Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten Skifer Undertag Inddækninger Vedligehold

understrygning

Også kaldet understrøgne tegl, understrygningsmørtel, strygning

Understrygning er den traditionelle måde at tætne et tegltag på. Mørtlen påføres indefra i samlingerne mellem tagstenene, så fygesne og slagregn ikke kan blæse ind i tagrummet. Understrygningen er tagets tætning og træder i stedet for et undertag. Den modsatte handling, hvor mørtlen påføres udefra der, hvor man ikke kan komme til bagfra, kaldes forskelling.

Mørtlen skal kunne bevæge sig

Et tegltag er ikke tæt i sig selv. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at taget påvirkes af vindtryk, vindsug og fugt, og at de enkelte tagsten derfor indbyrdes skal kunne bevæge sig en lille smule. Mørtlen skal hæfte godt og samtidig være en smule elastisk. Traditionelt er understrygning kalkmørtel iblandet fæhår, altså rensede hår fra kreaturhaler, som armerer mørtlen og holder den sammen, når den begynder at revne.

Kilderne er ikke enige om, hvilken mørtel der er den rigtige. TEGL 36 fra Murerfagets Oplysningsråd angiver hydraulisk kalkmørtel KKh 50/50/575 eller kalkcementmørtel KC 60/40/850 til understrygning og oplyser, at mørtlerne kan iblandes 4 liter fæhår pr. 80 liter mørtel. Kalkleverandøren Nordisk NHL peger derimod på en ren NHL 2 kalkmørtel netop på grund af elasticiteten og vedhæftningen. Bolius skriver kort, at der repareres med hydraulisk kalkmørtel tilsat fæhår. Det, kilderne er enige om, er, at mørtlen skal være smidig, og at arbejdet ikke må udføres i direkte sol eller frost. TEGL 36 skriver, at understrygning foretages bedst i gråvejr, når tagstenene er fugtige, men ikke blanke af vand, og at der skal bruges så lidt mørtel som muligt.

Hvornår understrygning kan lade sig gøre

To ting afgør det. Det første er hældningen. TEGL 36 sætter mindst 40 grader for understrøgne vingetagsten og mindst 35 grader for understrøgne falstagsten, altså tage uden undertag, og gør opmærksom på, at ikke alle tagstenstyper egner sig til understrygning. Det skal aftales med producenten.

Det andet er adgangen. Understrygningen skal vedligeholdes, for den bliver løs og falder af med tiden, og derfor bør den ifølge TEGL 36 kun bruges, hvor tagfladens underside er frit tilgængelig i det færdige byggeri. Det er grunden til, at understrøgne tage hører sammen med uudnyttede tagrum. Da tagetagerne blev taget i brug, kunne mørtlen ikke længere vedligeholdes bag skråvægge og skunke, og undertaget vandt frem. Bolius anbefaler, at understrygningen efterses hvert femte år.

Understrygning eller undertag

På fredede bygninger er valget ikke frit. Slots- og Kulturstyrelsen kan kræve, at en traditionel understrygning opretholdes, eventuelt med inspektionslemme, blandt andet hvor der er bærende fredningsværdier knyttet til den uudnyttede tagetage eller til selve understrygningen. Styrelsen fremhæver, at tagfladen ikke hæves ved understrygning, fordi lægterne sidder direkte på spærene, mens et fast undertag af brædder og pap løfter tagfladen omkring 50 mm og dermed kan koste detaljer ved tagfod, gavle og skorstene. Til gengæld kalder styrelsen selv det faste undertag den byggeteknisk sikreste løsning og skriver, at understrygning er dyr at få udført og vedligeholde, at håndværket er ved at gå tabt, og at et understrøget tag først er tæt efter nogle år.

Det skal du være opmærksom på

  • PUR-skum er ikke understrygning. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at man fra 1970'erne begyndte at understryge med polyurethanskum, at det allerede efter 10 år viste sig for stift, så tagsten eller skum revnede og lukkede vand ind, og at man efter 20 år med dårlige erfaringer holdt helt op med at bruge det. Skum og cementholdig mørtel kan desuden være så svært at rense af stenene, at sten, der ellers kunne genbruges, må kasseres.
  • Sprøjtede tætningsprodukter loves ofte lang levetid indefra. Bolius' ekspert peger på traditionel understrygning frem for de nyere lukkede membraner og advarer om, at tagrummets ventilation skal styres nøje ved diffusionstætte produkter, ellers er der risiko for skimmel. Der findes ikke uafhængig dokumentation for de levetider, der markedsføres.
  • Understrygning tætner ikke hele taget. Kip, tagfod, grat, skotrende, gavl og skorsten kan ikke nås bagfra og tætnes udefra med forskelling. Et tilbud på understrygning bør derfor gøre det klart, hvad der sker med de steder.

Se også

Kilder