Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

FBB

Også kaldet Fredede og Bevaringsværdige Bygninger

FBB står for Fredede og Bevaringsværdige Bygninger og er Slots- og Kulturstyrelsens register over den byggede kulturarv. I registret kan enhver slå en adresse op og se, om bygningen er fredet, og om kommunen har givet den en bevaringsværdi. Svaret afgør, hvem der skal spørges om lov, før tagdækningen skiftes, og det er derfor opslaget hører hjemme i en tagordbog.

Hvad der står i registret

FBB består af en offentlig del, som alle kan søge i, og en lukket del, som kommunerne og styrelsen bruger til registrering og sagsbehandling. Registret indeholder ifølge Slots- og Kulturstyrelsen oplysninger om landets cirka 7.100 fredede bygninger og om cirka 355.000 bygninger, hvis bevaringsværdi er blevet vurderet. Dertil kommer basisoplysninger om alle landets mere end fire millioner bygninger, hentet automatisk fra Bygnings- og Boligregistret. Styrelsen oplyser desuden, at FBB rummer omkring 380.000 fotografier, hvoraf cirka 160.000 er offentligt tilgængelige.

Selve vurderingen sker som regel efter SAVE-metoden. Vejledningen til SAVE beskriver fem parametre, nemlig arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand, som sammenfattes i én bevaringsværdi på en skala fra 1 til 9, hvor 1 er højest. Karaktererne 1 til 3 regnes for høj bevaringsværdi, 4 til 6 for middel og 7 til 9 for lav. Registreringsskemaet i FBB har egne felter til tagets form og til tagets materiale, blandt andet tegl, strå, fibercementplader, metalplader og tagpap, så et tagskifte kan flytte både originalitet og tilstand i vurderingen.

Hvad opslaget betyder for tagarbejdet

Er bygningen fredet, gælder fredningen både ude og inde, og alle bygningsarbejder ud over almindelig vedligeholdelse kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Styrelsen nævner udskiftning af enkelte tagsten eller skifersten som eksempel på almindelig vedligeholdelse, mens udskiftning af materiale i bygningen står på listen over arbejder, der går ud over. En hel ny tagdækning på et fredet hus skal derfor igennem styrelsen, også når det nye tag ligner det gamle.

Er bygningen bevaringsværdig, er det kommunen og ikke styrelsen, der er myndighed. Vurderingen omfatter kun bygningens ydre, og hvad du konkret må, står i kommuneplanen, i en eventuel bevarende lokalplan eller i en tinglyst deklaration. Det er her, krav om bestemt tagmateriale, tagform og farve typisk står skrevet.

Hvor kilderne trækker i hver sin retning

En karakter i FBB er ikke i sig selv en juridisk status. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at en bygning efter bygningsfredningslovens § 17 først er bevaringsværdig, når den er optaget i kommuneplanen eller i en bevarende lokalplan. Aarhus Kommune skriver om sine egne udpegede bygninger, at udpegningen ikke er en retslig binding, men et dialogværktøj i byggesagsbehandlingen. Bolius skriver derimod, at man skal ansøge kommunen om lov til udvendige ændringer på et bevaringsværdigt hus. De tre udsagn er ikke ens, og forskellen skyldes blandt andet, om huset er omfattet af en bevarende lokalplan eller kun står i kommuneplanen. Ring til kommunen frem for at regne den ud af et tal i FBB.

Det skal du være opmærksom på

  • Slots- og Kulturstyrelsen stiller efter egne regler for brug ingen garanti for rigtigheden af oplysningerne i FBB. Skal du bruge et definitivt svar, henviser styrelsen til kommunen om bevaringsstatus og til styrelsens enhed for Fredede Bygninger om fredningsstatus.
  • Ingen registreret bevaringsværdi betyder ikke, at huset er uden værdi. Langt de fleste vurderinger stammer fra kommune- og kulturarvsatlas udarbejdet fra 1990 til 2006, og de dækker ikke hele landet. Styrelsen kalder det selv hvide pletter på FBB's danmarkskort.
  • Tagmaterialet i grunddata kommer fra BBR og er ejerens eget ansvar at holde rigtigt. Står der eternit på et hus, der fik tegl for ti år siden, er det ikke FBB, der skal rettes først.

Se også

Kilder