Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

energiramme

Energirammen er den øvre grænse for, hvor meget energi en bygning må have behov for at få tilført til drift, regnet pr. kvadratmeter opvarmet etageareal. Den omfatter opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og for andre bygninger end boliger også belysning. Rammen er et krav til hele bygningen under ét, ikke til den enkelte bygningsdel, så et ekstra velisoleret tag kan opveje et svagere sted i konstruktionen. Den eftervises ved beregning, ikke ved måling af det faktiske forbrug.

Hvad rammen dækker, og hvordan den regnes

For boliger, kollegier, hoteller og lignende må behovet efter BR18 § 259 højst være 30,0 kWh/m² pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. For andre bygninger er tallet 41,0 kWh/m² efter § 260, og her tæller belysning med. Arealtillægget betyder, at små bygninger får en lempeligere ramme pr. kvadratmeter end store.

Det er ikke rå kilowatttimer, der lægges sammen. De enkelte forsyningsformer vægtes med energifaktorerne i § 252, hvor el tæller 1,9 og fjernvarme 0,85. Eftervisningen skal ske på grundlag af SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov, og i bygninger med blandet anvendelse deles arealet op efter anvendelse, dog sådan at en hovedanvendelse på mindst 80 procent af etagearealet trækker hele bygningen med sig, jævnfør §§ 261 og 262.

Tagets rolle i regnestykket

Taget påvirker rammen gennem transmissionstabet. Rammen kan derfor ikke stå alene, og BR18 lægger to gulve under den. Efter § 257 og bilag 2, tabel 1 må loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag, i nybyggeri ikke overstige 0,20 W/m²K, uanset hvor let rammen ellers kunne overholdes. Og efter § 264 må det dimensionerende transmissionstab ikke overstige 12,0+6,0/E+300/A, hvor E er antal etager og A det opvarmede etageareal. Man kan altså ikke isolere klimaskærmen dårligt og betale sig fra det med teknik.

Den anden vej rundt kan taget bidrage positivt. Anlæg til vedvarende energi på bygningen kan indregnes i energirammeberegningen efter § 265, men elproduktion fra solceller og vindmøller kan højst medregnes svarende til en reduktion på 25 kWh/m² pr. år. Et solcelletag kan altså ikke redde en vilkårligt dårlig ramme.

Rammen gælder nybyggeri, ikke din tagudskiftning

Her er reglementet selvmodsigende i sit ordvalg. § 251 siger, at bygninger skal projekteres, udføres, ombygges og vedligeholdes, så energibehovet ikke overstiger energirammen, men stk. 2 åbner for, at tilbygninger, ændret anvendelse, ombygninger og sommerhuse i stedet følger §§ 267 til 292. I praksis er det den vej, arbejdet på et eksisterende hus går. Ved ombygning og udskiftning gælder komponentkravene i § 279, hvor loft- og tagkonstruktioner skal ned på 0,12 W/m²K, kombineret med rentabilitetsreglen i § 275. Energistyrelsens vejledning til boligejere på sparenergi.dk bruger slet ikke ordet energiramme om tagarbejde, men taler om U-værdi og om, hvornår efterisoleringen kan betale sig.

Alternativet til komponentkravene er renoveringsklasserne i §§ 280 til 282, som § 274 selv kalder «en energiramme for eksisterende bygninger». Den ramme er lempeligere end nybyggeriets og forudsætter blandt andet, at behovet for tilført energi reduceres med mindst 30,0 kWh/m² pr. år. Skærpelsen den anden vej hedder lavenergiklasse og ligger i § 474, hvor grænsen for boliger er 27,0 kWh/m² pr. år uden arealtillæg. Sommerhuse er undtaget fra §§ 258 til 279 og styres i stedet af U-værdierne i bilag 2, tabel 4.

Det skal du være opmærksom på

  • BR18 og SBi-anvisning 213 kalder beregningsprogrammet Be15, mens BUILD på Aalborg Universitet i dag udgiver programmet som Be18 under samme anvisningsnummer. Navnene dækker den samme dokumentation, men henvisninger i reglementet er ikke opdaterede.
  • Energirammen er et krav ved projektering og siger ikke, hvad huset kommer til at bruge. Beregningen kører på faste forudsætninger for brug og vejr, og den skal ikke forveksles med energimærkets skala eller med en varmeregning.
  • Ordet bruges løst om alt, der har med energikrav at gøre. Skal du skifte tag på et hus, der står i forvejen, er det U-værdien på tagkonstruktionen og rentabilitetsberegningen, der afgør sagen, og ikke tallene i §§ 259 og 260.

Se også

  • u-vaerdikrav-ved-nybyggeri. Gulvet under energirammen, altså de mindstekrav, der gælder uanset beregningen.
  • u-vaerdikrav-ved-udskiftning-af-tag. Kravet på 0,12 W/m²K, der træder i stedet for rammen i et eksisterende hus.
  • renoveringsklasse. Reglementets egen energiramme for eksisterende bygninger.
  • varmetabsramme. Den beslægtede ramme, der kun ser på varmetabet gennem klimaskærmen.
  • klimaskaerm. Den samlede flade, tag, vægge, vinduer og fundament, som varmetabet regnes over.
  • energimaerkning. Den anden beregnede energitalstørrelse, som husejere oftere møder.
  • energikrav-ved-renovering-af-tag. Hele reglen for det arbejde, folk fejlagtigt kalder energirammen.

Kilder