Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

byggeskadeforsikring

Også kaldet lovpligtig byggeskadeforsikring

Byggeskadeforsikringen er en lovpligtig forsikring, som en professionel bygherre skal tegne og betale, når der opføres en ny helårsbolig til en forbruger. Den dækker alvorlige byggeskader, der kan føres tilbage til fejl i projektering, udførelse eller materialer, og den løber i ti år fra afleveringen. Forsikringen følger bygningen, så en senere køber overtager den resterende dækning. Den gælder kun nybyggeri, ikke reparation eller udskiftning af taget på et eksisterende hus.

Hvem skal tegne den, og hvornår

Reglerne står i byggelovens kapitel 4 A og i bekendtgørelse nr. 1292 af 24. oktober 2007 om byggeskadeforsikring med senere ændringer. Ordningen trådte i kraft 1. april 2008 efter en række sager, hvor forbrugere ikke kunne få dækket skimmelsvamp i nybyggeri.

Pligten rammer den erhvervsdrivende, altså typehusfirmaet, totalentreprenøren eller hovedentreprenøren, ikke boligejeren. Står forbrugeren selv for byggeriet, enten ved selv at udføre arbejdet eller ved selv at indgå aftaler med håndværkerne i fagentreprise, er der ingen forsikringspligt. Det samme gælder sommerhuse og andre fritidsboliger, offentlige bygherrer, byggeri under Byggeskadefonden og, siden 1. juli 2016, ejendomme der opføres til udlejning. Kommunen kontrollerer ved byggetilladelsen, at der foreligger et forsikringstilbud, og ved færdigmeldingen, at forsikringen er tegnet og betalt.

For et tag betyder afgrænsningen mest i det, den udelukker. Social- og Boligstyrelsens vejledning er tydelig om, at en boligejer, der udnytter tagetagen eller bygger til uden at der kommer flere boligenheder, ikke er omfattet. Ny tagbelægning på et hus, du allerede bor i, ligger derfor helt uden for ordningen. Der er derimod forsikringspligt, når en tagetage, der ikke tidligere har været bolig, bygges væsentligt om til beboelse.

Hvad der tæller som en alvorlig byggeskade i taget

Skaden skal ifølge bekendtgørelsens § 5 have væsentlig betydning for bebyggelsens levetid eller på afgørende måde nedsætte brugbarheden. Bilaget med eksempler er usædvanligt konkret på tagområdet. Utætte inddækninger og skotrender, utæt undertag, uventileret damptæt undertag, utæt eller fejlplaceret dampspærre med fugtproblemer til følge, trænedbrydende svamp i tagkonstruktionen og synlig skimmelsvamp over 400 kvadratcentimeter i beboelsesrum står som dækningsberettigede.

Listen over det, der ikke dækkes, er lige så oplysende. Blafrende undertag, tegltag med for tynde afstandslister, tagrender med forkert fald og inddækninger med fejl er udtrykkeligt nævnt som ikke dækningsberettigede, medmindre der er nærliggende risiko for følgeskade. Det er samme fejltyper som ovenfor, og forskellen ligger alene i risikovurderingen. Derfor kan to tage med tilsyneladende ens fejl få hvert sit svar fra forsikringsselskabet.

Eftersyn, anmeldelse og egenbetaling

Forsikringsselskabet skal gennemføre og betale to eftersyn ved en bygningssagkyndig. Efter bekendtgørelsens § 19 foretages 1-års eftersynet tidligst fem måneder efter ikrafttræden og 5-års eftersynet tidligst fire år efter. De må ikke forveksles med afleverings- og eftersynsforretningerne efter AB-reglerne, som er en sag mellem bygherre og entreprenør. En skade kan anmeldes i hele forsikringens løbetid og senest på udløbsdagen, men ventes der for længe, kan selskabet afvise den del af skaden, som har udviklet sig i mellemtiden. Egenbetalingen er efter § 14 højst 10.000 kr. pr. skade og samlet 20.000 kr., og grænsen følger bygningen og ikke ejeren.

Det skal du være opmærksom på

  • Prisen oplyses forskelligt af kilderne. Ved lovens vedtagelse blev der regnet med cirka 1,5 procent af anskaffelsessummen, mens Forsikring og Pensions måling i 2012 pegede på 1,3 procent. Bolius skriver fortsat cirka 1,5 procent. Der findes ikke et nyt officielt tal, og DI Byggeri oplyser samtidig, at færre selskaber i dag udbyder forsikringen.
  • Forsikringen bliver ikke altid tegnet, selv om den er lovpligtig. Arbejdsgruppen under Energistyrelsen opgjorde i 2012 tegningsprocenten til cirka 28 i 2009 stigende til cirka 69 i 2. kvartal 2012. Nyere officielle tal har vi ikke kunnet finde. Spørg derfor efter policen, når du køber nyt.
  • Udviklingsskader er ikke dækket. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen konkluderede i december 2017 efter MgO-sagerne, at ordningen ikke skal udvides til dem, fordi det ville fordyre forsikringen uforholdsmæssigt.

Se også

  • alvorlig byggeskade. Det begreb, forsikringens dækning står og falder med.
  • 1-års eftersyn. Det første af forsikringens to eftersyn, og et ord der også bruges om AB-eftersynet.
  • 5-års eftersyn. Det sidste eftersyn i forsikringens løbetid.
  • 5 års ansvarsperiode. Entreprenørens eget mangelsansvar, som løber ved siden af forsikringen.
  • Byg Garanti. Garantiordning for medlemsvirksomheder, som dækker noget helt andet end byggeskadeforsikringen.
  • ejerskifteforsikring. Forsikringen ved køb af brugt bolig, som ofte forveksles med denne.

Kilder