Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

bygningsfredningsloven

Også kaldet lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer

Bygningsfredningsloven hedder rigtigt lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer og gælder i den udgave, der er bekendtgjort som LBK nr. 219 af 6. marts 2018. Den afgør, hvad du må gøre ved en fredet bygning. Alle bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse, og en tagomlægning er altid et bygningsarbejde. Loven regulerer også bevaringsværdige bygninger, men på en helt anden og langt løsere måde.

Tilladelseskravet står i § 10, ikke i § 7 a

Hovedbestemmelsen er § 10, stk. 1. Alle bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning kræver tilladelse fra kulturministeren, hvis arbejderne går ud over almindelig vedligeholdelse. Samme stykke nævner udtrykkeligt skiltning på facader, herunder tagflader. Loven lægger beføjelsen hos ministeren, men § 24 giver hjemmel til at uddelegere den, og i praksis er det Slots- og Kulturstyrelsen, du søger hos. Styrelsen hed Kulturstyrelsen indtil 2016, og det gamle navn står stadig i mange ældre tilladelser og vejledninger.

§ 7 a er noget andet og bliver ofte forvekslet med tilladelseskravet. Den giver styrelsen mulighed for at beslutte, at en bygnings væsentlige værdi alene eller overvejende ligger i det ydre og i hovedstrukturen. For de bygninger gælder lempeligere regler indvendigt. Taget slipper dog ikke fri af den vej. Bekendtgørelse nr. 1565 af 9. december 2024 definerer bygningens ydre som blandt andet tagflader og skorstenspiber, og hovedstrukturen som blandt andet tagkonstruktioner.

Hvad der er vedligeholdelse, og hvad der er et bygningsarbejde

Slots- og Kulturstyrelsen nævner udskiftning af enkelte tagsten eller skifersten som eksempel på almindelig vedligeholdelse. Udskiftning af materiale i bygningen står på listen over det modsatte. Grænsen ligger altså mellem den enkelte sten og tagfladen. Styrelsens faglige retningslinjer for tegltage beskriver praksis nærmere. Tilladelse til tagomlægning gives, hvis taget blandt andet er nedslidt eller utæt, eller hvis undertaget er utæt, og valget mellem håndstrøgne, håndbearbejdede og maskinfremstillede vingetagsten afhænger af bygningens alder og af, hvor synlig tagfladen er.

Bekendtgørelsen fra 2024 trådte i kraft 1. januar 2025 og flyttede en række arbejder fra tilladelse til skriftlig underretning. Det eneste rene tagpunkt på listen er udskiftning af tagrender og nedløbsrør i zink eller kobber til samme materiale med samme geometri, bearbejdning, detaljering og samlingsmetoder. Skifter du materiale eller profil, er du ude af ordningen igen. Ejerforeningen Historiske Huse skriver, at den bad om flere lempelser og om en sagsbehandlingsfrist, og at høringssvaret ikke blev fulgt.

Fredet og bevaringsværdig er ikke det samme

Lovens kapitel 5 handler om bevaringsværdige bygninger. En bygning er bevaringsværdig, når den er optaget som sådan i kommuneplanen eller er omfattet af et nedrivningsforbud i en lokalplan eller byplanvedtægt. Her er der ikke noget krav om tilladelse til tagarbejde efter bygningsfredningsloven. Begrænsningerne kommer i stedet fra lokalplanen og fra kommunen. Blander man de to sammen, kommer man enten til at søge en myndighed, der ikke skal spørges, eller til at lade være med at søge den, der skal.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne siger ikke det samme om, hvornår arbejdet må begynde. § 10, stk. 4 siger, at arbejderne kan iværksættes, hvis der ikke er taget stilling til ansøgningen inden tre måneder. Slots- og Kulturstyrelsens egen vejledningstekst siger uden forbehold, at du først må gå i gang, når du har fået en tilladelse. Læs paragraffen, før du læner dig op ad fristen, og vær opmærksom på, at samme stykke giver styrelsen adgang til at sætte fristen ud af kraft i sager om § 7 a.
  • Et tag lagt om uden tilladelse er et ulovligt forhold, som skal lovliggøres, og styrelsen bestemmer, om det sker retligt eller fysisk. Efter § 34 straffes overtrædelse af § 10, stk. 1 med bøde, og straffen kan stige til fængsel i indtil et år ved forsæt eller grov uagtsomhed.
  • En tilladelse efter bygningsfredningsloven er ikke en byggetilladelse. De to regelsæt kører ved siden af hinanden, og tilladelser efter loven bortfalder efter § 29, hvis de ikke er udnyttet inden fem år.

Se også

  • fredet bygning. Den bygningstype, lovens kapitel 3 handler om.
  • almindelig vedligeholdelse. Den grænse, der afgør, om du overhovedet skal søge.
  • bevaringsværdig bygning. Reguleres af kommunen, ikke af tilladelseskravet i § 10.
  • FBB. Databasen, hvor fredningsbeskrivelsen og de bærende fredningsværdier står.
  • byggetilladelse. Kommunens tilladelse, som skal søges ved siden af styrelsens.
  • understrygning. Den traditionelle tætning, som styrelsen har egne retningslinjer for.

Kilder