Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

selvrisiko

Selvrisiko er det beløb, du selv betaler, når forsikringen dækker en skade. Ved en tagskade trækker selskabet selvrisikoen fra, før erstatningen udbetales, eller opkræver den bagefter, hvis selskabet har betalt håndværkerregningen direkte. Størrelsen af den almindelige selvrisiko vælger du selv, når du tegner husforsikringen, og den fremgår af policen. En række selvrisici er derimod fastsat i lov eller bekendtgørelse og kan ikke aftales væk.

Én skade eller flere

Hovedreglen er, at der opkræves én selvrisiko pr. skade, men selskaberne definerer ikke skaden ens. LB Forsikring skriver i sine husvilkår, at selskabet opkræver «én selvrisiko pr. skadeårsag». Gjensidige skriver, at selvrisikoen fratrækkes «for hver skadebegivenhed», og tilføjer undtagelser, hvor det samme uheld alligevel udløser flere selvrisici. Rådskader i døre og vinduer opgøres hos Gjensidige pr. vindue eller dør, medmindre de er sammenhængende, og skader på stikledninger, der er adskilt af brønde eller samlinger, regnes som separate skader med hver sin selvrisiko. Til gengæld gælder kun den højeste selvrisiko, hvis samme begivenhed rammer både bygningsdele med generel og med særlig selvrisiko.

Bliver både huset og indboet ramt af den samme storm, er der tale om to forsikringer. Forsikringsoplysningen oplyser, at du normalt betaler selvrisiko på hver af dem, medmindre dit selskab har en lempeligere ordning. Det er værd at holde øje med, når regnvand er trængt ind gennem et hul i taget og har ødelagt både spær og møbler.

Nogle dækninger har deres egen sats. Hos LB koster en rådskade i almindeligt træværk en selvrisiko på en tredjedel af skadesudgiften, dog mindst 3.000 kr., mens rådskade i skjult træværk kun koster den selvrisiko, der står i policen. Netop skjult træværk er tagets sædvanlige problem, for råd i remme, spærender og lægter opdages sjældent, før skaden er sket.

Selvrisiko og afskrivning er to forskellige fradrag

Husejere blander ofte de to sammen. Afskrivning er et fradrag for bygningsdelens alder, og den beregnes af hele udgiften til at udbedre skaden, altså også arbejdsløn, oprydning og bortskaffelse. Selvrisikoen trækkes derefter i den erstatning, der er tilbage. Rækkefølgen betyder, at et gammelt tagpaptag kan give en meget lille udbetaling, selv om skaden i sig selv er dyr. Afskrivningstabeller findes typisk for tagpap, plastundertage, termoplader og stråtag, mens tegl og beton som regel erstattes uden aldersfradrag. Satserne står i det enkelte selskabs vilkår og varierer, og de siger intet om, hvor længe taget holder.

De selvrisici du ikke selv vælger

Byggeskadeforsikringen på nyt boligbyggeri har en selvrisiko fastsat i bekendtgørelsen om byggeskadeforsikring. Social- og Boligstyrelsen har reguleret den til 14.000 kr. ved en enkelt skade og 28.000 kr. ved flere skader pr. 1. januar 2026, og næste regulering sker 1. januar 2029.

Ejerskifteforsikringen er også reguleret. Efter bekendtgørelse nr. 13 af 12. januar 2012 må selvrisikoen i det lovpligtige tilbud ikke overstige 5.000 kr. for det enkelte dækningsberettigende forhold, og den samlede selvrisiko må højst udgøre 50.000 kr. i forsikringstiden. Beløbene reguleres hvert tredje år efter nettoprisindekset, så tallet i en police fra i år er højere end det, der står i bekendtgørelsens tekst.

Ved stormflod og oversvømmelse er det Naturskaderådet, tidligere Stormrådet, der fastsætter selvrisikoen. For helårsbeboelse er den 5 procent af skaden, mindst 5.000 kr. og højst 30.000 kr., mens fritidsbeboelse har 10 procent, mindst 10.000 kr. og højst 50.000 kr. Den ordning dækker ikke tagskader efter storm, men gør det tydeligt, at ordet selvrisiko dækker over flere helt forskellige regelsæt.

Det skal du være opmærksom på

  • Du betaler selvrisiko, selv om en anden er skyld i skaden. LB skriver direkte i vilkårene, at der skal betales selvrisiko, også når selskabet retter et regreskrav mod en ansvarlig skadevolder, og Forsikringsoplysningen svarer det samme om håndværkerskader. Du må selv kræve beløbet hos håndværkeren eller dennes ansvarsforsikring.
  • Selvrisikoen indeksreguleres. Gjensidige oplyser, at både præmie, summer og selvrisiko kan reguleres hvert år til hovedforfald, så beløbet i policen er ikke det samme år efter år.
  • Sælger du huset, følger regningen med. LB skriver, at den nye ejer hæfter for en eventuel selvrisiko ved skader efter salget.

Se også

  • afskrivning. Aldersfradraget, der trækkes før selvrisikoen og ofte betyder mere for udbetalingen.
  • stormskade. Den typiske anledning til at selvrisikoen kommer i spil på et tag.
  • anmeldelse af skade. Selvrisikoen opgøres først, når skaden er anmeldt og opgjort.
  • taksator. Den der fastsætter skadesudgiften, som selvrisikoen trækkes fra.
  • byggeskadeforsikring. Har en lovbestemt selvrisiko, som ejeren ikke kan forhandle.
  • ejerskifteforsikring. Her sætter en bekendtgørelse loft over både den enkelte og den samlede selvrisiko.

Kilder