Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Regler og myndigheder Flade tage Stråtag Solceller på tag

broof (t2)

Også kaldet klasse T tagdækning, BROOF t2, tagdækning klasse BROOF(t2), tagdækningsklasse

BROOF(t2) er den brandklasse, en tagdækning får, når den er prøvet for brandpåvirkning udefra og har holdt sig inden for de fastsatte grænser for, hvor meget af taget der må blive beskadiget. Klassen er den, Bygningsreglementets præ-accepterede løsninger regner med, og den afgør blandt andet, hvor tæt på naboskel en bygning må placeres. På dansk hed den klasse T tagdækning, og den betegnelse er historisk.

Klassen hører til den prøvede tagopbygning

Tagdækningers reaktion på brand inddeles i klasser fra BROOF til FROOF, og klassen kombineres altid med en kode for den prøvningsmetode, der er brugt, t1 til t4. I Danmark anvendes metode t2 i de præ-accepterede løsninger, og klassifikationen sker efter DS/EN 13501-5. Begge oplysninger står i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5, kapitel 1, afsnit 1.7. I klassifikationstabellen i Kommissionens beslutning 2001/671/EF findes der for metode t2 kun to klasser, BROOF(t2) og FROOF(t2), hvor FROOF betyder ingen fastlagte egenskaber. Et tag består altså enten prøvningen eller også gør det ikke.

Hvad prøvningen måler

t2 betyder brand plus vind. For at opnå BROOF(t2) skal to prøvningsserier, ved vindhastighed 2 m/s og 4 m/s, begge give en gennemsnitlig beskadiget længde på højst 0,550 m og en maksimal beskadiget længde på højst 0,800 m, målt både for tagdækningen og for underlaget. Kriterierne står i Kommissionens beslutning 2001/671/EF. At underlaget indgår, er hele pointen. Klassen tilhører den opbygning, der blev prøvet, ikke det øverste materiale alene. Prøvningen siger intet om brand indefra og intet om bæreevne under brand.

Hvor kravet står i Bygningsreglementet

BR18 nævner ikke selv BROOF(t2). Reglementet stiller funktionskrav, og de vigtigste for tagdækning er § 104 om brandspredning, herunder til bygninger på samme grund og på anden grund, § 117 om ydervægge og tage og § 125 om afstand til skel mod nabo samt vej- og stimidte. Efter § 83 dokumenteres opfyldelsen efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 eller på tilsvarende vis. Det er i vejledningen, klassen optræder, og BR18 skriver den konsekvent som BROOF(t2) med klasse T tagdækning i firkantet parentes. Vejledningens kapitel 1 forklarer skriveformen. Den europæiske klasse suppleres med den hidtidige danske, som blev indført i 1995 for løbende at afløse de gamle danske klasser.

For et fritliggende enfamiliehus er den præ-accepterede afstand til naboskel, vej- og stimidte 2,5 m med BROOF(t2)-tagdækning, og der er ingen afstandskrav, hvis væggen mod skel mindst er EI 60. Brandsikret stråtag kræver 5,0 m, ikke brandsikret stråtag 10,0 m, og anden tagdækning 10,0 m. For sekundær bebyggelse, altså carporte, skure og lignende, er der slet ingen afstandskrav med BROOF(t2).

Hvad opfylder klassen, og hvad gør ikke

Kommissionens beslutning 2000/553/EF lister de tagdækninger, der kan anses for at opfylde kravene uden prøvning, når de nationale udførelsesregler er overholdt. Det er skifer, tagsten af sten, beton, ler, keramik eller stål, fiberarmeret cement samt flade plader og profilplader af aluminium, kobber, zink og stål, hver med sine betingelser. Tagpap står ikke på listen. Bitumenbaserede tagdækninger skal prøves, og klassen fremgår af producentens ydeevnedeklaration. Stråtag opfylder ikke klassen, og det er derfor, afstandskravene overhovedet findes.

Det skal du være opmærksom på

  • Mange håndværkere siger stadig klasse T. Det er ikke et sideordnet krav og heller ikke et lempeligere et. Det er den gamle danske betegnelse for det samme, og BR18 skriver den kun i parentes efter BROOF(t2).
  • BROOF(t2) betyder ikke ubrændbart. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om brandsikring af stråtage kalder BROOF(t2) standarden for ikke brandbare tagmaterialer, og det er upræcist. Klassen tildeles efter en prøvning af tagopbygningen, ikke efter om materialet kan brænde. Hæftet henviser i øvrigt til BR10 og Småhusreglementet BRS-98, så paragrafhenvisningerne i det er forældede.
  • Grønne tage deler sig skarpt. Aarhus Kommunes katalog om grønne tage skriver, at tage med græs følger samme regler som stråtage på grund af brandfaren ved tørt græs, mens tage alene med mosser og stenurt er klassificeret BROOF(t2) og derfor ikke har særlige afstandskrav. Bygningsreglementets vejledning nævner ikke grønne tage med et ord, så et grønt tag uden dokumenteret klasse lander i kategorien anden tagdækning med 10,0 m til skel. Leverandørerne markedsfører sedumtaget som BROOF(t2), men klassen følger den prøvede opbygning med vækstlag og bakker, ikke planten.

Se også

Kilder