hvert tiltag. De tal er beregningsforudsætninger og siger intet om, hvor længe isolering eller tag holder. I investeringen indgår kun merudgiften til selve det energibesparende arbejde og det snævre følgearbejde. Stillads og tagdækning må udtrykkeligt ikke regnes med. Kendes varmeprisen ikke, regnes med 0,72 kr./kWh, og for huse med varmepumpe bruges elprisen med en COP-faktor på 3. Er tiltaget ikke rentabelt, skal den manglende rentabilitet eftervises, og det skal undersøges, om en mindre ombygning er det. I konstruktioner med hulrum, for eksempel rejste tage med spær, skal opfyldning af hulrummet vurderes først.

Ingen byggetilladelse, men ejeren hæfter

Vedligeholdelsesarbejder, ombygninger og andre forandringer med betydning for energiforbruget er omfattet af reglementet efter § 2, nr. 6, men er samtidig fritaget for byggetilladelse efter § 5, nr. 6. Kommunen ser altså sagen aldrig. Vejledningen placerer ansvaret hos bygningsejeren og skriver, at dokumentationen kan blive krævet fremlagt ved salg af ejendommen. Fredede bygninger, kirker og bygninger i et fredet fortidsminde samt bevaringsværdige bygninger med formel udpegning er undtaget fra §§ 274 til 282 efter § 278, når kravene strider mod bygningens værdier eller planlægningen.

Det skal du være opmærksom på

  • Fugtundtagelsen og de arkitektoniske fravigelser er ikke det samme. Risiko for fugtskader står i selve § 274 og fjerner kravet uden videre. Vil man derimod fravige kravet af hensyn til bygningens arkitektur eller geometri, skal kommunen ifølge vejledningen give dispensation.
  • Bolius' brevkasse skriver i januar 2025, at det normalt kan betale sig at efterisolere, hvis tagkonstruktionen har 100 mm isolering eller mindre. Vejledningens bilag 1 sætter grænsen forskelligt fra konstruktion til konstruktion, blandt andet 175 mm på et tilgængeligt loft, 200 mm i skunken og 100 mm i skråvægge. Tommelfingerreglen er altså for lempelig for lofter.
  • Vejledningen skiftede navn 1. juli 2022 fra «ofte rentable konstruktioner» til «vejledning om efterisolering», men adressen på bygningsreglementet.dk hedder stadig ofte-rentable-konstruktioner, og ældre versioner af BR-vejledningen henviser til det gamle navn. Det er den samme vejledning.

Se også

  • rentabilitetskrav. Selve formlen med faktoren 1,33 og eftervisningen af manglende rentabilitet.
  • efterisolering-ved-tagudskiftning. Det tilfælde, husejere oftest møder reglen i.
  • u-vaerdikrav-ved-udskiftning-af-tag. Kravet på 0,12 W/m²K for loft- og tagkonstruktioner.
  • renoveringsklasse. Den alternative vej, hvor hele bygningen holder en energiramme.
  • ofte-rentable-konstruktioner. Vejledningens tidligere navn, som stadig lever i henvisninger og URL'er.
  • byggearbejde-uden-byggetilladelse. Grunden til at kravet sjældent bliver kontrolleret af kommunen.
  • fredet-bygning. Undtagelsen i § 278.

Kilder