Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

kalkudslag

Også kaldet kalkudfældning, kalkslør, hvidt slør

Kalkudslag er det hvidlige slør, der kan lægge sig hen over nye betontagsten. Fugt fører kalk fra cementen ud til stenens overflade, hvor kalken møder luftens kuldioxid og bliver til kalksten. Sløret har ingen betydning for tagets funktion eller stenens styrke, og leverandørerne regner det ikke som en fejl ved varen. Om det forsvinder igen af sig selv, er der derimod ikke enighed om.

Hvad der sker inde i stenen

Når cement hærder med vand, dannes der calciumhydroxid som et biprodukt. Aalborg Portland opgør mængden til omkring 20 til 25 kg calciumhydroxid for hver 100 kg cement, altså langt mere, end der skal til for at farve en tagflade hvid. Calciumhydroxidet er delvis vandopløseligt. Trænger der fugt ind i stenen fra regn, dug eller kondens, opløses noget af kalken og følger med vandet ud mod overfladen. Når vandet fordamper, bliver kalken tilbage, og den reagerer med kuldioxid fra luften til calciumcarbonat, som er hovedbestanddelen i almindelig kalksten.

Aalborg Portland skriver rent ud, at reaktionen ikke kan undgås, så længe calciumhydroxid møder kuldioxid. Det afgørende for, om udfældningen bliver synlig, er derfor ikke kemien, men betonens kvalitet og de første dages og ugers behandling af stenene. Sten, der står længe på palle med fugt fanget mellem lagene, får typisk mere kalkudslag end sten, der lægges op kort efter levering.

Hvad leverandørerne skriver, og hvad de ikke skriver

Både Komproment og Benders har ordret samme sætning i deres oplægningsvejledninger for betontagsten. Der kan forekomme kalkudslag, det viser sig som et hvidt slør hen over stenene, og det bliver bortvasket med tiden. Komproments drift- og vedligeholdelsesblad gentager formuleringen med tilføjelsen normalt. Ingen af dem sætter tid på, og ingen af dem forklarer, hvordan det bortvaskes.

De tekniske kilder er mindre klare i mælet. Teknologisk Institut beskriver på mur-tag.dk hærdnet kalk på murværk som calciumcarbonat, der fjernes kemisk med phosphorsyrebaserede rensemidler, altså ikke noget, regnvand ordner. IBF skriver om belægningssten, at kalkudfældninger normalt forsvinder inden for et til tre år, eller kan fjernes ved fejning med fugesand eller en svag saltsyreopløsning. Et datablad fra Silvan angiver 10 procents eddikesyreopløsning som metode.

Bemærk, at ingen af tidsangivelserne gælder tage. IBF taler om belægninger, hvor fejning og gangtrafik slider på overfladen, og Teknologisk Institut taler om lodret murværk. En tagflade har hverken trafik eller fugesand, kun regn, og regnvand er kun svagt surt. Der findes altså ikke i de kilder, der er hentet her, dokumentation for, hvor lang tid der går, før kalkudslag på et betontag er væk.

Kalkudslag, kalkudfældning og udblomstring

Tagstensleverandørerne bruger ordet kalkudslag. Belægningsbranchen og Teknologisk Institut bruger kalkudfældning om det samme fænomen. På murværk skelner Teknologisk Institut desuden mellem kalkudfældninger, der stammer fra bindemidlet, og saltudblomstringer, hvor vandopløselige salte fra sten, mørtel eller jord er ført frem til overfladen. De to ligner hinanden, men skal behandles forskelligt. Hærdnet kalk bruser, når man kommer fortyndet saltsyre på, og det er den enkle måde at skelne på.

Det skal du være opmærksom på

  • Kalkudslag er ikke reklamationsberettiget. IBF skriver direkte, at kalkudfældninger er naturlige i betonens hærdeproces, ikke kan undgås og ikke anses som en fejl. Leverandørerne nævner det på linje med farveforskelle og brækage, altså som noget, der er indregnet på forhånd.
  • Fristelsen til at skure sløret af er den dyre løsning. Betontagstens overflade er det, der holder mos og alger på afstand længst, og Komproment forbyder udtrykkeligt højtryksrensning af betontagsten, fordi den nedbryder overfladen og øger risikoen for begroninger bagefter. Syrerensning af en hel tagflade er heller ikke beskrevet som en metode i nogen af vejledningerne.
  • Hvidt belæg på et tag, der ikke er nyt, er sjældent kalkudslag. Her er saltudtræk fra en skorsten, udvaskning fra rygningsmørtel eller ren kalkaflejring fra utætte gennemføringer mere sandsynlige forklaringer, og de peger på noget, der skal udbedres.

Se også

  • betontagsten. Stenen, kalkudslaget kommer fra, støbt af cement, sand og vand.
  • gennemfarvet. Forklarer, hvorfor farveforskelle og slør ikke betyder, at farven kun sidder i overfladen.
  • patinering. Den langsomme, blivende farveændring, som kalkudslag ofte forveksles med.
  • algevaekst. Den anden hyppige misfarvning på betontage, men grøn eller sort og biologisk.
  • hoejtryksrensning-af-tag. Den metode, leverandørerne forbyder, når nogen vil have sløret væk i en fart.
  • saltudtraek. Salte gennem murværk, som ligner kalkudslag, men har en helt anden årsag.

Kilder