Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagskader Vedligehold Metaltag

patinering

Også kaldet patinadannelse, naturlig ældning

Patinering er den langsomme farve- og overfladeændring, ethvert tag gennemgår, når det ligger i vind, sol og nedbør. På metaltage er patineringen en kemisk proces, der ender med et fast lag, som beskytter metallet under. På tegl, beton og fibercement er den mest et spørgsmål om udseende. Ordet bruges også om den behandling, en fabrik giver metalplader, så de fra levering ligner et tag, der har ligget i årevis.

Processen på metal er kemi, ikke snavs

Zink patinerer i tre trin. VMZINC beskriver, at zinkoverfladen først reagerer med luftens ilt og danner zinkoxid, at zinkoxiden reagerer med nedbøren og bliver til zinkhydroxid, og at zinkhydroxiden til sidst reagerer med luftens kuldioxid og danner zinkkarbonat, det færdige, vanduopløselige lag. VMZINC angiver som udgangspunkt 3 til 6 år for et zinktag og op til cirka 10 år for en zinkfacade, men skriver samtidig, at tidshorisonten afhænger af atmosfære og miljø og kan strække sig ud over det.

Kobber går den samme vej, bare langsommere. Materialekonsulent Torben Jensen fra Force Technology forklarede i Ingeniøren i 2020, at den grønne patina hovedsagelig består af basisk kobbersulfat, og at den nær kysten også indeholder basisk kobberklorid. Et nyt, blankt kobbertag bliver ifølge ham lyst brunligt allerede i løbet af det første halve år og derefter gradvist mørkere, og patinaen bygges hurtigst op på opadvendte flader med lav hældning. Omkring 1960, hvor luften indeholdt cirka 80 mikrogram svovldioxid pr. kubikmeter som årsmiddelværdi, opstod den grønne patina på 7 til 10 år. Med nutidens niveau under 5 mikrogram tager det væsentligt længere end 20 år, måske omkring 50 år eller mere, og han tilføjer, at patinaen måske ikke får samme karakter som før. Bly får ifølge Slots- og Kulturstyrelsen med tiden en sølvgrå patina af blyilte med stor vedhæftning.

Producenterne er ikke helt enige om, hvad omgivelserne gør. VMZINC skriver, at zink tæt ved havet patinerer hurtigere end zink inde i landet, og at tage patinerer hurtigere end facader. RHEINZINK skriver om tonen frem for tempoet, nemlig at saltholdig luft giver en lidt lysere patina, mens industriområder med højt svovlindhold giver en mørkere. Begge er enige om, at flader, der er beskyttet mod regn, patinerer langsommere, for eksempel under tagudhæng og ved vindskeder.

På tegl og beton ændrer patineringen kun udseendet

Her er der ingen beskyttende hinde at pege på. Nye betontagsten kan få kalkudslag, et hvidt slør, som ifølge Komproment normalt vaskes bort med tiden, og derefter kommer alger, mos og lav. Komproment skriver selv om alger, at de kun udgør et kosmetisk problem og ikke nedsætter levetiden på tagstenene, og at højtryksrensning ikke er tilladt, fordi den nedbryder stenens overflade og dermed øger begroningen bagefter. Videncentret Bolius når frem til det samme for tagfladen som helhed. Bygningskonstruktør Tine R. Sode siger, at nogle tage patinerer flottere end andre, men at alle tage kommer til at se ældre ud, og at der ingen dokumentation er for, at taget holder længere, hvis det renses.

Hvem der kalder patinering et gode, og hvem der kalder det snavs

Det er her, ordvalget afslører afsenderen. Slots- og Kulturstyrelsen skriver i hæftet om afrensning, at gamle huse får og skal have patina, og opregner revner, skævheder, ædelt slid og karaktergivende snavslag som en del af den. Styrelsen peger samtidig på, at en nyafrenset facade snavser hurtigt til igen, og på en grimmere måde end før. Tagrensbranchen bruger ordet omvendt, sådan at patineringen er det, kunden skal af med.

I bevaringssammenhæng skelner man derfor mellem patina og angreb. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at zink angribes af svovlsyrling fra blandt andet skorstensrøg, hvorefter den bliver mat grå og med tiden sort, og at sur nedbør i større byer kan føre irren bort fra kobbertaget. Den mørkfarvning er altså ikke det samme fænomen som den beskyttende patina, selv om begge dele ser ud som ældning udefra.

Det skal du være opmærksom på

  • Uensartet farve i de første år er normalt på blank zink. VMZINC beskriver store nuanceforskelle, pletter og striber, indtil patineringen bliver homogen, og skriver, at det udjævner sig med tiden. Det er ikke en fejl i leverancen.
  • Patinering er ikke det samme som forpatinering. Fabrikkens forpatinering er en bejdsning, der giver farven med det samme, jævnfør forpatineret zink. RHEINZINK skriver, at den naturlige patina alligevel først dannes efter montering.
  • Byggestøv og rengøringsmidler kan afbryde forløbet. VMZINC anbefaler, at zink afvaskes med rigelige mængder vand og en blød børste straks efter kontakt med basiske eller syreholdige stoffer, herunder støv fra beton, cement og mørtel.
  • Leverandørens egen vejledning om patinering er ikke frit tilgængelig. NG Zinks vejledning om, hvordan blanke og forpatinerede materialer patinerer, ligger bag en kontaktformular med krav om navn, firma, adresse og telefonnummer.

Se også

  • patina. Selve laget, som patineringen ender med at danne.
  • ir. Kobberets grønne iltlag og den mest synlige patinering af alle.
  • valset zink. Den blanke overflade, der patinerer på taget i stedet for på fabrikken.
  • forpatineret zink. Fabrikkens genvej til den grå tone, og hvad den ikke kan.
  • tagrens. Behandlingen, der fjerner patineringen uden dokumenteret virkning på levetiden.
  • kalkudslag. Det hvide slør på nye betontagsten, som forsvinder af sig selv.

Kilder